Haveleg.dk › 500 havelege for børn
Den store guide · børn
Fangelege, gemmelege, vandlege, stafetter og lege til børnefødselsdagen – med alder, antal, tid og udstyr, og et havetip til hver kategori.
Legefinderen · 500 havelege for børn
Vælg alder, antal og hvor meget have I har, og tryk på knappen – så trækker legefinderen en leg blandt de 500. Skal de voksne også være med, så vælg »Voksne og familie«.
Klik – og klik igen, hvis du vil se nye lege.
500 havelege passer
Legen kræver et Nordic Batgame-spillesæt. Har I ikke et? Se spillesættene – fra 499,- →
Flere forslag
Kort svar: De bedste havelege for børn kan gå i gang med det samme og passer til den have, I har – også den lille. Til 438 af de 500 lege skal I kun bruge ting, der allerede ligger i haven eller skuret.
Dansk Leg har skrevet guiden. Den sidste kategori er Nordic Batgame – vores eget spil – og de lege står med brun baggrund.
Fangelege får pulsen op og grinene frem – her finder I tagfat i mange udgaver, lege med helle, ulv og får og lege, hvor man fryser fast.
Havetip: Markér banen med fire sko eller havestole, så ingen løber ind i bede eller drivhus, og saml legetøj og kviste op fra plænen, før det går løs.
Aftal grænserne – fx fra hækken til terrassen – og vælg en fanger, der tæller til ti, mens de andre spreder sig. Den, fangeren rører, tager over, men må ikke fange sin gamle fanger tilbage med det samme. Der er ingen vinder – I leger, til alle trænger til en pause. Med de mindste går de voksne i stedet for at løbe.
Fiskene står ved hækken og råber legens spørgsmål til fiskeren ude på plænen. Fiskeren svarer med et antal meter og en farve, fx »Ti meter, og har I gult på, går I frit over«. Alle andre løber over til terrassen, og de, der bliver fanget, fisker med i næste tur. Den sidste frie fisk bliver ny fisker. Er de mindste med, kan fiskeren vælge en farve, de har på.
Vælg en fanger, og aftal, hvor på plænen man må løbe. Den, der bliver rørt, fryser fast med benene spredt som en ståtrold, og kun en fri spiller kan tø den frosne op ved at kravle igennem mellem benene. Er alle frosset på én gang, har fangeren vundet, og den sidste, der blev frosset, er fanger i næste runde. Er I mange, så sæt to fangere på.
Én starter som fanger, og de andre løber ud fra hækken, når fangeren har talt til fem. Alle, der bliver fanget, tager fat i kædens ende, så kæden vokser for hver fangst. Kæden må aldrig slippe, og kun de to ender må fange. Den sidste frie løber vinder og er fanger i næste runde. Legen er en god varmer på kølige dage – og bliver kæden lang, så gå i stedet for at løbe.
Fårene står ved hækken, hyrden ved terrassen, og ulven gemmer sig bag en busk midt imellem. Hyrden kalder fårene hjem, men de svarer, at de ikke tør for ulven. Når hyrden lokker igen, spurter fårene over plænen, og ulven springer frem og fanger så mange, den kan. De fangede bliver også ulve, og det sidste frie får er ulv i næste runde. Små børn kan løbe hånd i hånd med en voksen.
Ulven stiller sig med ryggen til ved frugttræet, og resten af flokken står på række ved terrassen. Sammen råber de spørgsmålet om klokken, og ulven svarer med et tal, fx »fire«, så alle tager fire skridt frem. Svarer ulven i stedet »Spisetid«, vender den sig og jagter flokken tilbage til terrassen. Den, der bliver fanget, er ulv i næste runde. Lad de mindste tage kæmpeskridt og de største museskridt.
Fangeren står forrest og kigger kun mod hækken, mens de andre stiller sig parvis bagved. Når fangeren råber »Sidste par ud«, løber det bageste par frem på hver sin side og prøver at nå hinanden foran fangeren. Får fangeren fat i én af dem, danner de et nyt par forrest, og den anden er fanger. Lykkes det for parret, går det forrest, og fangeren prøver igen. Er I et lige antal, kan en voksen stå over.
Del jer i to lige store hold, og læg fængslet under frugttræet. Røverne får et forspring, mens betjentene tæller til 20 på terrassen. En fanget røver føres i fængsel, men kan befries, hvis en fri røver når at klappe frugttræet uden at blive fanget. Betjentene vinder, når alle røvere sidder inde, og så bytter holdene roller. Aftal, at man fanger med et klap og aldrig holder fast eller skubber.
Alle stikker en gammel sok eller en stofstrimmel i bukselinningen bagpå som rævehale. Når en voksen siger »Nu«, prøver alle at snuppe de andres haler og passe på deres egen – man må ikke holde fast på sin hale. Mister man halen, jager man bare videre. Efter fem minutter fløjter den voksne, og ræven med flest snuppede haler vinder. Leger store og små sammen, må de store kun gå hurtigt.
Læg ét håndklæde færre ud på græsset, end I er deltagere – så har alle et musehul undtagen katten. Katten lister rundt imellem hullerne, mens musene står stille. Når katten råber »Flyt jer«, skal alle mus skifte hul, og katten prøver at fange en mus eller snuppe et ledigt hul. Den, der bliver fanget eller står uden hul, er kat i næste runde. Læg hullerne tæt, når de mindste leger.
En solrig eftermiddag vælger I en fanger og spreder jer på plænen. Fangeren prøver at træde på de andres skygger, og i skyggen fra hækken og træerne er man i helle – dog kun, mens fangeren tæller til fem. Den, hvis skygge bliver trådt på, er ny fanger. I oktober giver den lave sol lange skygger, som de mindste nemt kan ramme.
Ingen må løbe i denne tagfat: Både fangeren og alle de andre går i sneglefart med hælen sat lige foran tåen. Fangeren tæller til tre og lister så efter flokken på plænen eller terrassen. Den, der bliver rørt, eller som glemmer sig og sætter i løb, er ny fanger. Det gør legen fair for treårige og bedsteforældre – og vil de store have det sværere, kan de gå baglæns.
Mellem havestolene og frugttræet løber alle rundt, mens én er fanger. To, der krammer, er i helle, men kun mens fangeren tæller til tre – så skal de slippe og finde en ny at kramme. Den, der bliver fanget uden et kram, er fanger i næste runde. Er I et ulige antal, kan en voksen være ekstra krammer.
Markér en bane på plænen med fire sko som hjørner, og vælg en fanger. Er fangeren lige i hælene, kan man redde sig ved at lægge sig på ryggen med arme og ben i vejret som en væltet skildpadde. Hver spiller må kun bruge skjoldet tre gange i hver runde, og den, der bliver fanget, er ny fanger. De mindste kan få fem skjolde i stedet for tre.
Gå en tur rundt i haven først, og find de farver, der er med – den røde spand, den blå havestol, den gule vandkande. Fangeren råber en farve, og man er kun i helle, mens man rører ved noget i den farve. Den, der bliver fanget uden at røre farven, er ny fanger og råber den næste. Grønt tæller ikke, for det er for nemt i en have, og til de treårige kan I nøjes med tre farver.
Aftal, hvilke steder der er helle – fx hækken, frugttræet og legehuset – og vælg en fanger. Man er kun fri, mens man rører hellet og tæller højt til fem, og så skal man videre. Fangeren må ikke stå vagt lige ved et helle, og den, der bliver fanget på åben plæne, tager over. Til de mindste kan en voksen tælle langsomt.
Øv de tre dyr først: frøhop fra hug, krabbegang baglæns på alle fire med maven i vejret og kænguruhop med samlede ben. Fangeren råber et af dyrene, og alle – også fangeren – skal straks bevæge sig sådan, indtil der kommer et nyt. Bliver man fanget, er man selv fanger og bestemmer dyrene. Skift dyr tit, og vil I have mere, kan en flamingo på ét ben komme med.
Vagten står med ryggen til ved frugttræet, og resten venter på en række ved terrassen. Mens vagten kigger væk, lister alle frem, men vender vagten sig om, skal de stå bomstille – den, der bliver set i bevægelse, går tilbage til start. Når nogen rører vagten, stormer alle hjem, og den, vagten fanger, er ny vagt. De mindste må gerne starte et par skridt foran.
Fangeren råber navnet på den, der skal jagtes, og må kun fange den person. Løber en anden ind imellem fangeren og den jagtede, skal fangeren skifte og jagte den modige i stedet. Bliver den jagtede fanget, bytter de to roller, og den nye fanger råber et nyt navn. Hold banen lille, så fangeren har en chance, når der bliver skiftet tit.
Bind rebet fast til et solidt træ, fx frugttræet, og lad lænkehunden holde den anden ende i hånden. Hunden kan kun løbe i den cirkel, rebet tillader, mens de andre prøver at liste ind og klappe stammen uden at blive rørt. Den, hunden fanger, er hund i næste runde. Rebet holdes kun i hånden og bindes aldrig om nogen.
Én er frost, og én er sol – resten løber frit på plænen. Frosten fryser alle, den rører, og de frosne står stille med armene ud til siden, indtil solen tør dem op med et klap på skulderen. Står hele flokken stille på én gang, har frosten vundet, og der vælges ny frost og sol. Er I mange, kan I have to af hver – en god leg til kolde fingre i oktober.
Stil havestole eller spande op i en stor cirkel – én til hver, undtagen den, der står i midten. Med et nik eller et blink aftaler to at bytte plads, og når de løber, prøver midterspilleren at snuppe en af de ledige pladser. Den, der står tilbage uden plads, går ind i midten. De mindste kan råbe navnet på den, de vil bytte med.
To hold får hver sin hjemmelinje, fx hækken og terrassen, og mødes på midten af plænen. Hvert hold hvisker sig frem til ét fælles tegn, og på »tre« viser holdene deres tegn samtidig. Holdet med det vindende tegn jagter de andre hjem, og de fangede skifter hold. Ved uafgjort vælger I igen, og når ét hold har alle, er legen slut. Øv tegnene med de mindste, før I går i gang.
Læg et æble i græsset under frugttræet, og lad én være vagt et par skridt derfra. De andre lister sig ind fra terrassen for at snuppe æblet, mens vagten jagter alle, der kommer for tæt på. Bliver man rørt, starter man forfra, og den, der når hjem med æblet, er vagt i næste runde. Er de mindste med, må vagten kun gå, og i oktober kan I bruge et af de nedfaldne æbler.
Her bytter I roller: Børnene er fangere, og en voksen løber for livet mellem buskene og rundt om legehuset. Den voksne får et forspring, mens børnene tæller til ti. Den, der får fat i den voksne, vælger, hvem der skal løbe næste gang – mor, far eller bedstefar. Løb i børnenes tempo, og lad gerne de mindste få fat lige til sidst.
Haven er fuld af gode skjulesteder – bag hækken, under trampolinen, i legehuset – og her er gemmelege, søgelege og klassikere som dåseskjul og sardiner.
Havetip: Aftal grænserne, før I tæller – ingen skjul i drivhuset, i bedene eller uden for hækken – og hold regntønden og skure, der kan låses udefra, uden for legen.
Tælleren stiller sig ved frugttræet og tæller højt til 20 med hænderne for øjnene. Imens finder de andre et skjul bag skuret, i legehuset eller under trampolinen – men inden for de grænser, I har aftalt. Tælleren råber »Nu kommer jeg« og leder, og den, der bliver fundet først, tæller i næste runde. Tre-fireårige kan gemme sig sammen med en voksen.
Stil den tomme dåse på fliserne, og lad søgeren tælle til 30 ved den, mens de andre gemmer sig. Får søgeren øje på nogen, spurter den tilbage, banker dåsen mod fliserne og nævner den fundnes navn. Sparker en fri spiller dåsen væk først, slipper alle de fundne fri. Den, der blev fundet først, leder i næste runde. Brug en dåse uden skarpe kanter.
Her er det omvendt: Én gemmer sig, mens alle de andre tæller til 50 på terrassen. Så spreder flokken sig og leder hver for sig, og den, der finder gemmeren, kryber lydløst med ind i skjulet. Til sidst er legehuset eller krogen bag skuret proppet som en sardindåse, og den sidste søger gemmer sig i næste runde. Vælg et stort skjul, så der er plads til alle – og fnis så stille, I kan.
Én gemmer en lille ting, fx en kogle, i haven, mens finderen venter på terrassen. Gemmeren guider med »varmere«, når finderen går den rigtige vej, og »koldere«, når det går den forkerte. Ved »det brænder« er skatten lige ved hånden – og er den fundet, bytter I roller. Til de mindste kan tingen gemmes, så en bid af den kan ses.
Søgeren tæller til 30 ved frugttræet, og imens gemmer de andre sig rundt i haven. Mens søgeren leder, må de skjulte når som helst spurte hjem og klaske stammen med et »Fri for mig«. Ser søgeren nogen, råber den navnet, og så løber de om kap til træet. Den første, der blev fundet, tæller i næste runde. Er søgeren lille, må de skjulte kun gå hjem.
På terrassen tæller én søger til 40, mens alle de andre gemmer sig hver for sig i haven. Hver gang søgeren finder nogen, kommer den fundne med på søgeholdet og leder videre. Til sidst gennemsøger næsten hele flokken haven efter den sidste skjulte, som vinder og vælger næste søger. Små søgere kan gå sammen med en voksen og hviske, når de har set noget.
Søgeren får en kikkert af to toiletruller tapet sammen og må ikke flytte fødderne fra terrassen. De andre gemmer sig, mens søgeren tæller til 20 – men så de stadig kan se søgeren. Søgeren kigger kun gennem kikkerten, og den, der bliver spottet og nævnt ved navn, er ude. Den sidste i skjul vinder og får kikkerten. Er søgeren lille, må den kigge uden kikkert.
Når mørket falder på i oktober, leger I gemmeleg i tusmørket med en voksen som søger fra terrassen. Tænd lyset over terrassedøren, så alle kan finde hjem, og hold legen inden for hækken. De fundne hjælper den voksne med at lede, og den sidste, der bliver fundet, må tælle med i næste runde. Aftal et kald, der samler alle på terrassen, hvis nogen bliver utrygge.
I skumringen står flokken på terrassen og tæller timeslagene højt fra ét til tolv, mens spøgelset gemmer sig – gerne bag skuret. Ved tolv slag går alle sammen ud og leder. Den, der først ser spøgelset, råber »Spøgelse«, og så styrter alle hjem til terrassen med spøgelset i hælene. Den, spøgelset fanger, er spøgelse i næste runde. Lad de mindste lede hånd i hånd med en større.
Finderen går ind i huset, mens de andre gemmer en lille ting, fx en kastanje eller en tøjklemme, et sted i haven. Når finderen kommer tilbage, klapper flokken svagt, når det går den forkerte vej, og højere og højere, jo tættere finderen kommer. Er tingen fundet, vælger finderen, hvem der skal ind i huset næste gang. Vil I gøre det sværere, må flokken kun nynne i stedet for at klappe.
Drej æggeuret op på fem minutter, og gem det tikkende i haven, mens børnene venter inde i huset. Når de kommer ud, skal alle være helt stille og lytte sig frem – i hækken, under en urtepotte eller bag havebænken. Finder de uret, før det ringer, må finderen gemme det næste gang, og ringer det først, gemmer den voksne igen. Til de mindste kan uret ligge tættere på terrassen.
Tag de 13 hjerterkort ud af et spil kort, og gem dem rundt i haven – under en urtepotte, i hækken eller på havebordet. Kortene skal findes i rækkefølge fra es til konge, og man må kun tage det kort, der står for tur. Ser man en sekser for tidligt, må man huske, hvor den lå, og når kongen er fundet, er jagten slut. Er I flere, får hvert barn sin egen kulør, og den første med en hel række vinder.
Der er flugt fra zoo: En voksen gemmer ti små plastikdyr rundt i haven, mens børnene venter inde. Børnene skal finde dyrene og bære dem tilbage i buret – en papkasse på terrassen – ét dyr ad gangen. Når alle ti er hjemme, tæller I efter sammen, og så må et barn gemme dyrene næste gang. De mindste kan lede efter de største dyr.
Alle tager den ene sko af og vender ryggen til på terrassen, mens en voksen gemmer skoene rundt i haven – i trillebøren, under havebænken, bag en urtepotte. På »Nu« hinker alle af sted for at finde deres egen sko. Finder man en andens, lader man den ligge og hinker videre. Den, der først er tilbage på terrassen med sin egen sko på, vinder. De mindste må gå på to ben.
Børnene får ét minut til at kigge grundigt på terrassen og går så indenfor, mens flyttemanden – gerne en voksen – flytter fem ting, fx en urtepotte, en hynde og vandkanden. Når børnene kommer ud, skal de finde alle fem ændringer og stille tingene tilbage på plads. Den, der finder flest, er flyttemand næste gang. For de mindste er tre tydelige flytninger nok.
Mens søgeren tæller til 30 på terrassen, gemmer de andre sig i hækken, bag skuret eller under buskene. Under jagten må søgeren råbe »Gøg« fem gange, og hver gang skal alle de skjulte svare »kukkuk«, så lyden afslører dem. Den første, der bliver fundet – eller fniser sig selv frem – tæller næste gang. Bliver det for svært, får søgeren ti råb i stedet for fem.
Først gemmer alle sig som i en almindelig gemmeleg – bag buske, hæk og havemøbler – mens søgeren tæller til 30. Hver gang søgeren finder en, lukker den øjnene og tæller til ti, og imens må de skjulte snige sig til et nyt skjul. Kunsten er at flytte sig på præcis det rigtige tidspunkt. Den sidst fundne vinder og tæller næste gang. Et nyt skjul må højst ligge ti skridt væk.
Vikl staniol om koglen, så den glimter som sølv, og gem den i haven, mens de andre kigger væk ved terrassen. Den skal ligge synligt – i oktober gerne mellem de faldne blade, men aldrig gravet ned. Finderen får et point og gemmer koglen næste gang, og flest point vinder, når I stopper. Til de mindste kan den ligge på fliserne, hvor den glimter tydeligt.
Børnene sidder i ring på plænen og lukker øjnene. En voksen prikker én på skulderen, og det barn lister stille væk og gemmer sig bag en busk eller i legehuset. På »Kig« åbner kredsen øjnene, gætter først, hvem der mangler, og leder derefter efter det forsvundne barn. Den, der finder det, må liste væk i næste runde. Til de helt små kan en fod stikke frem fra skjulet.
Med ryggen til venter alle på terrassen, mens en voksen sætter tøjklemmen et synligt, men snedigt sted, fx på hækken, et bordben eller vandkanden. Ser man den, sætter man sig stille ned uden at kigge eller pege mod stedet. Når alle sidder, er runden slut, og den første, der satte sig, gemmer klemmen næste gang. Til de mindste kan klemmen sidde i øjenhøjde.
Gemmeren finder et skjul i haven, mens søgeren tæller til 20 på terrassen. Derfra råber gemmeren ét fingerpeg ad gangen – »jeg kan se noget rødt« eller »her dufter af roser« – og søgeren gætter stedet. Når søgeren gætter rigtigt, bytter I, og den søger, der klarede sig med færrest fingerpeg, vinder. De mindste må gå rundt og lede, mens fingerpegene kommer.
Del jer i to hold: Det ene gemmer sig samlet ét sted i haven, mens det andet tæller til 50 på terrassen. Søgeholdet starter stopuret og leder sammen, og uret stoppes, når hele det skjulte hold er fundet. Så bytter holdene roller, og det hold, hvis skjul tog længst tid at finde, vinder. Aftal en grænse på fx ti minutter, så ingen venter for længe i skjulet.
Vælg et lille puslespil med 20–30 brikker, og gem brikkerne i haven, mens børnene er indenfor. Børnene leder og bringer brikkerne én for én hen til havebordet, hvor de lægger spillet efterhånden. Mangler der en brik til sidst, må de ud og lede igen, til billedet er helt. Tæl brikkerne, før I gemmer dem, og giv de mindste et puslespil med færre og større brikker.
Skriv hvert barns navn med ét bogstav på hver tøjklemme – én tuschfarve til hvert barn – og sæt klemmerne på hæk, buske og havemøbler. På »Nu« samler hvert barn kun klemmer i sin egen farve. Den, der først har lagt hele sit navn rigtigt på fliserne, vinder. Kan et barn ikke stave endnu, så skriv navnet på et papir at kigge på.
Flokken sætter sig i en halvkreds, og hunden sidder foran med ryggen til og pinden bag sig som kødben. En voksen peger på en tyv, som lister sig hen og skjuler benet bag sig. Så råber alle »Vov vov« med hænderne bag ryggen, og hunden har tre gæt. Gætter hunden rigtigt, er tyven ny hund – ellers vælger tyven den næste. Små tyve må liste sammen med en voksen.
Haveleg i indkørslen
Nettet kan stå i indkørslen, på fliserne bag huset eller på sommerhusgrunden – bolden skal stadig gennem åbningen, og børnene lærer det hurtigt.
Se 25 Nordic Batgame-lege for børn →De gamle sanglege samler store og små i rundkreds på græsset – her er klassikerne, mange selv legede som børn, og flere rundlege til plænen.
Havetip: Find det fladeste stykke græs uden muldvarpeskud og rødder, og lad bedsteforældrene synge for – de kan ofte alle versene, selv når mor og far er kørt fast.
To børn danner en bro med løftede hænder og aftaler hemmeligt hver sit kodeord, fx sol og måne. De andre går i en lang række under broen, mens alle synger. Når sangen slutter, falder broen ned over én, som hvisker et af kodeordene og går om bag det barn, ordet hører til. Til sidst afgør en trækkamp på græsset, hvilken side der er stærkest. Træk på blødt græs, og slip aldrig pludselig.
Én er bjørn og sover sammenrullet under frugttræet, mens de andre går rundt om den hånd i hånd. Kredsen synger om bjørnen, der sover og slet ikke er farlig. Ved sangens sidste linje vågner bjørnen med et brøl og jagter flokken mod terrassen. Den, der bliver fanget, er bjørn i næste runde. En voksen kan være bjørn sammen med de mindste.
Stil jer i en rundkreds om en rigtig busk i haven, og hold hinanden i hænderne. Kredsen går rundt og synger et vers for hver af ugens dage. Til hvert vers hører en bevægelse, som alle mimer, fx at vaske tøj eller skure gulv. Søndagsverset slutter legen, og så går alle pænt, som var de på vej i kirke. De helt små kan bare gå med og klappe.
Børnene holder hinanden i hænderne i en kreds, og ét barn står i midten. Kredsen går rundt og spørger i sangen, hvor barnet har hjemme. Barnet svarer med et påfundet land, fx Klappeland eller Hoppeland, og så klapper eller hopper alle, mens verset synges igen. Derefter peger barnet på en ny, der skal stå i midten. Har de mindste svært ved at finde på et land, kan en voksen hviske et forslag.
Parvis stiller I jer i en stor kreds, og én uden makker står i midten. Parrene går rundt og synger, mens den i midten venter. Når verset slutter, skal alle slippe og finde en ny makker i en fart – også den i midten. Den, der ikke når at finde en makker, står i midten i næste runde. Legen kræver et ulige antal, så en voksen kan melde sig ind eller ud efter behov.
Fordel rollerne først: Ét barn er Tornerose i midten, et andet den onde fe og et tredje prinsen, mens resten danner en kreds. Kredsen synger historien og spiller den: Feen kommer, Tornerose sover i hundrede år, og hækken vokser op, når alle løfter armene. Til sidst rider prinsen ind gennem hækken og vækker hende, og alle danser. Byt roller næste gang, så flere får lov at være fe og prins.
Stå i en rundkreds på plænen eller terrassen, og vælg en forsanger. I hvert vers stikker alle den samme kropsdel ind i kredsen og ud igen og ryster den – først højre arm, så venstre, så benene. Efter hvert vers drejer alle en omgang og klapper. Det sidste vers er med hele kroppen, så alle hopper ind og ud. Sæt tempoet op for hvert vers, og lad de mindste vælge næste kropsdel.
Vælg en kluddermor, der går et stykke væk, mens de andre holder hinanden i hænderne i en kreds. Kredsen filtrer sig ind og ud under armene uden at slippe, til der er en stor, levende knude. Så kalder alle på kluddermor, som skal rede knuden ud igen ved at sige, hvem der skal gå hvorhen. Når kredsen er hel igen, vælger I en ny kluddermor. Ingen må vride eller trække hårdt i armene.
Del flokken i tre grupper, der stiller sig i hver sin lille kreds på plænen med ryggen mod de andre. Første gruppe begynder på den gamle kanon, og ved anden linje falder næste gruppe ind og så den tredje. Hver gruppe synger sangen to gange og stopper så. Den gruppe, der holder sin stemme uden at blive revet med, vinder. Lad en bedsteforælder pege, når næste gruppe skal ind.
Alle står i en rundkreds med en forsanger, der viser bevægelserne. I synger sangen om de mange sønner igen og igen, og for hvert vers kommer en ny bevægelse til – arme, ben og et nikkende hoved. De gamle bevægelser fortsætter, så til sidst hopper og vrikker alle på én gang, og legen slutter med en omgang rundt. De mindste kan nøjes med armene og hovedet.
Sæt havestolene på to rækker som sæder i en bus, og lad ét barn være chauffør på den forreste stol. Chaufføren vælger verset, og alle synger og laver bevægelserne: hjul, der drejer, viskere, der svisker, og døre, der går op og i. Efter hvert vers er der stoppested: Chaufføren går bagerst, og den næste rykker frem. Når alle har kørt bussen, er turen slut. En voksen kan have de helt små på skødet.
Hæng tæppet over tørresnoren, så det næsten når græsset, og sæt jer i en halvkreds foran. Alle lukker øjnene, mens en voksen prikker et barn på skulderen, og barnet sniger sig om bag tæppet. Kredsen synger og gætter derefter, hvem der gemmer sig – kun fødderne under tæppet må give et fingerpeg. Den, der gætter rigtigt, er den næste bag tæppet. Har I ingen tørresnor, kan to voksne holde tæppet.
Gætteren går om bag skuret, mens kredsen hviskende vælger en hemmelig anfører. Anføreren starter en bevægelse – klap, stamp eller vink – og skifter jævnligt, mens alle synger og gør det samme. Gætteren kommer tilbage, stiller sig i midten og har tre gæt på, hvem der leder. Bliver anføreren afsløret, går den om bag skuret næste gang. Kig på anføreren fra øjenkrogen, ellers røber I den.
Kredsen sidder i græsset med ansigterne indad, mens én lister rundt udenfor med tørklædet. Mens alle synger, lægger den listende tørklædet bag en ryg og går videre. Opdager man det, griber man tørklædet og jagter den listende en omgang rundt om kredsen. Kommer den listende først hen på den tomme plads, er det den anden, der lister i næste runde. Mærk efter med hænderne – ingen må kigge bagud.
Kredsen holder hinanden i hænderne med musen indenfor og katten udenfor. Når sangen begynder, prøver katten at fange musen. Musen må smutte ind og ud under armene, men kredsen sænker armene og spærrer, når katten vil igennem. Fanger katten musen, eller er sangen sunget tre gange, vælger de to nye dyr i kredsen. Ingen må holde katten fast – kredsen må kun spærre.
De mindste stiller sig tæt i en lille ring hånd i hånd – nu er I en ballon, der skal pustes op. Alle går langsomt baglæns og siger »fffff«, så ringen vokser. Når ringen ikke kan blive større, råber den voksne »Bang«, ballonen brister, og alle dumper ned i græsset. Så rejser I jer og puster en ny ballon op. Hold godt fast, så ingen vælter bagover.
Hele flokken tager hinanden i hænderne i en rundkreds på plænen, og en voksen styrer karrusellen. Kredsen går langsomt rundt og synger, og ved råbet »Hurtigere« sætter karrusellen farten op – fra gang til trav og løb. Ved »Stop« skal alle stå musestille uden at vælte eller slippe. Den, der står stillest, må styre karrusellen i næste runde. Hold farten nede, når de mindste er med.
Hånd i hånd stiller I jer i en lang kæde på plænen, og den forreste er leder. Lederen går i en spiral ind mod midten, mens alle synger, til sneglehuset er rullet helt op. Så vender lederen om og snor kæden ud igen, uden at nogen slipper, og den bageste bliver leder næste gang. Tag den roligt, så også fireårige kan holde trit.
En voksen går forrest som slangens hoved, og resten følger efter i en lang række og holder den foran ved skuldrene. Hovedet fører slangen rundt om træer og under tørresnoren, mens alle synger og efterligner hovedets skridt og fagter. Ved hvert nyt vers går hovedet bagerst, og den, der nu står forrest, fører slangen. Hold slangen væk fra drivhuset og bede med nye planter.
Læg haveslangen eller rebet ud i græsset som en lang, tynd tråd, og lad alle sidde ved siden af den. Den første elefant rejser sig og balancerer hen ad tråden, mens alle synger det første vers. Ved hvert nyt vers henter elefanterne en ny makker, der griber fat i hånden som en snabel. Når hele flokken balancerer på række, er sangen slut. De mindste kan gå ved siden af tråden i stedet for oven på.
Hvert barn vælger et dyr fra bondegården – ko, gris, hane eller hest – og stiller sig i en kreds på græsset. Alle synger og klapper takten, og en voksen vælger, hvilket dyr verset skal handle om. Når ens dyr bliver nævnt, hopper man ind i midten og laver dyrets lyd og gang, til verset er slut. Har alle været inde, bytter I dyr og synger igen. Giv de mindste et dyr, hvis lyd de kender godt.
Krokodillen ligger på maven i græsset, mens fem aber står på række under frugttræet. Aberne gynger med armene og driller krokodillen, mens alle synger. Efter hvert vers sniger krokodillen sig nærmere og snapper en abe, som bliver krokodille med. Den sidste abe er krokodille i næste runde. Er I flere end seks, kan der sidde flere aber i træet.
Fold det gamle lagen ud på plænen, og stil jer rundt om det med et fast greb i kanten. Bolden lægges i midten, og sammen laver I bølger, så den triller rundt uden at falde af. Den voksne råber to navne, alle løfter lagenet højt, og de to skal bytte plads under det, før det daler ned igen. Legen slutter, når alle har byttet plads. Start med små, stille bølger, når de mindste holder i lagenet.
Ét barn er fugl og står inde i kredsen, og de andre holder hinanden i hænderne som tremmer i et bur. Buret går rundt og synger, mens fuglen leder efter et hul at smutte ud ad. Tremmerne må gerne sænke armene, men aldrig holde fuglen fast. Slipper fuglen fri, vælger den en ny fugl blandt tremmerne og tager selv dens plads. Er fuglen lille, kan buret gå lidt langsommere.
Parrene stiller sig over for hinanden i en stor kreds, og musikken sættes på højttaleren. Til musikken hopper alle ind og ud, klapper på lårene, i egne hænder og i makkerens, vifter med pegefingeren og snurrer rundt. Så starter det hele forfra, og ved hver gentagelse rykker den ene i parret en plads videre til en ny makker. Lad en voksen vise trinene første gang.
Når solen bager, er vandslangen havens bedste legekammerat – her er lege med sprinkler, vandballoner, svampe og isterninger til de varme dage.
Havetip: Lad altid en voksen være ved vandet, især ved badebassinet, og flyt sprinkleren rundt, så græsset ikke bliver til mudder – saml også alle ballonstumper op bagefter.
Sæt sprinkleren på plænen, kobl vandslangen til, og lad børnene stille sig på række et par meter fra strålerne. På skift løber de igennem – først gående, så hoppende, baglæns og til sidst på ét ben. Når alle har prøvet alle fire måder, må den yngste finde på en ny. Flyt sprinkleren efter et kvarter, så græsset ikke bliver til mudder.
Fyld vandballonerne, og stil jer parvis over for hinanden på plænen med to skridts afstand. Alle par kaster samtidig deres ballon i en blød bue over til makkeren, og lykkes grebet, tager begge et skridt baglæns. Springer ballonen, er parret ude – og plaskvådt. Parret, der holder ballonen hel længst, vinder runden. Saml ballonstumperne op bagefter, så hverken fugle eller små børn får dem i munden.
To hold stiller op ved terrassen med hver sin tomme spand, og en balje vand står i den anden ende af plænen. Den første fra hvert hold løber hen, dypper svampen i baljen, løber tilbage og vrider den ud i holdets spand, før den næste tager over. Første hold med en halvfuld spand vinder. Lad de mindste gå i stedet for at løbe – det våde græs er glat.
Skær køkkensvampene i strimler, og saml en håndfuld med en elastik til en blød svampebombe. To hold stiller sig bag hver sin linje af sko på plænen med en balje vand. På »Nu« dypper alle og kaster efter modstandernes ben, og den, der bliver ramt tre gange, skifter hold. Kampen slutter, når ét hold har alle, eller når baljerne er tomme. Sigt altid lavt – aldrig efter hovedet.
Stil plastkopperne på række yderst på havebordet, og læg to sko som skydelinje et par meter fra bordet. Fyld vandpistolerne, og skiftes til at skyde kopperne ned, mens en voksen tæller skuddene. Den, der rydder bordet med færrest skud, vinder, og så stiller I kopperne op igen. De største kan stå et par skridt længere tilbage.
Frys små plastikdyr ned i bøtter med vand aftenen før, og vip isklumperne ud i en balje på terrassen. Med lunkent vand fra en vandkande og et par skeer skal børnene redde dyrene ud af isen. Hvert dyr, der kommer fri, får plads på havebordet, og legen er slut, når hele flokken er reddet. Lad en voksen blande det lunkne vand, så det ikke bliver for varmt.
Tag en isterning til hver fra fryseren, og sæt jer i ring på de solvarme fliser. På »Nu« skal isterningen smelte hurtigst muligt: Man må gnide, puste og rulle den, men ikke putte den i munden. Den første med tomme hænder vinder og deler isterninger ud til næste runde. Bliver fingrene for kolde, må man skifte hånd.
Fyld baljen med vand, og sæt plastikbøtten til at flyde som en båd. Alle gætter først, hvor mange små sten båden kan bære, før den synker. Så lægger I på skift en sten forsigtigt i, og den, der sænker båden, starter næste runde. Den, der gættede tættest på, vinder. Tæl stenene højt sammen med de mindste.
Rul presenningen ud på en flad, stenfri del af plænen, og lad vandslangen løbe ned ad den fra den øverste ende. Børnene stiller sig i kø, og én ad gangen tager tilløb og glider på maven eller numsen. Den næste starter først, når banen er fri. Hold altid en voksen ved banen, og flyt presenningen bagefter, så græsset kan komme sig.
Med en drivvåd svamp i hånden løber fangeren efter de andre på plænen, og spanden med vand står klar ved terrassen. Man er fanget, når svampen klasker mod ryg eller ben – aldrig i ansigtet. Den, der bliver ramt, overtager svampen, dypper den i spanden og jagter videre. Legen slutter, når spanden er tom – og på en hed dag vil alle gerne fanges.
Hvert hold stiller sig på række med en balje vand forrest og en tom spand bagerst. Den forreste fylder et krus i baljen og sender det bagud over hovedet, og sådan går det ned gennem rækken. Den bagerste hælder resten i spanden, løber frem og stiller sig forrest. Holdet, der først har fyldt spanden, vinder. Lad de mindste stå forrest, hvor det er nemmest at fylde kruset.
To og to holder I et håndklæde stramt mellem jer i alle fire hjørner. Det første par lægger en vandballon i håndklædet og slynger den op til det andet par, som skal gribe den i sit håndklæde. Lykkes det, tager begge par et skridt baglæns, og når ballonen springer, er det længste greb rekorden til næste runde. Saml ballonstumperne op bagefter.
Bind de fyldte vandballoner i snore fra de nederste grene af frugttræet, så de hænger i forskellig højde. Fra en kastelinje fem skridt fra træet kaster børnene på skift tennisbolden efter ballonerne, tre kast ad gangen. Hver ballon, der springer, er et point værd og giver et ordentligt plask. Flest point, når alle balloner er sprunget, vinder. Ingen må stå under træet, mens der kastes.
Skriv et tal fra 1 til 5 under hver gummiand med en vandfast tusch, og lad ænderne svømme rundt i badebassinet. Børnene stiller sig ved kanten og fisker på skift en and op med sien uden at kigge under den. Når alle har fisket tre ænder, lægger I tallene sammen, og den højeste sum vinder. Der skal altid være en voksen ved bassinet.
Læg tagrenden med endestykkerne på to havestole, og fyld den med vand. Korkbåden sættes i den ene ende, og på skift puster børnene den gennem hele renden med et sugerør, mens de andre tæller sekunderne højt. Hurtigste tid vinder. Rører man båden med sugerøret, starter man forfra. De mindste kan puste uden sugerør.
Lav en tjenerbane fra terrassen rundt om frugttræet, over haveslangen, under tørresnoren og tilbage igen. På skift får hvert barn en bakke med tre fyldte plastikkrus og går banen, mens de andre hepper. Ved målet hældes det, der er tilbage, i et målebæger, og tjeneren med mest vand vinder. Små tjenere kan nøjes med to krus.
En voksen står i midten med vandslangen, og børnene står i en rundkreds omkring. Den voksne fejer strålen lavt hen over græsset som et sjippetov, og når den kommer, hopper man over den. Når alle har styr på det, går strålen lidt højere eller hurtigere. Den, der bliver ramt, må styre slangen sammen med den voksne i næste runde. Ret aldrig strålen mod ansigtet, og skru ned for trykket, når de mindste er med.
Sæt en tragt i halsen på hver plastflaske, tegn en streg på flasken med en tusch, og stil flaskerne på en havestol. Alle stiller sig tre meter fra stolen med en fyldt vandpistol, og på »Nu« skyder alle mod deres egen tragt. Den, der først får vandet op til stregen, vinder. De yngste skytter står kun halvanden meter væk.
Dyp en t-shirt til hvert hold i vand, fold den sammen, og læg den i fryseren aftenen før. Til festen deler I jer i hold, og hvert hold får sin frosne klump på terrassen. På »Nu« skal holdet tø t-shirten op med hænder og ånde, folde den ud og trække den over hovedet på en spiller. Holdet med den første påklædte spiller vinder. Har I helt små med, kan I fryse en sok i stedet.
Midt på græsset ligger badebolden, og i hver ende står to spande som mål. To hold med fyldte vandpistoler skal skyde bolden hen over græsset og ind mellem modstandernes spande, men ingen må røre den med hænder eller fødder. Efter hvert mål lægges bolden i midten igen, og første hold til tre mål vinder. Sigt efter bolden – aldrig efter hinanden.
Tre spande står på række i forskellig afstand fra en kastelinje på plænen, og baljen med vand og svampene står ved linjen. Den nærmeste spand giver ét point, den midterste to og den fjerneste tre. På skift dypper børnene svampen og kaster, fem kast hver, og den med flest point vinder. Treårige må gå to skridt frem, før de kaster.
Få, klare regler gør vandkampen bedst: Der må kun fyldes op ved baljen, terrassen er fredet område, og ingen sigter efter hovedet. Del jer i to hold, eller lad alle kæmpe mod alle, og lad en voksen være dommer. Når den voksne fløjter, er der våbenhvile og saftevand, og efter tre runder er kampen slut. Den, der vil holde pause, går op på terrassen og er fri.
Tegn en skive med tre ringe på pappet med tuschen, og stil det op ad skurvæggen. Børnene dypper på skift svampen i spanden og kaster fra en streg på græsset, tre kast hver gang. Inderste ring giver fem point, den næste tre og den yderste ét, og flest point efter tre runder vinder. Tæl pointene, så snart svampen har ramt, før pletterne flyder ud.
Alle sætter sig i en rundkreds på græsset, og en voksen styrer musikken. Mens musikken spiller, sender I en vandballon rundt fra hånd til hånd – hurtigt, men forsigtigt. Når musikken stopper, skal den, der holder ballonen, kaste den op i luften og gribe den igen. Springer den, er man ude, og en ny ballon kommer i kredsen. Den sidste i kredsen vinder, og de, der er ude, fylder nye balloner.
Tænd for sprinkleren på plænen, og lad en voksen styre musikken fra terrassen, hvor den holdes tør. Alle danser rundt om og igennem strålerne, og så snart musikken stopper, skal man stivne i en statuestilling – også selvom strålen rammer lige i nakken. Den første, der bevæger sig, styrer musikken i næste runde. Små børn må gerne holde en voksen i hånden under dansen.
Med én bold og lidt plads på plænen er der leg til hele eftermiddagen – her er de klassiske boldlege og kastelege, som børn har leget i generationer.
Havetip: Brug en blød bold tæt på huset og drivhuset, flyt baserne lidt hver gang, så græsset ikke slides i bund, og stå aldrig bag den, der slår.
Del jer i inde- og udehold, og læg fire baser: frugttræet, havestolen, spanden og hjem. Indeholdet slår på skift bolden ud med bat eller flad hånd og løber så langt, de tør. Når markerne får bolden til brændemanden, der råber »Brændt«, er alle løbere mellem to baser ude. Hver tur hjem er et point – ved tre brændte skifter holdene. Stå aldrig bag den, der slår.
Batterne står ved hjemmelinjen, og markerne spreder sig over plænen mod langlinjen ved hækken. Efter slaget løber batteren til langlinjen og hjem – man må gerne vente derude til et senere slag. Markerne må stikke en løber med bolden, og stikker de én eller griber et slag i luften, bytter holdene. Hver løber, der når hjem, er et point. Stik kun efter benene, aldrig mod hovedet.
Afgræns et felt på plænen, og lad en voksen kaste den bløde bold højt op. Den, der griber, står stille og kaster efter de andre under skulderhøjde, og den ramte sætter sig ned. Man er fri igen, når ens kaster selv bliver ramt – eller når man får fat i bolden, mens man sidder. Står kun én tilbage, har vedkommende vundet og kaster op til næste runde. De mindste kan få to liv.
Lav en midterlinje af sko på plænen, og lad hvert hold i al hemmelighed vælge en høvding med to liv. Holdene kaster den bløde bold over linjen, og de ramte kaster videre fra pladsen bag modstandernes baglinje. Kun kast under skulderhøjde tæller, og den, der griber bolden, er ikke ramt. Rammes høvdingen to gange, har holdet tabt, og I vælger nye høvdinger. Snyd de andre ved at passe godt på en, der ikke er høvding.
To kastere står ti skridt fra hinanden på plænen, og den yngste starter som abe midt imellem dem. Kasterne sender bolden frem og tilbage, mens aben gør alt for at snuppe den. Når aben griber eller stopper bolden, bytter den plads med den, der kastede. Med flere deltagere stiller kasterne sig i en rundkreds om aben.
Brug en mur uden vinduer, fx gavlen på skuret, og stil jer et par skridt fra den. Den første kaster bolden mod muren og griber den ti gange. Så følger ni med et klap, otte under benet og videre med nye kunster ned til ét. Taber man bolden, går turen videre, og næste gang fortsætter man fra samme trin. Først ned til ét vinder, og de mindste må lade bolden hoppe én gang.
Tegn med kridt en firkant med fire felter i indkørslen: konge, dronning, prins og bonde. Én står i hvert felt, resten venter i kø. Kongen server, og bolden slås med flad hånd, så den hopper én gang i et andet felt. Den, der fejler, går bagerst i køen, de lavere rangerede rykker et felt op, og en ny bliver bonde. Små spillere må fange bolden og kaste den videre.
Byg en pyramide af ti tomme dåser uden skarpe kanter på en havestol – fire, tre, to og én. Kasterne står bag en streg fem store skridt ude på plænen, og den yngste starter. Hver får tre kast med tennisbolden, og de væltede dåser tælles, før pyramiden bygges op til næste kaster. Flest væltede dåser efter tre runder vinder. Til de mindste flyttes stregen to skridt frem.
Alle samles tæt om kasteren på græsset. Kasteren sender bolden højt op og råber et navn, og alle andre end den nævnte spæner væk. Den nævnte griber bolden og råber »Stop«, alle fryser, og så må den med bolden tage tre skridt og kaste efter et par ben. Den ramte kaster op i næste runde – rammer man forbi, kaster man selv op igen. De mindste må tage fem skridt.
Stil havestolene i en stor ring på plænen, og giv alle hver sin fodbold. På »nu« dribler alle rundt i ringen og prøver at sparke de andres bolde ud, mens de passer på deres egen. Ryger ens bold ud, er man ude og hepper fra kanten. Den sidste med bold i ringen vinder og siger »nu« i næste runde. Kun boldene må sparkes – aldrig benene.
Parrene stiller sig på hver sin side af tørresnoren – én med tennisbolden, én med spanden. Bolden kastes i en høj bue over snoren, og makkeren fanger den i spanden uden hænder. Efter hver fangst går kasteren et skridt baglæns, og en miss sender turen videre. Det par, der klarer flest fangster i træk, vinder. De mindste kan fange i vasketøjskurven.
Vælg én fanger, og giv bolden til en af de andre, mens alle spreder sig på plænen. Fangeren tæller til ti og begynder så jagten. Den, der holder bolden, kan ikke fanges, så kast den hurtigt til en ven, fangeren er lige ved at nå. Man må højst holde bolden i fem sekunder, og bliver man fanget uden bold, er man ny fanger. Er I mange, kan I have to fangere.
Del jer i to hold, og lad holdet med den yngste begynde med bolden. Holdet kaster til hinanden og tæller højt – ingen må løbe med bolden – mens de andre prøver at snuppe den. Når I når ti i træk, får holdet et point, og bolden går over til de andre. Første hold til tre point vinder. Lad en aflevering til de mindste tælle dobbelt.
En voksen hænger et gammelt bildæk i et reb fra en solid gren og sætter det i sving. Kasterne står i kø tre meter væk, og den yngste starter med fem kast efter hullet. Flest bolde igennem vinder, og i næste runde kaster I fra fem meter. De mindste må kaste, mens dækket hænger stille.
Spred jer på plænen, så ingen støder sammen, og lad den yngste starte. Kasteren sender bolden højt op og klapper, mens de andre tæller højt, til bolden er grebet igen. Taber man bolden, tæller forsøget ikke. Efter tre runder vinder den med den højeste rekord. De mindste må klappe én gang og lade bolden hoppe i græsset først.
Brug fire spande som baser, og del jer i et sparkehold og et markhold. Rulleren fra markholdet triller bolden langsomt mod sparkeren, som sparker den ud og løber mod første spand. Er bolden tilbage hos rulleren, er alle løbere mellem to spande brændt. Hver tur hjem er et point, og holdene bytter, når alle har sparket. Uden bat er det let for selv fireårige at være med.
Rundkredsen står med spredte ben, så fødderne rører naboens, og én går ind i midten med bolden. Den i midten ruller eller slår bolden langs græsset og prøver at få den ud mellem nogens ben. Kredsen forsvarer kun med hænderne – ingen må samle benene. Smutter bolden igennem, bytter den, der lod den slippe, plads med den i midten. Bolden skal blive nede på jorden, så ingen får den i ansigtet.
Saml jer i en rundkreds med den ældste som første kaster. Kasteren nævner en kategori – frugt, dyr eller noget fra haven – og kaster bolden til en i kredsen. Den, der griber, siger et nyt ord fra kategorien og kaster videre. Tøver man eller gentager et ord, sætter man sig, og den sidste stående vinder og vælger ny kategori. Til de mindste er farver og dyrelyde gode kategorier.
En voksen skærer huller i forskellige størrelser i et stort stykke pap og skriver point ved hvert – små huller giver flest. Stil pappet op ad hækken, og markér en kastestreg med en pind fire skridt væk. På skift kaster eller sparker man bolden mod pappet, tre gange hver. Flest point efter tre runder vinder. Lad de mindste kaste fra halv afstand.
Børnene stiller sig på en linje ved hækken, og kasteren står ti skridt væk med bolden. Kasteren sender bolden til ét barn ad gangen og råber samtidig en farve. Bolden skal gribes ved alle farver undtagen »sort« – så skal man lade den falde. Et rigtigt valg giver et skridt frem, og den første, der når kasteren, overtager i næste runde. Kast blødt og underhånd til de mindste, og vent lidt med »sort«.
Dan en rundkreds, og kast én bold rundt i en fast rækkefølge, så alle får den én gang – aldrig til sidemanden. Råb navnet på modtageren ved hvert kast, og øv rækkefølgen, til den sidder. Så sender den første bold nummer to og tre af sted. Taber nogen en bold, starter I forfra – hvor mange kan I holde i gang? Bløde bolde kastet underhånd er lette at gribe – også for bedsteforældre.
Læg rebet som en stor ring på græsset, og stil en plastflaske på en omvendt spand i midten. Vogteren – først den yngste – står inde i ringen, og de andre kaster udefra mod flasken eller til hinanden for at narre vogteren. Ingen må træde ind over rebet. Den, der vælter tårnet, bliver ny vogter. Kast lavt, så vogteren aldrig får bolden i hovedet.
Vend spanden om på plænen, og læg den bløde bold ovenpå. Barnet med plastikbattet slår bolden ud, mens de andre står tre skridt væk – aldrig bag slageren. Så løber slageren rundt om frugttræet, hjem til spanden, mens de andre henter bolden. Efter tre slag hver får alle et stort bifald. Rammer battet ved siden af, prøver man bare igen.
Afmærk et felt på plænen med fire sko, og kast den bløde bold højt op til start. Den, der får fat i bolden, må højst tage tre skridt og kaster så efter benene – den ramte sætter sig i græsset. Bliver den, der ramte dig, selv ramt, må du rejse dig og være med igen. Den sidste, der står op, har vundet runden. Kun kast, der rammer under knæet, tæller.
Hvert hold stiller sin kaptajn på et håndklæde i modstandernes ende. Man kaster bolden frem mellem holdkammeraterne og må ikke løbe med den. Griber kaptajnen en aflevering uden at træde af håndklædet, er det mål, og en ny bliver kaptajn. Holdet, der først når fem mål, vinder. Lad de mindste være kaptajn først.
Hink, sjip og hop – her er klassikerne hinkerude, langt sjippetov og elastikhop, plus trampolinlege og små hoppekonkurrencer til plænen og fliserne.
Havetip: Sjip og hink på fliser eller i indkørslen, hvor underlaget er jævnt, men lav længdespring og bukkespring i græsset – og på trampolinen hopper én ad gangen.
Tegn en hinkerude på fliserne med kridt, og skriv 1 til 10 i felterne. Den første kaster den flade sten ind i felt 1 og hinker igennem – stregerne og stenens felt er forbudt. På vejen tilbage samler man stenen op og kaster så til felt 2. Træder man forkert, eller ryger stenen ved siden af, går turen videre, og første til felt 10 vinder. Stenen kastes kun ind i ruden, aldrig mod nogen.
Find to svingere, der tager hver sin ende af det lange tov og svinger det over fliserne. Resten venter i en kø, løber ind én ad gangen og hopper, mens alle siger en remse i takt. Den, der rammer tovet, bytter plads med en af svingerne. Til de mindste kan tovet bare vugge langs jorden.
Spænd elastikken om anklerne på to børn – eller om to havestole, hvis man er alene. Hopperen laver et fast mønster: ind, ud, oven på elastikken og i kryds. Klarer man mønsteret uden fejl, flyttes elastikken op til knæene. Træder man forkert, bytter man plads med en af elastikholderne. De mindste kan nøjes med ind og ud.
Alle har hvert sit sjippetov og finder en plads på fliserne med god afstand. På »nu« sjipper alle, og man tæller selv, hvor mange hop det bliver i træk, før tovet rammer. Næste runde er det baglæns sjip, så krydsede arme og til sidst hop på ét ben. Flest hop i alt vinder, og rekorderne skrives op på et stykke papir. De mindste må tage et lille mellemhop mellem hvert sving.
Her skal man under tovet i stedet for over, mens to svinger det lange tov i store, rolige buer. Løberne står i kø ved den ene side og spurter igennem én ad gangen, lige efter at tovet har ramt jorden. Rammer tovet en løber, bytter løberen plads med en svinger. Når alle kan komme igennem alene, prøver I to og to i hånden.
Bind en sok med sand i enden af rebet, og dan en rundkreds om en voksen. Den voksne drejer rundt og svinger rebet lige hen over græsset, og børnene hopper, når det kommer. Den, der bliver ramt tre gange, får lov at svinge i næste runde – med den voksne ved siden af. Hold farten rolig og rebet lavt, så sokken aldrig kommer over knæhøjde.
Ved trampolinen stiller alle sig i kø, for her hopper man én ad gangen. Den første laver et hop – fx et stjernehop – og kravler ned, og den næste gentager det og lægger et nyt til. Kæden vokser for hver tur, og de andre holder øje med rækkefølgen. Den, der glemmer et hop, starter forfra med en ny kæde. De mindste må sige hoppene højt, mens de laver dem.
En pind i græsset er startstreg, og alle stiller sig i kø bag den. Den første står med samlede fødder ved pinden og tager tre store frøspring i træk uden at stoppe. Hvor hælene lander, lægger man sin ene sko, før den næste tager over. Den, hvis sko ligger længst væk, vinder runden. De mindste må tage fire spring, bedsteforældre tre lange skridt.
Saml alle ved terrassekanten, og lad hver gætte, hvor mange hink der er til frugttræet. Så hinker den yngste på sit stærke ben, mens de andre tæller højt. Sætter man den anden fod ned, hviler man kort og hinker videre. Den, der gættede tættest på sit eget antal, vinder og vælger næste mål. Bedsteforældre kan gå med små skridt i stedet for at hinke.
De to reb lægges på græsset som bredderne af en lille bæk, og alle stiller sig bag den ene bred. På skift springer man over uden at plaske i, og den yngste starter. Efter hver runde flytter en voksen det ene reb et skridt ud. Den, der lander i vandet, hjælper med at flytte rebene og er så med igen. Læg rebene lidt på skrå, så de mindste kan springe, hvor bækken er smallest.
Ruten går fra terrassen ud til frugttræet, rundt om det og hjem igen, og én hopper ad gangen på hoppebolden. En voksen tæller sekunderne højt, til hopperen er tilbage. Falder man af, sætter man sig op igen, hvor man faldt. Hurtigste tur vinder, og næste runde går som slalom mellem havestolene. De mindste kan få en hånd at holde i.
Hulahopringe eller ringe af reb lægges i et mønster på græsset: én ring, så to side om side, én igen og to igen. Børnene hopper igennem på skift med ét ben i de enkelte ringe og begge ben i parrene. Kommer man fejlfrit igennem, lægger man ringene om, så mønsteret bliver sværere. Til de mindste kan alle ringe hoppes med samlede ben.
Krydsede reb på græsset giver fire felter, og i hvert lægges et papskilt: nord, syd, øst og vest. Alle stiller sig med samlede ben midt i krydset, og lederen står udenfor. Lederen råber en retning, og alle hopper ud i det rigtige felt og tilbage til midten. Den, der hopper forkert eller sidst, tager over som leder. De mindste kan hoppe efter farver på skiltene i stedet.
Med en tovende i hver hånd står to svingere over for hinanden på fliserne og svinger tovene indad på skift. Hopperen løber ind, når det bageste tov rammer jorden, og hopper over dem begge. Alle tæller højt, og den, der rammer et tov, bytter plads med en svinger. Flest hop i træk vinder runden. Begynd med langsomme sving, og sig »højre, venstre« i takt.
Fordel jer på plænen med en armslængde imellem, og lad én være tidtager. På »nu« laver alle sprællemænd så hurtigt som muligt og tæller selv højt. Flest efter ét minut vinder og er tidtager i næste runde, hvor I prøver med krydsede ben. Legen giver varmen en kølig efterårsmorgen, og de mindste må bare hoppe og klappe.
Stil jer i en række på græsset med et par meter imellem, og bøj ryggen med hænderne på knæene. Den bagerste lægger hænderne på buk efter buk og springer over med spredte ben. Forrest bøjer springeren sig selv som buk, og så er det den nye bagerstes tur. Sådan bukkespringer rækken sig hen over plænen, og to rækker kan løbe om kap til hækken. De mindste kan være lave bukke på alle fire.
Mens to svinger det lange tov, stiller de andre sig i kø ved den ene svinger. Hopperne løber ind én efter én og hopper med, uden at tovet stopper. Rammer nogen tovet, er forsøget slut, og to nye tager over som svingere. Det højeste antal er jeres rekord til næste gang. Få bedsteforældrene med – som svingere eller som modige hoppere.
Hopperne stiller sig i kø ved det lange tov, som to svinger. Alle råber »klokken ét«, og den første løber ind, hopper én gang og smutter ud. Ved »klokken to« tager næste hopper to hop, og så videre op ad urskiven. Rammer man tovet, bytter man plads med en svinger, og I starter forfra – når I tolv? Til de mindste kan I stoppe ved klokken seks.
To voksne sætter sig på hug med hver sin ende af rebet og lader det bølge hen over græsset. De mindste hopper over én ad gangen uden at røre det, og bølgerne vokser, jo bedre det går. Rører man rebet, bliver bølgerne små igen. Lad børnene holde rebet bagefter, mens de voksne hopper.
Mellem to personer holdes snoren løst lige over græsset, så den slipper, hvis en fod hænger fast. Springerne hopper over på skift, og den yngste starter. Efter hver runde løftes snoren en håndsbredde, og den, der rører den, går over og holder i stedet. Den sidste, der kommer rent over, vinder, og så begynder I forfra ved græsset. Tag tilløb, og land på bløde knæ.
Én hopper ad gangen på trampolinen, og en voksen står ved kanten med bolden. Den voksne kaster bolden blødt ind, og hopperen skal gribe den, mens fødderne er i luften. Fem forsøg hver, og hver fangst er et point. I næste runde skal bolden både gribes og kastes tilbage i samme hop. Hold kastene bløde og under skulderhøjde.
Find en gren på frugttræet, og bind båndet, så det hænger lige over børnenes strakte arme. På skift hopper de op og prøver at slå til båndet med hånden – tre forsøg hver. Klarer alle det, flyttes båndet en tak højere, og den, der når højest, vinder. De store kan tage tilløb, og for de mindste sænker en voksen båndet lidt.
Lad to svinge det lange tov, mens resten står samlet ved siden af. Svingerne råber et navn, og den nævnte skal straks løbe ind og hoppe tre gange, mens de andre tæller højt. Misser man sit indløb eller rammer tovet, bytter man plads med en af svingerne. Er alle varme, kan svingerne råbe to navne på én gang.
Musikken styres af en voksen på terrassen, mens én ad gangen hopper på trampolinen, og resten er publikum i græsset. Når musikken stopper, skal hopperen lande og fryse i en sjov stilling. Publikum giver point fra 1 til 3 med fingrene, før næste hopper går op. Efter to runder vinder den bedste statue og må styre musikken. De mindste må gerne fryse siddende.
Et reb i græsset er nok: Find sammen to og to – én hopper, én tæller. Hopperen hopper med samlede ben fra side til side over rebet, så hurtigt som muligt i 30 sekunder. Så bytter I, og flest hop vinder runden. Prøv bagefter på ét ben – bedsteforældre kan træde over i stedet for at hoppe.
Klar, parat, start – her er sækkeløb, æggeløb, trebensløb og mange flere stafetter, der får hele familien til at heppe fra terrassen.
Havetip: Læg banen på den flade del af plænen, markér start og vending med sko, spande eller havestole, og bland store og små på hvert hold, så kapløbene bliver jævne.
Alle stiller sig i en gammel kartoffelsæk eller et dynebetræk ved terrassekanten og holder kanten op. På »start« hopper alle ned over græsset til frugttræet, rundt om det og tilbage. Falder man, rejser man sig og hopper videre – først tilbage ved terrassen vinder. Er I mange, kan I hoppe det som stafet med to hold. De mindste må starte et par meter foran.
Hver løber får en ske og et æg – kogt, råt eller af træ – og stiller sig på række ved terrassen. På »nu« går eller løber man en tur om frugttræet og hjem med ægget på skeen og den anden hånd på ryggen. Tabes ægget, samler man det op og fortsætter fra samme sted. Den, der først er hjemme med ægget i behold, vinder. Brug kogte æg til de mindste, så et tab ikke ender i en klat.
Stil jer to og to ved startstregen, og bind de inderste ben sammen ved anklen med et tørklæde. På »start« løber parrene om kap til hækken og tilbage, mens de tæller i takt – »ude, inde«. Vælter et par, rejser det sig og fortsætter. Første par hjem vinder, og i næste heat bytter I makker. Et barn og en voksen kan gå i stedet for at løbe.
Find sammen i par: Den ene lægger sig på hænderne i græsset, og makkeren løfter benene som håndtagene på en trillebør. På »kør« går trillebørene på hænderne over plænen til frugttræet, hvor parrene bytter plads. Første par tilbage ved startstregen vinder. Hold om lårene i stedet for anklerne, og tag det roligt, så ingen slår næsen.
Del jer i to hold, og læg fem kartofler ud på række for hvert hold, et par meter fra hinanden. Den første på hvert hold løber ud efter den nærmeste kartoffel og lægger den i holdets spand ved start. Først da må den næste løbe. Holdet, der først har alle fem i spanden, vinder, og så lægges de ud igen. En god leg i efterårsferien, der engang hed kartoffelferie – de mindste kan hente de nærmeste.
Hæng en gammel skjorte over en havestol for enden af plænen, og lad den første i køen tage de tykke vanter på. Man løber hen, knapper tre knapper og bringer vanterne tilbage til den næste. Næste løber knapper dem op igen, og sådan skiftes I. Tag tid på holdet, og prøv at slå tiden – en sjov stafet, når vanterne kommer frem i oktober. Til de mindste er én knap nok.
Pust en ballon op til hvert par, og klem den fast mellem jeres rygge ved startstregen. På »nu« går alle par sidelæns hen til hækken og tilbage uden at bruge hænderne. Taber I ballonen, sætter I den på plads, hvor den faldt – springer den, er I ude. Første par hjem med hel ballon vinder. Par jer, så I er nogenlunde lige høje.
Ryd banen fra hækken til frugttræet for legetøj, og stil krebsene på række ved hækken med ryggen mod målet. På »nu« går eller løber alle baglæns mod frugttræet med blikket over skulderen. Den, der vender sig og løber forlæns, starter forfra. Første krebs, der rører træet, vinder. Store børn kan gå baglæns på alle fire som en rigtig krebs.
Holdene stiller sig i kø ved terrassen med en bold hos den forreste. Med bolden mellem knæene vralter man som en pingvin rundt om frugttræet, hjem til den næste i køen. Taber man bolden, står man stille, til den er på plads igen. Første hold, hvor alle har vraltet, vinder. En stor, blød bold er lettest for de mindste.
Til hver løber pustes en ballon op, og hvert holds balloner lægges i en bunke ved frugttræet. Holdene står i kø ved terrassen, og den første spurter derhen, sætter sig på en ballon, til den knalder, og løber hjem, så den næste kan starte. Holdet, hvor alle først har fået en ballon til at knalde, vinder. Saml stumperne op bagefter, så ingen fugle får fat i dem. Børn, der ikke kan lide knaldet, kan være pustere og heppere.
Hvert hold får en kurv med ti sokker og ti tøjklemmer ved terrassen og stiller sig i kø bag den. Den første tager én sok og én klemme, løber ud til tørresnoren, hænger sokken op og spurter tilbage til næste løber. Første hold med ti sokker på snoren vinder, og i næste runde skal sokkerne tages ned og bringes hjem igen. De mindste kan bruge den nederste snor.
Fyld en lille frysepose med ris, luk den godt, og lad den første lægge den på hovedet. Turen går rundt om havebordet og bænken uden at holde på posen, mens de andre tæller sekunderne. Falder posen af, lægger man den på igen og går tre skridt tilbage. Så går posen videre, og hurtigste tur vinder. De mindste må holde én finger på posen.
Ti plastkrus til hvert hold står stablet ved hækken, og holdene venter i kø ved terrassen. Den første henter ét krus og stiller det på holdets plads på terrassen, før næste løber af sted. Krusene skal stå i en pyramide – fire, tre, to og én – og vælter den, bygger næste løber den op igen. Først færdig med pyramiden vinder. Hjælp de mindste med de øverste krus.
Læg en tør kiks til hver løber på havebordet, og del jer i to hold ved startstregen. Den første løber hen, spiser en kiks og fløjter, så snart munden er tom – først da må man løbe tilbage og sende den næste af sted. Første hold, hvor alle har fløjtet, vinder. Kan man ikke fløjte endnu, må man synge en tone i stedet.
Aftal i hvert par, hvem der er hest, og hvem der er rytter. Rytteren kravler op på hestens ryg ved terrassen, og på »start« galoperer alle par over græsset til frugttræet. Her bytter I roller, hvis størrelsen tillader det, og rider tilbage – første par hjem vinder. Hold ruten kort og over blødt græs, og lad gerne de voksne være heste for de mindste ryttere.
Et vendespil ligger med billedsiden nedad i græsset ved hækken, og to hold venter i kø ved terrassen. Den første fra hvert hold løber hen og vender to kort – et par tages med hjem, ellers vendes kortene igen. Derefter løber den næste, og holdkammeraterne må gerne råbe gode råd. Når alle kort er taget, vinder holdet med flest par. Brug kun 10–12 par til de mindste.
Målet er frugttræet, og hver løber får sin egen startlinje, markeret med en sko: de yngste tættest på, de hurtigste længst væk. En voksen råber »klar, parat, start«, og den første, der rører træet, vinder heatet. Var løbet ikke så tæt, som I håbede, flytter I linjerne til næste heat – vinderen rykker et skridt bagud. Bedstefar kan løbe med fra sin egen linje eller være starter.
Saml to lige lange pinde i haven – én stafetpind til hvert hold – og stil holdene i kø ved terrassen. Den første løber ud og rundt om frugttræet, hjem igen og giver pinden videre fra hånd til hånd. Tabes pinden, samler man den selv op og løber videre. Holdet, der er færdigt først, vinder – og alle har fået varmen på en kold efterårsdag. Bland store og små på holdene.
Løberne lægger sig på maven i græsset på en række med hovedet væk fra hækken og øjnene lukket. En voksen venter lidt og råber så »nu«, og alle skal hurtigt op, vende rundt og spurte hen til hækken. Første hånd på hækken vinder heatet. I næste heat starter I siddende med ryggen til, og derefter liggende på ryggen. Giv de mindste et par meters forspring.
Hver deltager får to sider avis og stiller sig på den ene ved terrassekanten. Man må kun træde på avisen: Læg den anden side foran dig, træd over, saml den bageste op, og læg den foran igen. Sætter man en fod i græsset, går man tilbage til start. Den første ved hækken vinder. Er græsset vådt, holder dobbelte sider bedre.
Sæt en bamse til hvert hold ved hækken, og læg en bunke gammelt tøj ved terrassen – hue, tørklæde, sokker og en trøje. Den første på hvert hold løber ud med én ting og tager den på bamsen. Først når løberen er tilbage, må den næste løbe. Holdet, hvis bamse først er fuldt påklædt, vinder, og i næste runde løber I tøjet hjem igen. Store søskende kan hjælpe de mindste med trøjen.
Klip en bunke små papirsommerfugle, og læg dem i en skål på havebordet – holdenes tomme skåle står i den anden ende. Fra hvert hold løber én ad gangen, suger en sommerfugl fast med sit sugerør og bringer den over i holdets skål uden hænder. Falder sommerfuglen, suger man den op igen, hvor den landede. Efter tre minutter tæller I sommerfuglene, og flest vinder. De mindste kan få lidt større sommerfugle.
De fire havestole stilles på række ned over plænen med fire til fem skridt imellem. Den første driver bolden i slalom mellem stolene og tilbage, mens en anden tæller sekunderne. Rører bolden en stol, skal man rundt om den én gang til. Hurtigste tid vinder, og er I mange, løber I det som stafet i to hold. De mindste må føre bolden med hænderne.
Tre og tre danner et hold med et gammelt tæppe. Passageren sætter sig på tæppet og holder fast, mens de to andre tager fat i hjørnerne og trækker slæden over græsset ud til frugttræet og hjem. Derefter bytter I plads, så alle prøver at køre og trække. Er I flere hold, vinder holdet, der først har kørt alle tre ture. Hold farten nede i svingene, så passageren ikke ryger af.
To løbere stiller sig ryg mod ryg ved frugttræet og tæller i kor: »En, to, tre«. Så spurter de hver sin vej rundt om huset eller hele plænen. På halvvejen mødes de, så aftal på forhånd, at begge holder til højre. Den første, der rører træet igen, vinder og møder næste udfordrer. Bedsteforældre kan være dommere ved træet.
Et kort med et kryds, en pil af pinde eller en gåde under urtepotten – her er skattejagter og sporløb, der gør haven til et eventyr.
Havetip: Gem ledetrådene i højde med børnenes øjne, læg dem i plastlommer, hvis det kan regne, og tæl dem, så I kan samle alle sedlerne ind igen bagefter.
Gem den lille skat, og tegn haven set fra oven med tusch – hækken, skuret og frugttræet – med et rødt kryds ved skatten. Børnene får kortet på terrassen og skal selv finde ud af, hvordan det vender, og hvor krydset passer i virkeligheden. Når skatten er fundet, deles den, og bagefter tegner børnene et kort til de voksne. Skriv »Her står du« ved terrassen på kortet til de mindste.
Mens børnene venter indenfor, lægger en voksen pile af pinde, sten og gule efterårsblade ud gennem haven og gemmer skatten for enden. Børnene følger pilene én for én og må ikke springe nogen over. Skatten deles, og bagefter kan de store lægge et nyt spor til de mindste. Et par falske pile, der fører ud i en blindgyde, gør jagten sjovere for de ældste.
En voksen skriver seks til otte sedler med blyant og skjuler dem i haven, mens børnene venter på terrassen. Hver seddel fortæller, hvor den næste ligger – »der, hvor vi tørrer tøj« eller »hos den, der giver blomsterne vand«. Børnene læser højt på skift, og den sidste seddel fører til skatten. De mindste kan få en tegning på sedlen i stedet for ord.
Skriv fem til seks gåder med tusch, og hæng dem op rundt i haven – den første får børnene på terrassen. Svaret på hver gåde er stedet for den næste: »Jeg har tænder, men spiser aldrig« fører til riven i skuret. Børnene gætter sammen og løber videre, og ved sidste gåde venter skatten. Lav gåderne lette for de små og drilske for de store.
Tag billeder af fem steder i haven – vandkanden, gyngen, postkassen – og print dem. Barnet får det første billede i hånden på terrassen, og ved hvert sted ligger det næste. Det sidste billede viser, hvor skatten gemmer sig. Gå med de mindste hele vejen, og lad dem selv pege, før I går derhen.
Bind en lang rød snor ved terrassen, og før den rundt om træerne, under bænken og gennem buskene til skatten. Barnet holder snoren i hånden og følger den hele vejen uden at give slip. Har I flere børn, får hver sin farve, og sporene må gerne krydse hinanden. Ved enden venter skatten. Før snoren lavt, så ingen løber ind i den.
Lær børnene tre spejdertegn. En pil af pinde viser vej, et kryds af kviste betyder »ikke denne vej«, og en cirkel med en sten i midten er målet. En voksen lægger tegnene af efterårets nedfaldne pinde rundt i haven og gemmer skatten ved cirklen. Børnene læser sporet, og den, der finder målet, lægger næste spor til de mindste.
Én er hare og får en pose havregryn, mens de andre er hunde og venter med ryggen til på terrassen. Haren får to minutters forspring, drysser en lille bunke havregryn for hvert tiende skridt og gemmer sig til sidst. Hundene følger sporet, og den, der finder haren, bliver hare i næste runde – fuglene rydder op bagefter. En god jagt på en kølig dag, men aftal, at haren bliver inden for hækken.
Skatten er gemt, og vejen står på en seddel: »Gå fra frugttræet ti børneskridt mod nord, fire mod øst og tre mod skuret«. Børnene finder nord med kompasset, tæller skridtene højt og skiftes til at føre an. Står de rigtigt til sidst, ligger skatten ved fødderne – ellers starter de forfra ved frugttræet. Bagefter kan de store skrive en ny rute til de voksne.
Læg skatten i kassen, og lås den med kodelåsen, så kun en voksen kender de fire cifre. Ved hver af de fire poster i haven finder børnene ét ciffer og en ledetråd til næste post. Først når alle fire cifre er fundet og sat i rigtig rækkefølge, kan kassen åbnes – og indholdet deles. Et lille tal i hjørnet af sedlen viser, hvilken plads cifret har.
Tegn haven som et skattekort, sæt et kryds, hvor skatten ligger, og riv kortet i seks stykker, der gemmes rundt i haven. Børnene leder sammen og lægger hvert fund på havebordet. Først når alle stykker er fundet og lagt sammen, kan de se, hvor krydset står. Til de mindste er fire store stykker nok.
Med et hvidt stearinlys skriver en voksen næste ledetråd på hvidt papir, så sedlen ser tom ud – lyset skal ikke tændes. Børnene får sedlen på terrassen sammen med vandfarver og en pensel. Når de maler hen over, dukker beskeden frem som ved trylleri og sender dem videre. Skriv store, tydelige bogstaver til de mindste.
Ledetrådene skrives i spejlskrift og gemmes rundt i haven, og det lille spejl ligger ved første post. Børnene holder spejlet op ved hver seddel, læser beskeden og løber videre. Glemmer de spejlet et sted, må de tilbage efter det, og sidste ledetråd fører til skatten. De store kan bagefter skrive en spejlbesked til de voksne.
Hvert bogstav i ledetrådene er skiftet ud med et tal – A er 1, B er 2 – og kodenøglen hænger på terrassedøren. Børnene får første seddel, løber hen til nøglen og oversætter beskeden, før de løber videre til næste skjulested i haven. Sidste ledetråd fører til skatten. Hold beskederne korte, så de mindste ikke mister lysten.
Sedlerne skrives i en farve til hvert barn og gemmes rundt i haven, mens børnene er indenfor. Den lille følger tegninger, mens den ældste løser regnestykker, der fører til næste seddel. Sporene krydser hinanden, men man må kun samle sine egne farver op. Til sidst ender alle spor samme sted, så skatten deles retfærdigt. Den, der er først færdig, hjælper de andre.
Kaptajnen – en voksen – begraver æsken med skat i sandkassen og tegner et gammelt kort, farvet med te, der viser vej fra »planken« ved terrassen. Piraterne tæller skridt efter kortet og graver på skift med skovlene, når de står ved sandkassen. Den, der rammer kisten, råber »Skat ohoj«, og byttet deles ligeligt. Klip klapper for øjet af papir, og sig, at tidevandet kommer om fem minutter.
Ved hver post hænger et ja-nej-spørgsmål, fx »Kan et pindsvin svømme?«, og svaret afgør, om næste post er den røde eller blå seddel. Børnene svarer sammen og løber til den farve, de tror på – de rigtige svar fører til skatten. Et forkert svar ender i en blindgyde med besked om at prøve igen. Hold spørgsmålene lette for de yngste, og lad en voksen læse dem op.
Fem poster rundt i haven har hver en lille opgave: hink ti gange, find tre slags blade, syng et vers. En voksen følger med som postmand og udleverer en seddel med vej til næste post, når opgaven er klaret. Efter den femte post venter skatten. Til en fødselsdag kan to hold løbe posterne i hver sin rækkefølge, så de ikke mødes.
Nu er det børnene, der gemmer skatten og tegner kortet med farver, mens de voksne venter på terrassen. Når kortet er færdigt, skal far, mor og bedsteforældre følge det – og det er sjældent så let, som det ser ud. Børnene må kun svare »varm« eller »kold«. Finder de voksne skatten, bytter I roller. Hjælp de mindste med at tegne huset og frugttræet som pejlemærker.
Klip store bjørnepoter af pap, og læg dem som et spor i græsset fra terrassen. Børnene følger poterne rundt om træerne og ind bag skuret, hvor bjørnen har gemt en krukke med en lille overraskelse. Undervejs må de gerne brumme og gå som bjørne. Bagefter samler I poterne ind til næste gang. Læg poterne tæt, så de yngste altid kan se den næste.
Rundt i haven ligger poster med hver sit bogstav og en ledetråd, der viser vej videre. Børnene samler bogstaverne på havebordet. Til sidst har de fx S, U, K og R og skal selv regne ud, at de staver »skur« – og der ligger skatten. Til de store kan ordet være længere, fx »legehuset«.
Her kan også børn, der ikke kan læse endnu, være med. En voksen gemmer farvede papirlapper rundt i haven. Hver lap viser, hvor den næste ligger: ved noget med samme farve – den røde postkasse, den gule spand, den blå vandkande. Barnet starter med én lap på terrassen, og den sidste farve fører til skatten. Gå med de mindste, og sig farverne højt sammen.
Skattejagten begynder ved en balje med lidt vand, hvor en plastflaske med låg driver rundt. Inde i flasken ligger første besked, rullet sammen og bundet med snor, og den sender børnene videre rundt i haven. Hver ledetråd fører til den næste, og den sidste fører til skatten. Lad en voksen holde øje ved baljen, og fyld kun et par centimeter vand i.
Del et lille hjemmeskrevet eventyr i fem korte kapitler, og gem hvert kapitel i sin egen kuvert rundt i haven. En voksen læser første kapitel højt på terrassen, og det slutter med, hvor næste kuvert ligger. Børnene løber derhen, og kapitel for kapitel fører eventyret rundt i haven, til helten – og børnene – finder skatten. Giv gerne helten navn efter et af børnene.
Gør haven til et kort med et gitter, og giv felterne navne som A1, B2 og C3 – bogstaver langs hækken, tal langs huset. Ledetrådene er bare koordinater, fx »D4, under den flade sten«, og børnene skal selv finde feltet i virkeligheden. Hver post giver en ny koordinat, og den sidste fører til skatten. Til de yngste kan I nøjes med et gitter på tre gange tre felter.
Havemøbler, reb og et par planker bliver til en hel bane – her er forhindringsbaner, balancelege og klatrelege, der udfordrer både de små og de store.
Havetip: Byg banen på blødt græs, læg kun planker og brædder i lav højde, og gå selv banen igennem først for at tjekke, at alt står fast og intet vipper.
Fordel stabile havestole og hynder over plænen, så de sammen med trædesten og fliser bliver en sti af øer fra terrassen til legehuset. Når én råber »Lava«, er græsset glohedt, og alle skal over – den yngste først. Den, der sætter en fod i græsset, går tilbage til start. Når alle er over, lægger den, der kom sidst, en ny rute. En voksen er brandmand og tåler lava, så de mindste kan få en hånd at holde i.
Havemøblerne bliver til en rundtur på plænen: kravl under havebordet, gå balance på bænken, slalom mellem stolene og hop over haveslangen. Den yngste løber først, mens en anden tager tid på mobilen, og så går det op efter alder. Den hurtigste vinder og bygger banen om til næste runde. Bedsteforældre må gå i stedet for at løbe og får ti sekunders forspring.
Læg en bred planke på to mursten, så den ligger lige over græsset og står helt fast. Alle går over på skift – først forlæns, så baglæns og til sidst med en kartoffel på en ske. Rører en fod græsset, eller triller kartoflen ned, prøver man igen fra start. Når alle er i mål, finder den yngste på en ny gangart. De mindste kan støtte sig til en voksens hånd.
Et langt reb lagt lige ud på græsset er linen højt oppe under cirkuskuplen. Artisterne går over på skift med en opslået paraply som balancestang, mens resten er publikum på terrassen. Træder en fod ved siden af, lander man i sikkerhedsnettet og begynder forfra. Når man når enden, bukker man og giver paraplyen videre. Øvede artister kan prøve baglæns – eller med øjnene lukket.
Bind garn på kryds og tværs mellem hækken, frugttræet og havestolene, til det ligner de ægte spind, der glitrer i hækken en oktobermorgen. Hæng klokken på en af trådene. Børnene er fluer og skal på skift igennem uden at røre garnet – klinger klokken, vågner edderkoppen, og fluen starter forfra. Den, der bruger færrest forsøg, binder næste spind. Lav et par store huller ved jorden til de mindste.
Skær bunden ud af tre-fire store papkasser, og tape dem sammen til en lang tunnel på plænen. Børnene kravler igennem på skift, mens resten tæller højt, til hovedet dukker frem igen. Den hurtigste bestemmer, hvordan næste tur skal kravles – fx baglæns eller med en bamse på ryggen. Er tunnelen uhyggelig for de mindste, så skær et lille vindue i siden.
Aftal en rute rundt i haven, hvor hver strækning har sit eget dyr. Fra terrassen hopper man som en frø hen til frugttræet, går krabbegang til bænken, kryber som en slange under havebordet og galopperer som en hest hjem. Børnene tager turen på skift, og når alle er hjemme, bytter den yngste et dyr ud, fx frøen med en kænguru. Lad en voksen gå forrest og vise dyrene.
Stil brede træstubbe eller kraftige brændeklodser i en snoet række over plænen med et lille skridt imellem, og tjek, at ingen vipper. Børnene går på skift fra stub til stub, og den næste starter, når den forreste er halvvejs. Træder man ned, går man tilbage til første stub. Når alle har klaret rækken, rykker I stubbene længere fra hinanden. Giv de mindste en voksenarm at støtte sig til.
Først kommer den gamle madras på plænen, og ovenpå bygger I et bjerg af havehynder og puder. Børnene klatrer på skift op ad den ene side, råber »toppen« og ruller ned ad den anden. Når alle har været oppe, bygger I bjerget om med en ny side. De mindste kan kravle op med en voksen som bjergfører.
Én er leder, og resten stiller sig tæt sammen på plænen. Lederen råber et tal, og holdet må kun røre græsset med præcis så mange fødder, hænder og knæ tilsammen – fire børn på tre punkter kræver vilde balancekunster. Holder holdet stillingen, mens lederen tæller til fem, får det et point, og en ny bliver leder. Begynd med høje tal, så de mindste og bedsteforældrene kan være med.
En voksen spænder to reb stramt mellem to træer: det nederste lige over græsset til fødderne og det øverste i skulderhøjde til hænderne. Børnene lister på skift sidelæns over broen, mens resten hepper fra flodbredden. Plumper man i floden, lægger I en sko, hvor man nåede til, og den, der kommer længst på tre forsøg, vinder. Hold det nederste reb helt lavt, så fald er ufarlige.
Haveslanger, reb og sjippetove bliver til en labyrint, når én lægger dem ud på plænen med blindgyder og kun én vej ind til midten. Imens venter de andre på terrassen og går så ind på skift uden at træde på snorene. Træder man på en snor eller går galt, starter man forfra. Den, der først når ind, lægger næste labyrint. En lille skat i midten hjælper de mindste på vej.
Mellemrummene i en gammel stige, der ligger fladt på plænen, er felterne i denne løbebane. Første runde løber alle på skift igennem med ét skridt i hvert felt. Så følger hop med samlede ben, sidelæns og til sidst bjørnegang på alle fire. Den, der klarer alle fire runder uden at træde på et trin, finder på en ny gangart. De mindste må gå i stedet for at løbe.
Lav en lille rundtur på plænen: tunnel af stole og tæppe, et reb på græsset, en havehynde og en spand på siden med bolden foran. Barnet kravler gennem tunnelen, træder over rebet, går på hynden og ruller bolden i spanden. Så klapper alle, og det går forfra – de små elsker gentagelser. Gå selv banen først, så barnet kan se, hvad der skal ske.
Her bytter I roller: Børnene får et kvarter og frit valg blandt havemøbler, spande og reb og bygger en bane til de voksne. Når banen er klar, løber de voksne den på skift, mens børnene er strenge dommere og tidtagere. Den hurtigste voksne vinder, og næste runde bygger de voksne til børnene. Gå banen igennem sammen først, så I ved, at intet vipper.
Vagten sidder på en havestol med ryggen til og øjnene lukket, mens ninjaen starter ved hækken. Lydløst skal ninjaen rundt: rulle over græsset, liste langs hækken, kravle under tørresnoren og balancere på kanten af bedet. Knaser en kvist, peger vagten mod lyden – og peger fingeren på ninjaen, starter ninjaen forfra. Når ninjaen rører vagtens stol, bytter de roller. Bedsteforældre er gode vagter – de kan sidde ned hele legen.
Hæng lagner og håndklæder på tørrestativet med tøjklemmer, så der opstår en blød labyrint. Børnene går ind fra hver sin side og snor sig igennem uden at rive noget ned. Den, der først kommer ud på den anden side, råber »ude«, og næste runde bytter I side. Falder et lagen, hænger I det op igen. De mindste elsker at dukke frem mellem lagnerne og råbe »bøh«.
Gå balance på kantstenene ved indkørslen eller langs bedet, og pas på blomsterne. Den yngste går først, og træder man ned, starter man forfra. Næste tur går baglæns, den sidste med øjnene lukket og en voksen ved hånden. En bedsteforælder ved siden af er det bedste gelænder.
Under havebordet, rundt om en spand og over haveslangen – sådan går banen for skildpadderne. De kravler på skift på alle fire med en havehynde på ryggen som skjold. Falder huset af, lægges det på igen, og man starter ved sidste forhindring. Kommer man i mål med huset på, finder man på en ny forhindring. Til de mindste er en lille, flad hynde nemmest.
Den blødeste stribe græs uden sten og grene er gymnastiksalen, og dommerne sidder på havestole i siden. Gymnasterne viser på skift en lille serie: kolbøtte, vejrmølle, en stjerne på ét ben og et lille spring til slut. Dommerne giver point fra ét til ti med fingrene, og den med flest point vinder. Så bytter gymnaster og dommere plads. For de mindste tæller en kolbøtte og et hop lige så meget.
Højt i klatretræet hænger klokken på en solid gren, og en voksen står under træet, mens der klatres. Klatrerne går op én ad gangen – der må kun være én i træet. Den, der ringer, klatrer roligt ned, og så er det den næstes tur. Når alle har prøvet, rykker klokken en gren op – og ned på en lav gren, når de mindste skal.
Spande og et par sko i indkørslen er slalombanen, og haveslangen på tværs er stoplinje. Med hjelm på kører den yngste først og bremser til sidst, så forhjulet stopper lige før slangen – en voksen tager tid. Hver væltet spand giver fem strafsekunder, og den hurtigste vinder. Til de mindste på løbecykel kan spandene stå lidt længere fra hinanden.
Samme stole, samme reb og samme spande i samme rækkefølge – byg to ens baner ved siden af hinanden på plænen. To løbere stiller sig ved start, en tredje råber »klar, parat, start«, og begge løber deres bane. Den, der først rører sin sidste spand, vinder heatet, og ingen kan sige, at den anden bane var nemmere. Er I mange, så løb som stafet i to hold.
Havebænken bliver til gymnastikbom, når den står på jævnt underlag og ikke kan vippe. Gymnasterne går over på skift: forlæns, baglæns, på tæer og til sidst med en drejning på midten. Træder man ned, tager man øvelsen om, og den, der klarer alle fire, finder på en femte. En voksen går ved siden af og giver de mindste en hånd.
Slå store knuder på et tykt reb, og lad en voksen binde det fast på en solid gren. Børnene klatrer på skift op fra knude til knude og ned igen, mens den voksne står under træet. Bind en sok om den højeste tilladte knude som mærke. Når alle har nået sokken, kan I tage tid på turen op og ned. De mindste kan hænge i den nederste knude og tælle til ti.
Med en spand gadekridt bliver terrassen og indkørslen til spillebræt, racerbane og labyrint – her er kridtlege, hvor tegningen er selve legen.
Havetip: Gadekridt vaskes af med vand og en kost, men tegn kun på fliser og asfalt, I selv råder over – og fej grus væk først, så ingen glider.
Fra lågen til hoveddøren tegner I en lang, snoet vej med små opgaver undervejs: hop på ét ben, snur rundt, gå baglæns eller klap fem gange. Børnene går på skift med et par opgavers afstand. Træder man uden for stregerne, går man en opgave tilbage. Den, der når døren, skriver sit navn ved trappen. Tegn opgaverne som små figurer – så klarer de mindste sig uden at kunne læse.
Med kridt tegner I en kæmpe spiral med felter ind til midten, så den fylder hele indkørslen. To hold stiller sig i kø ved hver sin ende, og på »start« hopper de første mod hinanden. Hvor de mødes, afgør sten, saks, papir, hvem der hopper videre, og taberens hold sender straks en ny afsted. Når en spiller når modstandernes ende, får holdet et point – først til fem vinder. De mindste må gå i stedet for at hoppe.
Fire rækker cirkler i rød, blå, gul og grøn på fliserne – seks i hver række – er alt, hvad der skal til. En voksen er opråber og siger fx »venstre hånd på gul« eller »højre fod på blå«. Spillerne finder en ledig cirkel og holder balancen, mens de bliver mere og mere snoede. Den, der vælter, er ude, og den sidste, der står, bliver ny opråber. Bedsteforældre er gode opråbere.
Vælg en solrig dag, og sæt et kryds på fliserne, hvor I skal stå hver gang. Om morgenen stiller den første sig på krydset, mens en anden tegner skyggen op, og så bytter I. Gentag ved middagstid og om eftermiddagen, hver gang i en anden farve, og se skyggerne flytte sig og skifte længde. I oktober står solen lavt, så hvornår er din skygge længere end far selv? Skriv klokkeslættet ved hver skygge, så I kan sammenligne.
Gå sammen to og to i indkørslen. Den ene lægger sig på asfalten i en sjov stilling, og den anden tegner omridset – så bytter I. Mens de voksne vender ryggen til, tegner alle tøj, hår og ansigt på deres egen figur. Bagefter skal de voksne gætte, hvem der er hvem. Fej grus væk først, og læg et viskestykke under hovedet.
Labyrintmesteren tegner en stor labyrint med blindgyder, mens de andre venter med ryggen til. I midten ligger en lille præmie, fx en småkage. Så går alle ind på én gang og må kun træde på gangene – rammer man en streg, er det tilbage til start. Den, der først når præmien, får den og tegner næste labyrint. Lav brede gange til de mindste.
Fyld fliserne med cirkler, trekanter, firkanter og stjerner i alle farver, store nok til at stå i. Børnene stiller sig ved kanten, og den voksne råber en form og en farve, fx »rød trekant«. Alle hopper derhen, og den, der først står rigtigt, må råbe næste figur. Til de mindste er det nok at råbe en farve.
Tegn et gitter på tre gange tre store felter på fliserne, og saml fem kastanjer til det ene hold og fem sten til det andet. Holdene lægger skiftevis én brik, og en brik må aldrig flyttes. Får et hold tre brikker på en lige linje, også på skrå, har det vundet, og taberen begynder næste runde. Er det for nemt, så spil om fire på stribe på et gitter med fire gange fire felter.
Tallene fra 0 til 20 står i hver sit felt i et stort kridtgitter på fliserne. Børnene stiller sig bag en streg, og en voksen siger et regnestykke, fx »tre plus fire«. Alle hopper hen til svaret, og den, der først står på det rigtige tal, finder på næste stykke. Til de mindste kan stykkerne vises med fingrene, og de store kan få minus og gange.
Alfabetet tegnes i store felter i indkørslen, fem bogstaver i hver række. Hvert barn hopper først sit eget navn fra bogstav til bogstav, mens de andre siger bogstaverne højt. Så hopper et barn et hemmeligt ord uden en lyd, og den, der først gætter det, hopper det næste. De mindste kan hoppe et ord på tre bogstaver, som »sol« eller »bil«.
Vognbaner, en rundkørsel, et fodgængerfelt og parkeringspladser i kridt gør indkørslen til en lille by. Børnene kører på løbecykel i højre side af vejen, og en voksen er færdselsbetjent med armene som stoptegn. Alle skal holde for dem, der går over fodgængerfeltet. Efter fem minutter bytter cyklister og fodgængere, og i næste runde er et barn betjent. Hold lågen lukket, så ingen triller ud på vejen.
Skriv ord på sedler, fold dem, og del jer i to hold. Det første hold sender en tegner frem, som trækker en seddel og tegner ordet på fliserne uden at tale eller skrive bogstaver. Gætter holdet ordet inden for et minut, får det et point, og så er det andet holds tur. Først til fem point vinder. Lav nogle lette ord til de mindste, fx »sol« og »hund«.
Én tænker på et hemmeligt ord og tegner en streg for hvert bogstav – og ved siden af en blomst med ti kronblade. De andre gætter på skift ét bogstav ad gangen, og rigtige bogstaver skrives på deres plads. For hvert forkert gæt viskes et kronblad ud med den våde svamp. Findes ordet, før blomsten er bar, vinder gætterne, og den, der gættede det, vælger næste ord. Til de mindste kan ordet være et dyr.
Indkørslen bliver til et kæmpe spillebræt med 30 felter, stiger frem, rutsjebaner tilbage og et par stjernefelter. Børnene er selv brikkerne, og den yngste slår først, hvorefter turen går med uret. Lander man på en stjerne, giver de andre en opgave, fx ti sprællemænd. Den, der først når felt 30, vinder. De mindste kan gå sammen med en voksen.
Et net af lange kridtstreger på kryds og tværs dækker hele indkørslen, og én er fanger. Fangeren tæller til fem, og så må alle – også fangeren – kun gå på stregerne. Den, der bliver fanget eller træder ved siden af, er ny fanger. Fang med et let tryk på skulderen – ingen skub. Tegn tykke streger – det hjælper de mindste.
Nogle steder to fødder, andre steder én hånd og én fod – sådan tegner I en lang række hænder og fødder hen ad fliserne. Højre i én farve og venstre i en anden gør mønstret lettere at læse. Børnene følger mønstret på skift, mens en anden tæller sekunder, og en forkert hånd eller fod koster to strafsekunder. Den hurtigste tegner en sværere bane til næste runde. De mindste kan få korte spring mellem felterne.
Sæt jer i en rundkreds om et stykke asfalt med hver sin farve kridt. Den yngste begynder med én streg, og så tilføjer de andre efter tur én ting hver – et øje, et tag, en hale. Ingen må sige, hvad det skal forestille, før tre runder er gået. Så siger alle, hvad de ser, og tegningen får et navn. Begynd med en stor cirkel, hvis de mindste er med.
På asfalten tegnes en kæmpe urskive med tal. To børn lægger sig med hovedet ved midten – den mindste er timeviser, den største minutviser. De andre råber et klokkeslæt, fx »halv tre«, og viserne lægger sig rigtigt, mens der tælles til ti. Klarer de det, bliver de råbere, og to nye lægger sig. Begynd med hele timer – så peger minutviseren altid på 12.
Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm tegnes groft op i indkørslen, og I sætter prikker for jeres egen by og et par steder, familien kender. En voksen råber et sted, og alle hopper derhen. Den, der først står rigtigt, får et point, og efter ti steder vinder den med flest. De mindste kan få nemme spørgsmål, fx hvor mormor bor.
Nummererede fodspor på fliserne – højre fod i én farve, venstre i en anden – forvandler terrassen til en gammeldags danseskole. Sæt musik på, og lad børnene træde trinene i rækkefølge, først langsomt og så i takt. Når de kan dansen udenad, tegner de selv en ny, som de voksne skal lære. Bedsteforældre kender ofte trin fra deres ungdom, som kan tegnes ind.
Racerbanen tegnes i indkørslen, to hænder bred, med sving, startlinje og målstreg. Hver spiller har sin kapsel eller sit flaskelåg, og den yngste knipser først – ét knips pr. tur, og så går turen med uret. Ryger kapslen ud over kanten, starter den forfra fra sidste sving. Første kapsel over målstregen vinder, og vinderen tegner et nyt sving til næste løb. De mindste kan få to knips pr. tur.
Del en stor kridtcirkel i otte felter, og tegn en opgave i hvert – hop ti gange, syng en sang, lav en grimasse. Alle sidder rundt om, og den yngste snurrer flasken. Det felt, flaskehalsen peger på, bestemmer opgaven, og så snurrer den næste, til alle felter er prøvet. Vis opgaverne med små tegninger, så de mindste selv kan aflæse dem.
Hele huset tegnes i fuld størrelse set fra oven med køkken, stue, værelser og døre imellem. Børnene fordeler rollerne – far, mor, børn og en hund – og flytter ind med havestole som møbler. Reglen er streng: Man må kun gå gennem dørene, aldrig gennem væggene. Huset kan stå til i morgen og få en have og en garage. De mindste kan tegne et billede på væggen.
En kæmpe har gået hen ad indkørslen – en voksen tegner fodsporene, først tæt sammen og så længere og længere fra hinanden. Børnene hopper på skift fra spor til spor, og hvor man lander forkert, sætter man et kryds med sit forbogstav. Den, der kommer længst – måske helt hen til garagen – tegner sporene i næste runde. Tegn et par ekstra små spor til de mindste.
Store sommerfuglevinger, en ballonbuket eller en raket i kridt på asfalten bliver til en fotokulisse, når et barn lægger sig ind i tegningen. Barnet ligger, så kroppen bliver sommerfuglens krop eller astronauten i raketten. En voksen fotograferer ovenfra med mobilen fra trappen eller en stabil havestol. Bagefter ser I billedet sammen, og barnet finder på næste kulisse. Til fester får hver gæst sit eget billede.
Haven er fuld af liv, når man går helt tæt på – her bliver børnene nysgerrige opdagere blandt kryb, fugle, frø og visne blade.
Havetip: Lad et hjørne af haven gro lidt vildt med højt græs, en bladbunke og et par gamle brædder, så dyrene har steder at bo og børnene noget at finde.
Fold et stykke papir til en lille bog, og tag lup og blyant med ud i bedene. Kravl langsomt, og kig under blade, sten og urtepotter efter så mange slags kryb som muligt. Hvert nyt fund tegnes i bogen, og efter en halv time viser alle deres bog – den med flest slags vinder. Læg stenene tilbage, præcis som de lå, så krybene beholder deres hjem.
Fyld et stort glas med skiftevis lag af fugtig jord og sand, og læg tre regnorme og nogle visne blade øverst. Bind viskestykket om glasset, så der er mørkt, og stil det i skyggen. Løft viskestykket hver dag, og se, hvordan ormene graver gange og blander lagene. Efter et par dage sætter I dem fri i bedet, hvor I fandt dem. Dryp lidt vand på jorden, hvis den bliver tør.
Hver deltager får sit eget lille stykke bed, og så har alle ti minutter. Tap let med fingrene på jorden, vrik forsigtigt greben, eller drys lidt vand fra kanden – ormene tror, det regner, og kryber op. Når tiden er gået, vinder den, der har lokket flest frem. Bagefter sættes alle ormene fri. Lad en voksen styre greben, så de mindste nøjes med fingre og vand.
Læg et gammelt bræt i et skyggefuldt hjørne af plænen, og lad det ligge urørt en uges tid. Så løfter I det forsigtigt sammen – én løfter, de andre kigger – og ser, om biller, snegle, tusindben eller en tudse er flyttet ind. Tæl beboerne, læg brættet stille tilbage, og kig igen næste uge. Lad de mindste tælle højt, og rør kun med øjnene.
Gå ud tidligt en morgen, og kig efter blanke, sølvagtige striber på fliserne – det er spor efter snegle. Vælg hver sit spor, og følg det langsomt så langt, I kan. Den, der først finder sin snegl, kalder på de andre, og så ser I, hvor den gemmer sig om dagen – tit under en urtepotte eller ved hækken. Kig skråt mod lyset, så skinner sporene tydeligst.
På en dugget oktobermorgen er spindene i hækken lettest at finde. Skiftes til at holde græsstrået og røre forsigtigt ved kanten af nettet, mens de andre holder øje med midten. Edderkoppen styrter frem, fordi den tror, der er en flue i fælden, og den, der ser den først, må ringe på næste spind. Rør kun kanten, så spindet bliver helt.
Find en myresti mellem fliserne, og læg en kagekrumme et lille stykke ved siden af. Alle gætter på, hvor mange minutter der går, før den første myre finder krummen. Følg med, når de andre myrer kommer i kø og slæber krummen hjem. Den, der gættede tættest på, flytter krummen længere væk i næste runde. Lig på maven med hagen i hænderne – så ser de mindste bedst.
Ved et blomstrende bed får hver deltager én slags blomst at holde øje med. Sid stille i fem minutter, og sæt en streg på papiret, hver gang en bi eller humlebi lander på jeres blomst. Den blomst, der får flest besøg, er biernes yndling. Bier stikker sjældent, når man sidder stille, og de mindste kan følge med fra en voksens skød.
Hulahopringen lægges et tilfældigt sted på plænen – eller rebet formes til en cirkel – og I lægger jer på maven rundt om. I fem minutter tæller I alt levende inde i ringen, græsstrå undtaget. Flyt så ringen ind under en busk, og tæl igen – hvor bor der flest? Den, der fandt det mindste dyr, vælger ringens næste plads. De mindste kan tælle på fingrene.
Indret en skotøjsæske som en lille by med fugtig mos i ét hjørne, bark i et andet og tørre blade i et tredje. Find bænkebidere under urtepotter og gamle brædder, og læg dem forsigtigt midt i æsken. Hold øje i ti minutter – de fleste vælger det fugtige og mørke hjørne. Bær dem tilbage, hvor I fandt dem, før I går ind. De mindste kan løfte dem på et blad.
Stil tre tallerkener under æbletræet: én med havregryn, én med æblestykker og én med rosiner. Gå tilbage til terrassedøren, og hold øje i en time med, hvilke fugle der vælger hvad – solsorten er sjældent i tvivl. Sæt en streg for hvert besøg, og se til sidst, hvilken tallerken der vandt. Sid stille bag glasset, så fuglene tør komme.
Sæt jer stille på et tæppe ved hækken med papir og blyant. I ti minutter tæller I alle de fugle, I ser eller hører, med en streg for hver – én holder øje med uret. Bagefter finder I ud af, hvilken fugl der var flest af. Gentag tællingen om en måned, og se, om der er kommet nye gæster, eller om nogen er fløjet sydpå.
I et kvarter går jagten på fjer i græsset, under buskene og langs hækken, og alle fund lægges på et stykke pap. Sorter dem efter størrelse og farve, og gæt sammen, hvilken fugl der har tabt hver fjer – solsort, due, skade eller mejse. Den største og den mindste fjer får en æresplads midt på pappet. Vask hænder bagefter.
Sultne dyr efterlader spor: nødder med huller, gnavede kogler, blade med bidemærker og æbler med hakkemærker. Gå sammen rundt i haven, saml sporene, og læg dem på havebordet. Gæt så, om det var en mus, et egern, en snegl eller en fugl, der holdt fest. Den, der fandt flest slags spor, vælger, hvor I leder næste gang. Rør ikke æbler med hvepse på, og vask hænder bagefter.
Om aftenen glatter I en plet med sand eller fugtig jord ud ved hækken og lægger et stykke æble i midten. Næste morgen går I ud, før nogen har trådt i sandet, og undersøger sporene. Gæt sammen, om det var kat, fugl, pindsvin eller ræv, der kom forbi, og tegn sporene af på et papir. Glat sandet ud igen, og se, om den samme gæst kommer næste nat.
Saml tomme sneglehuse under hækken og i bedet – bor der en snegl i huset, bliver den, hvor den er. Sorter fundene efter størrelse og farve på havebordet, og tæl, hvor mange der har striber. Den, der finder et hus med hele fem bånd hele vejen rundt, har dagens fund. De mindste kan sortere i to bunker: med og uden striber.
Ahorns vingede frø ligger i haven eller på vejen – saml tre til hver. På skift slipper I et frø fra legehusets vindue eller toppen af rutsjebanen, mens de andre tæller, til det rammer græsset. Det frø, der snurrer længst, vinder runden, og vinderen slipper først i næste. De mindste kan slippe frøene fra en voksens skuldre.
Lad en fyrrekogle ligge på havebordet, og kig på den hver morgen i en uge. Står skællene åbne, er luften tør, og lukker de sig, kommer der nok regn. Skriv koglens spådom på et papir, og tjek om eftermiddagen, om den holdt. Efter en uge tæller I, hvor mange gange koglen ramte rigtigt. Har I flere kogler, kan hvert barn have sin egen vejrprofet.
Tag havehandsker på, og grav forsigtigt med den lille skovl i kanten af kompostbunken. Skiftes til at grave, mens de andre tæller regnorme, biller og bænkebidere. Efter ti minutter lægger I alt tilbage, præcis som det lå, og vasker hænderne grundigt. Stik en hånd med handske ind i bunken, og mærk, hvor varmt der er indeni.
Skær et par overmodne pærer og blommer i stykker, og læg dem på en tallerken i solen. Sæt jer et par meter væk – i september og oktober kommer admiralerne for at drikke af den søde saft. Tæl, hvor mange sommerfugle der lander, og se, om de folder vingerne sammen eller ud. Hvepsene kan også lide frugt, så rør ikke ved tallerkenen, mens der sidder nogen på den.
Efter en regnfuld uge dukker der ofte svampe op på plænen, nogle gange i en hel ring. Gå rundt om ringen sammen, tæl svampene, og tegn ringen med en prik for hver svamp. Tæl igen om et par dage, og se, om ringen er vokset. Kig kun – svampe må aldrig smages eller plukkes af børn, og kun en kyndig voksen kan sige, hvad de er.
Græs, mos og små kviste er byggematerialet, og næbbet er kun tommel- og pegefinger – ligesom hos fuglene. Hver bygger sin egen rede, og efter et kvarter lægges tre små sten som æg i hver. Holder reden, når I løfter den op, er den godkendt. De mindste må bruge hele hånden.
Hule plantestængler, små pinde og kogler fra haven bliver til værelser, og en voksen tjekker først, at dåsen er uden skarpe kanter. Fyld dåsen tæt, og læg den på siden i en lun krog, fx under hækken eller ved skuret. Om efteråret flytter små kryb ind for vinteren, og til foråret kan I kigge efter beboere. De mindste kan samle kogler, mens de store klipper stænglerne til.
En voksen samler ét blad fra hvert træ og hver busk i haven og blander dem i kurven. Børnene trækker på skift et blad, løber hen til det rigtige træ og rører stammen. Rammer man rigtigt, får man et point, og når kurven er tom, vinder den med flest. De mindste kan få bladene fra de største træer.
Vælg ét træ i haven, og undersøg stammen med lup fra roden og så højt op, I kan nå. Kig efter mos, lav, små huller, edderkopper og sprækker i barken. Hver tegner de tre mærkeligste fund og giver dem selv et navn, og til sidst viser I tegningerne til hinanden. De mindste kan lægge papiret mod barken og gnide med blyanten, så mønstret kommer frem.
Med et par tæpper, en bunke grene eller en spand vand i sandkassen bygger børn hele verdener – her er lege for små bygmestre i haven.
Havetip: Giv byggeriet sin egen plads, fx bag skuret eller under et træ, og lad hulen stå et par dage – så slider I mindre på plænen og får mere leg ud af den.
En voksen spænder rebet stramt mellem to træer eller fra hegnet til carporten, og børnene hjælper med at lægge presenningen over som et telt. Kanterne holdes nede med sten, så vinden ikke tager fat. Indenfor gør puder, en lommelygte og en dåse kiks hulen klar til en hel eftermiddag. Lad den stå et par dage, og byg videre med en dør eller et skilt.
Saml gamle gryder, sier og grydeskeer ved sandkassen, og stil en spand vand og en bunke jord frem. Kokkene rører muddersuppe og bager kager pyntet med blade og blomster, mens en voksen sidder klar som gæst. Når maden er klar, serveres retterne – og gæsten lader heldigvis bare som om. Til sidst skyller I gryderne med haveslangen. Til de mindste er én gryde og en ske nok.
Efterårets beskæring giver byggematerialet: Stil lange grene skråt op ad en tyk stamme, så de danner et telt. To bygger skelettet, mens resten fletter tyndere kviste og visne blade ind imellem. Hytten er færdig, når man kan sidde inde uden at se himlen. Brug tørre grene uden torne, og lad hytten stå hele efterårsferien.
Læg tæpper og et gammelt lagen over havebordet, så de når helt ned til græsset, og sæt dem fast med klemmer. Lad én side være en dør, der kan slås op og holdes med en klemme. Under bordet er der plads til to-tre børn med lommelygte og madpakke, og hulen er klar, når alle er kravlet ind. Lad den stå til næste dag, og tag en pude med.
Sænk den store parasol, så kanten næsten rører jorden, og bind tæpper fast rundt om, så de hænger ned som vægge. Lad ét hjørne være åbent som dør. Så har I en rund hytte med tag, hvor man kan læse, spise is eller gemme sig for regnen. Tjek, at foden står fast, og pak parasollen sammen, hvis det blæser.
Find et hulrum inde i en stor busk eller i hækken, og fej blade og kviste væk fra bunden. Læg tæppet ind, og lav et skilt af pap til døren. Hulens ejere finder på et kodeord, og kun dem, der kender det, må komme indenfor. Skift kodeord hver dag, og del det med de mindste, så ingen står udenfor længe.
Stil havestolene i en firkant, læg tæpper over som mure og tag, og byg et tårn af hynder i det ene hjørne. Lad en port og et lille vindue stå åbne. Når borgen står, angriber én med sammenrullede sokker, og borgfolket kaster dem tilbage – aldrig mod hovedet. Får angriberen tre sokker ind gennem vinduet, bytter I roller. En bedstefar er en oplagt første angriber.
Store flyttekasser bliver til tårne, gange og porte, når de tapes sammen, og en voksen skærer døre og vinduer ud. Børnene deler væggene imellem sig og maler hver sin. Når malingen er tør, kommer der et flag på det højeste tårn, og slottet er klar til indflytning. Bær det ind i carporten, før regnen kommer, så kan det holde flere dage.
Tre-fire skotøjsæsker stablet på fliserne bliver til et parkeringshus, når en voksen skærer indkørsler ud. Læg ramper af pap mellem etagerne, og tegn parkeringsbåse med en blyant. Et barn er parkeringsvagt og holder styr på de ledige pladser, mens de andre kører bilerne op og ned. Når huset er fuldt, bytter I, og vagten bliver bilist. Til de mindste er én etage og en lang rampe rigeligt.
Tegn veje i sandet med en finger, og byg broer og tunneler, hvor vejene krydser. Drys lidt vand over vejene, så de bliver faste, og sæt pinde som streger ved parkeringspladserne. Bliv enige om trafikreglerne, fx at man kører i højre side og holder for gående. Så er byen klar til myldretid. De mindste kan få deres egen vej langs kanten.
Byg et stort sandbjerg med spand og skovle, og klap det godt fast med vand. De to børn graver fra hver sin side forsigtigt ind mod midten med hænderne. Falder bjerget sammen, bygger I det op igen, og når fingrene mødes inde i midten, er tunnelen færdig. De mindste kan få et lavere bjerg og en voksen som makker.
Midt i sandkassen bygger I en høj vulkan af vådt sand og graver et lille glas ned i toppen, så kun åbningen er fri. Børnene hælder to skeer natron og lidt rød saft i glasset, og så hælder en voksen eddiken i. Se lavaen boble ned ad siderne, og stå et skridt tilbage, så ingen får sprøjt i øjnene. Skyl glasset, og vulkanen kan gå i udbrud igen.
Hver bygmester bygger sit eget sandslot med en dyb voldgrav rundt om. Når alle er klar, fylder I gravene med lige meget vand fra vandkanden. Ler, blade eller flade sten i bunden kan hjælpe, og den voldgrav, der holder længst på vandet, vinder. Næste runde prøver alle et nyt trick. De mindste kan bygge sammen med en voksen.
Klap et højt sandbjerg fast med lidt vand, og grav en snoet rille fra toppen og hele vejen ned. Slip bolden i toppen, og byg om, hver gang den hopper af, indtil den triller hele vejen. Bagefter skiftes I til at slippe den, mens de andre tæller sekunder til bunden. Gør rillen dyb, så de mindste også får bolden ned.
Lav indhegninger af pinde og sten i sandkassen til plastikdyrene, med vandhul til elefanterne og et bjerg til gederne. Hvert barn er dyrepasser for sine egne dyr og bygger deres hjem. Når zoologisk have er klar, får familien en rundvisning, hvor dyrepasserne fortæller om hvert dyr. Til de mindste er én stor indhegning til alle dyrene nok.
Grav en bugtet flod i et hjørne af sandkassen eller bedet, og læg vandslangen i toppen, så vandet løber ganske svagt. Del jer i to hold: det ene bygger dæmninger af pinde og sten, det andet graver kanaler udenom. Holder dæmningen i fem minutter, vinder dæmningsholdet, og når vandet udenom, vinder kanalholdet. Byt roller, og skru for vandet, når I er færdige.
Stik en række kraftige pinde ned i jorden med en håndsbreds afstand rundt om sandkassen eller et lille bed. Flet tynde, bøjelige grene ind og ud imellem dem – den ene gren foran pinden, den næste bagved. Den ene holder pinden stille, mens den anden fletter, og så bytter I. Grene fra efterårets beskæring er perfekte, og hegnet kan vokse en række hver weekend. De mindste kan stikke pindene i jorden.
Først graver I en grøft i sandkassen, cirka to hænder bred, og så bygger hver bygmester en bro over den af pinde, brædder og snor. Broen er godkendt, når den kan bære en fyldt vandflaske. Den bro, der også lader en legetøjsbil køre over uden at falde i, er den bedste. Gør grøften bredere i næste runde.
Ved rødderne af et træ bygger I en lille landsby til feer med vægge af bark, tag af blade og stier af småsten. Hvert barn bygger sit eget hus, og til sidst forbindes husene med stierne. Hver morgen kan I se efter, om nogen har flyttet en sten i nattens løb. Lad landsbyen stå et par dage, og byg et nyt hus til hver ny fe, I finder på.
På en flise eller et bræt bliver kogler til huse, pinde til hegn og mos til parker. Del flisen i bydele, så hver bygmester har sin egen. Når alle bydele er færdige, forbinder I dem med veje, og byen får et navn – og familien stemmer om, hvem der bliver borgmester. De mindste kan lave parkerne af mos.
Flade sten fra bedet bliver til tårne, når I stiller dem oven på hinanden. Alle bygger hver sit tårn og lægger én sten ad gangen på skift. Vælter et tårn, starter man forfra, og den, der har det højeste efter ti minutter, vinder. Hvis tårn står længst, når vinden tager til? Hold tæerne væk fra tårnet, så en væltet sten ikke rammer.
Røde og gule blade er flammerne: Læg en ring af sten på plænen, og byg et bål af pinde i midten. Læg tæpper rundt om, og sæt jer i rundkreds. Den yngste fortæller en historie, og så går ordet videre med uret. Imens lader alle som om, de rister pølser på pinde. En voksen kan bagefter fortælle, hvordan man opfører sig ved et rigtigt bål.
Bind et langt reb i hanken på spanden – en voksen tjekker knuden. Kranføreren står oppe i legehuset eller klatretræet, og en anden fylder legetøj, kogler og madpakker i spanden nede på jorden. Ingen må stå under spanden, mens den er i luften. Får kranføreren den op uden at tabe noget, bytter I plads. De mindste kan hejse en let spand med kogler.
Sandkassen er en byggeplads, og børnene fordeler sig som murere og kranførere med spande, skovle og trillebør. En voksen er bygherre og bestiller et bjerg, en mur eller et hus, der skal stå færdigt før frokost. Arbejderne kører sand med trillebøren, og når bygherren har godkendt, kommer næste ordre. De mindste kan være kranførere med en lille spand.
Grene og blade fra efterårsoprydningen bliver til en rede på plænen, så stor at et barn kan sidde i den. Det yngste barn er første fugleunge og sætter sig i reden, mens de andre er fugleforældre, der flyver frem og tilbage med æblebåde. Når ungen er mæt, bytter I, så en ny unge får pladsen. De mindste elsker at pippe højt efter mad.
Bag hækken ligger et piratskib, i legehuset holder dyrlægen åbent, og plænen er en cirkusmanege – her bliver haven til scene for børnenes fantasi.
Havetip: Saml en kasse med gamle hatte, tørklæder, kokkehuer og en kikkert ved terrassedøren, så kan legen gå i gang, uden at nogen skal ind og lede.
Tørklæderne kommer på, og I går om bord: Havebænken er skibet, plænen det store hav og hækken en ukendt ø. Den yngste starter som kaptajn og styrer med et grydelåg som rat, mens resten skiftes til at holde udkig med kikkerten. Råber udkiggen »Land i sigte«, går alle i land og gemmer skatten ved hækken – så får en ny kaptajn roret. Små sørøvere kan være papegøjen, der gentager ordrerne.
Stil et lille bord ved hækken, og læg æbler, kogler, blomster og sten frem med prisskilte af pap. Købmanden står bag disken, og kunderne betaler med blade – et lille blad er en krone, et stort en tier. Varerne pakkes i papirposer, og når bordet er tomt, overtager en kunde butikken. Små kunder handler sammen med en voksen og tæller bladene højt.
Et langt reb lagt i en cirkel på plænen er manegen, og havestolene stilles op til publikum. Cirkusdirektøren kalder artisterne i udklædning ind én ad gangen: klovnen, akrobaten og tæmmeren, hvis løve hopper gennem hulahopringen. Efter sidste nummer bukker hele cirkusset, og en anden bliver direktør. Bedstemor og bedstefar er det mest taknemmelige publikum på første række.
De syge bamser ligger rundt i haven, og i legehuset står dyrlægen klar med plaster og et stetoskop af en snor. Ambulancefolkene henter én patient ad gangen i trillebøren og kører forsigtigt tilbage. Dyrlægen lytter, sætter plaster på og siger, hvad bamsen fejler, og når alle er raske, bytter I job. Sygeplejersken holder patienten i poten – en god rolle til de mindste.
Hæng en ring i en snor fra en gren i hovedhøjde, og stil rytterne op for enden af plænen. De rider forbi én ad gangen på kæphest eller kost og prøver at stikke ringen af med en tynd pind som lanse. Alle får tre forsøg, og den, der tager ringen flest gange, bliver ringriderkonge. Lansen peger altid fremad og væk fra de andre, og de mindste må ride i skridt.
En voksen binder røde stofstykker på buske og havestole som brande, mens brandfolkene fylder vandkanderne ved terrassen. Ved råbet »Det brænder« kører de ud med trillebøren som brandbil og slukker løs. Når alle stofstykker er drivvåde, er ilden slukket, og en ny brandchef hænger dem op igen. Den voksne kan styre vandslangen som stigevogn.
Dæk havebordet under parasollen med blomster, og skriv et menukort på et stykke papir. Tjeneren tager imod bestillinger med blyant og papir, mens kokken blander saftevand og smører knækbrød. Gæsterne betaler med blade, og efter maden bytter tjener og kok plads med to af gæsterne. Små tjenere kan bære servietterne, mens en voksen tager kanden.
Pak tasken med madpakke, lommelygte og bamse, og læg tæpperne i trillebøren. Den ene kører, og den anden er passager på turen til havens fjerneste hjørne. Her slår I et telt op af tæpper over en havestol, spiser madpakken og tegner et postkort til dem på terrassen. Når kortet er leveret, bytter I chauffør, og de mindste kan blive kørt hele vejen.
Terrassen er jorden, plænen er månen, og en voksen har strøet lyse sten ud i græsset. Alle tæller ned fra ti til opsendelse, og på månen går astronauterne rundt med langsomme, svævende skridt. De samler sten i spanden og planter flaget, og når spanden er fuld, flyver de hjem og tæller fundene. Fra kontrolrummet på terrassen kan bedsteforældrene styre missionen.
Den store gulerod er forsvundet fra bedet, og bamserne sidder som mistænkte på havebænken. En voksen har lagt spor ud – fodaftryk, en tabt hue og gnavede blade – og detektiverne følger dem sammen. Til sidst peger de på tyven og forklarer hvorfor, og i næste sag lægger en af dem sporene. Den yngste kan være politihund og snuse sig frem.
Med klemmer hænges et lagen over tørresnoren som tæppe, og havestolene stilles op. Skuespillerne vælger et eventyr – fx de tre små grise med legehuset som murstenshus – og øver det bag lagenet i udklædning. En af jer sælger billetter klippet af pap, og så trækkes lagenet til side. Efter klapsalverne må publikum ønske næste eventyr, og de mindste kan spille træet eller huset.
Sjippetovene bliver til bure på plænen, og hvert barn vælger i al hemmelighed et dyr – undtagen dyrepasseren. Dyrepasseren fodrer dyrene med græs, og de brøler, hopper eller kravler, mens resten af familien går rundt som gæster. Gæsterne gætter dyret i hvert bur, og det dyr, der bliver gættet sidst, er dyrepasser næste gang. Et lille barn kan dele bur med en voksen.
I indkørslen står en spand som benzinstander med sjippetovet som slange, og én er tankpasser. Kunderne kommer på cykel, løbehjul eller trehjulet cykel og holder ind én ad gangen. Efter tankning og bilvask med svamp og vand betales der med blade, og kunden bytter plads med tankpasseren. Luk lågen ud mod vejen, så trafikken bliver i indkørslen.
Hver opdagelsesrejsende får en kikkert af papruller, og én er korttegner med papir og blyant. Ekspeditionen sniger sig ind i junglen ved hækken og buskene, og hvert nyt sted får et navn – Slangefloden, Abetræet, Tigerhulen – som kommer på kortet. Ved hvert sted går lederrollen videre, og når kortet er fuldt, går I hjem og fortæller om farerne ved aftensmaden. Lad de yngste opdagelsesrejsende finde på navnene.
Vikingerne lægger hver et tæppe ud som bod og fylder det med byttevarer: sten, skaller, kogler og fjer. Varerne sejles ind i trillebøren, og høvdingen åbner markedet. Der byttes i stedet for at købe, og en handel gælder, når begge har givet hånd. Markedet slutter med fælles måltid ved havebordet, hvor alle viser deres bedste bytte. Små vikinger kan trille varerne rundt for høvdingen.
Legehuset er skolen, og den ældste er lærer med klokken, mens resten er elever. Når klokken ringer, er der time i at tælle kogler, skrive navne med pinden i sandet og kende blade. Næste ringning betyder frikvarter på plænen, og så bliver en elev lærer. Er der små søskende med, kan de være skolens bud og hente kogler.
To bamser skal giftes under æbletræet, og alle får en opgave: Én pynter med blomster, én bager mudderkage, og én er præst. Bamsegæsterne sidder på et tæppe, mens brudeparret bæres op til træet. Præsten spørger, om de vil hinanden, og efter ja'et kastes der blomsterblade og danses på græsset. Den yngste er brudepige og strør blade foran brudeparret.
Én er hundetræner, og de andre er hvalpe, der venter på alle fire på et tæppe. Træneren giver én kommando ad gangen, fx »Sit«, »Rul rundt« eller »Hent«, og kaster pinden et lille stykke. Klarer hvalpene øvelsen, får de klapsalver og et »dygtig hund«, og efter fem kommandoer bytter I. Slut gerne af med en hundeudstilling, hvor bedsteforældrene er dommere.
Guiden holder paraplyen højt og går forrest, og turisterne følger efter i en række. Turen går til havens seværdigheder: det gamle æbletræ, kompostbunken og skuret med de mystiske værktøjer. Ved hvert stop digter guiden en historie, og efter sidste stop bliver en turist ny guide. Bedsteforældre er gode turister, der spørger om alt.
Hynderne lægges i to rækker på plænen som landingsbane, og flyvelederen får de to grydelåg. Resten er fly med armene ud og kredser rundt, til flyvelederen vinker dem ind én ad gangen. Hvert fly henter en bamse som passager og lander den sikkert ved terminalen på terrassen. Når alle bamser er landet, bliver en pilot ny flyveleder. På skuldrene af en voksen kan de mindste flyve med.
Plænen er forhistorisk land, og hver dinosaur vælger at være langsom langhals eller hurtig lille rovdinosaur. En af jer er vulkan i sandkassen, mens langhalsene græsser, og rovdyrene lister rundt og snerrer. Råber vulkanen »Udbrud«, søger alle ly under æbletræet, og den sidste dér bliver vulkan. Yngre søskende kan være dinosaurunger, der følger en langhals.
Under æbletræet bliver den gamle gryde heksekedel, og heksene samler blade, kastanjer, kviste og lidt vand. På skift putter hver heks en ingrediens i og siger en skør trylleformel, mens overheksen rører med grydeskeen. Til sidst stemmer I om den mest uhyggelige opskrift, og vinderen er overheks næste gang. Ingen smager på eliksiren – den er kun til at se på.
Planken lægges over de to mursten som bro, og én er trold og gemmer sig ved hækken. Tre bukke – lille, mellem og stor – trisser over én ad gangen, og trolden spørger med dyb stemme, hvem der tramper på broen. De to små snakker sig forbi, og den store buk jager trolden væk over plænen, før I bytter roller. De mindste går over planken med en voksen ved hånden.
Flokken stiller sig i V-form med en leder forrest og armene ude som vinger. Lederen flyver rundt i haven og flagrer, svæver og drejer, og flokken gør det samme. Siger lederen »Træt«, flyver den bagest, og den næste fører an. Når alle har ført an, lander flokken i syden ved hækken. De mindste flyver midt i flokken, hvor der er læ.
Byg et læ af grene i et hjørne af plænen, et bål af røde blade og redskaber af pinde og sten. Stenalderfolket deler opgaverne: Nogle samler nødder og æbler, andre maler hulemalerier med mudder på et bræt. Når bopladsen står, holder I fest om bladbålet og fortæller om dagens jagt. En voksen kan hjælpe med de største grene, så læet står fast.
Sten, blade, mudder og vand er gratis kunstmaterialer – her er lege, hvor børnene maler, fletter, bygger og udstiller deres værker i haven.
Havetip: Mal og klistr ved havebordet eller på fliserne frem for på plænen, og hav en balje vand og et gammelt håndklæde klar til hænderne.
Glatte sten fra bedet eller indkørslen skylles i en spand vand og tørrer på fliserne. Hver kunstner vælger et motiv – mariehøne, ansigt eller mønster – og maler bunden først og detaljerne bagefter. Når stenene er tørre, gemmer I dem i blomsterbedet, så gæsterne kan lede efter dem. Små kunstnere klarer sig fint med prikker sat med fingerspidsen.
Blade, kogler, sten, blomster og pinde samles i små bunker på plænen eller fliserne. Den yngste lægger noget særligt i midten, og så skiftes I til at lægge ringe udenom – én ring pr. slags materiale. Mandalaen vokser, til materialerne slipper op, og så går I et skridt tilbage og ser på værket fra terrassen. Om efteråret giver de farvede blade de flotteste ringe.
Fyld spanden med vand, og giv hver maler en bred pensel og sin egen bid af plankeværket eller fliserne. På »nu« maler alle et dyr så hurtigt som muligt, mens solen tørrer stregerne væk bagfra. Den, der når at male hele dyret, før halen er forsvundet, vælger næste motiv. På en gråvejrsdag holder billederne længere.
Find et sted på plænen, hvor hvidkløveren blomstrer, og pluk blomster med lange stilke. Slå stilken på hver ny blomst i en knude under den forriges hoved, og fortsæt, til kæden kan blive en krone eller en halskæde. Den længste kæde vinder, og ejeren må bære den rundt i haven resten af dagen. Kig efter bier i kløveren, før I plukker.
Spænd en snor gennem carporten, og lad hver kunstner hænge sine tegninger op med klemmer. Lav invitationer på papir til familien, og åbn udstillingen, når gæsterne er samlet. Ved hvert værk fortæller kunstneren, hvad det forestiller, og ferniseringen slutter med saftevand og småkager. Den yngste kan være museumsvagt og byde gæsterne velkommen.
Rør jord og vand sammen i en spand, og klask en klump mudder fast på en træstamme. Giv træet øjne af små sten, en næse af en kogle og hår af græs eller mos. Når ansigtet er færdigt, får træet et navn, og I går videre til næste træ. Regnen vasker mudderet af igen, så ingen træer tager skade.
Saml blade fra forskellige træer, og læg dem på havebordet med maling, pensel og papir. Pensl maling på bladets bagside, læg det med malingen nedad på papiret, og tryk forsigtigt med håndfladen. Løft bladet i stilken, og se nerverne træde frem – flere blade giver en hel skov. Til sidst sætter hver kunstner sit håndaftryk som signatur.
Hver kunstner finder et visnet blad og limer det midt på et stykke papir. Med tusserne tegner I arme, ben, øjne og tænder, så bladet bliver til et monster, og giver det et navn. Til sidst lægges monstrene på række, og alle stemmer om det mest uhyggelige og det sødeste. Prøv også et kastanjeblad – det giver monstre med mange fingre.
Mal begge sider af en papirtallerken i stærke farver, og lad den tørre på havebordet. Tegn en spiral fra kanten og ind mod midten, og klip langs stregen, eller lad en voksen klippe for de mindste. Stik et hul i midten, bind snoren i, og hæng spiralerne op side om side i carporten eller en gren. Når vinden tager fat, snurrer de – hvis spiral drejer hurtigst?
Gamle skeer, nøgler og låg fra køkkenet samles sammen med et par kogler fra haven. Bind tingene på snore af forskellig længde, og hæng dem tæt fra en bøjle eller pind i æbletræet. Når det blæser, klinger haven, og alle lytter og stemmer om den smukkeste lyd. Hæng hænget lavt, så de mindste selv kan puste det i gang.
To lige pinde lægges over kors og bindes fast i midten. Vikl garnet én gang om hver pind på skift, fra midten og ud, så der vokser en firkant frem. Skift farve undervejs, og bind enden fast, når pindene næsten er dækket. Hæng stjernen i træet – de mindste kan vikle, mens en voksen holder krydset.
Fire pinde bundet sammen i hjørnerne bliver til en ramme, og snoren spændes frem og tilbage som tråde i en væv. Saml græs, blade, fjer og blomster i en skål på en tur rundt i haven. Flet tingene ind over og under trådene, ét strå ad gangen, så hvert barn ender med et lille vægtæppe fra haven. Lange strå er lettest for de mindste.
Læg et stykke mørkt karton til hvert barn på en solrig plet på terrassen med en lille sten i hvert hjørne. Hver især lægger blade, nøgler eller små figurer i et mønster, de selv bestemmer. Efter to til tre timer fjerner I tingene: Deres omrids står tilbage, fordi solen har bleget resten. Bland arkene bagefter, og gæt, hvem der har lavet hvilket.
Gå en runde i haven, og pluk de flotteste blade og blomster, når de er tørre. Læg dem fladt mellem to stykker køkkenrulle inde i en tyk bog, og stil noget tungt ovenpå, fx et par andre bøger. Efter en uge er de flade og tørre og klar til kort, bogmærker eller en lille herbariebog med navne på. Tynde blade og flade blomster tørrer bedst.
På farvejagt i haven samler I blomsterblade, græs, jord og brombær, og en voksen finder et stykke kold kul fra grillen. Gnid hver ting på et stykke papir, og se, hvilke farver haven gemmer på. Mal derefter et billede kun med havens egne farver – fx en grøn plæne og en rød sol. Smag ikke på noget – det hele er maling i dag.
Kogler, fjer, tomme sneglehuse og røde blade samles på havebordet ved siden af pinden og snoren. Bind hver ting i en snor af forskellig længde, og knyt snorene fast langs pinden. Hæng pinden op i en snor på midten, og flyt rundt på tingene, til den hænger helt vandret. Bor der en snegl i huset, sættes den tilbage i bedet.
Hæng det gamle lagen op på hegnet, og stil malingen frem med pensler og svampe – hænderne må også bruges. Hver maler starter en figur på sin egen plet, og efter fem minutter rykker alle én plads til højre og maler videre. Når lagenet er ét stort fælles værk, kan det hænge til havefesten. Giv de mindste en gammel T-shirt på, så tøjet overlever.
Store ark papir lægges på plænen med en sten i hvert hjørne, og forstøverne fyldes med vand og et par dråber farve. Hver kunstner lægger først blade eller græsstrå på sit ark og sprøjter så farve hen over. Når bladene løftes, står deres form hvid tilbage, og efter en runde bytter I farver og prøver igen på et nyt ark. Sprøjt kun på papiret og aldrig mod hinanden.
Et gammelt bræt eller et stykke pap lægges på havebordet med maling og pensler. Find sammen på et navn til legehuset, og lad en voksen skrive bogstaverne for med blyant. Mal bogstaverne store, pynt med blomster, dyr eller flag, og hæng skiltet op, når det er tørt. Prikker og hjerter rundt om navnet kan de mindste klare.
Bakken fyldes med vådt sand, og overfladen glattes ud med hånden. Tegn mønstret i sandet med en finger – et dyr, et navn eller husnummeret – og tryk småsten og skaller tæt ned langs stregen. Lad mosaikken tørre i solen, og stil den ved hoveddøren. Et enkelt hjerte eller en sol er nok for de mindste.
I skulpturparken får hver kunstner sit eget hjørne af haven og 20 minutter til at bygge en skulptur af urtepotter, grene, kogler og sten. Titlen skrives på en seddel, der gemmes i lommen. Familien går rundt og gætter titlen ved hvert værk, før kunstneren afslører den. Bedsteforældre kan bygge en lille skulptur på havebordet.
En kogle er kroppen, og fjer eller blade limes på som vinger og hale. Små sten bliver øjne, og et stykke kvist kan være næb. Når limen er tør, sætter I flokken i hækken, og gæsterne prøver at finde alle fuglene. Uden lim kan de mindste stikke fjerene ind mellem kogleskællene.
Først skal der findes en lige gren på længde med en underarm, og de små sideskud brækkes af. Mal stjerner og striber på grenen, lad den tørre, og vikl garn og blade stramt om håndtaget. Så skal staven prøves: De voksne forvandles til frøer eller statuer, til staven peger på dem igen. Hold staven nede, når I løber, så ingen får en pind i øjet.
Hent en skål tørt sand fra sandkassen, og læg et stykke pap til hver kunstner på havebordet. Tegn et motiv med limen direkte på pappet – en sol, et hus eller en kat – og drys straks sand over hele tegningen. Vent et minut, og ryst det løse sand af tilbage i skålen, så står tegningen med en ru, gylden overflade. Prøv også med smuldrede tørre blade – det giver brune streger.
Klip trekanter af stofresterne – en voksen kan klippe, mens de mindste vælger. Hver trekant får et mønster malet på, og når de er tørre, bindes de på snoren med et par fingres afstand. Ranken hænges mellem legehuset og æbletræet til festen. Med et bogstav på hvert flag kan ranken stave fødselarens navn.
De mindste opdager verden med hænder og fødder – her er enkle og trygge havelege til børn fra 1 til 5 år, som de voksne leger med.
Havetip: Gennemgå plænen for sten, kviste og svampe, inden de små kravler løs, og hold altid en voksen ved vand, selv når der kun er en balje på terrassen.
En voksen står på plænen med sæbeboblerne, og de små venter lidt væk. Den voksne puster en sky af bobler, og børnene jagter dem med fingre, fødder og næse. Når alle bobler er væk, puster den voksne en ny sky. Hvem kan fange en boble på en våd hånd, uden at den springer?
Den lille holder sig for øjnene på terrassen, mens den voksne gemmer bamsen og tæller højt til ti. Et øre eller en pote skal stikke frem – bag en urtepotte, under en busk eller i trillebøren. Den voksne giver hints som »bamsen er tæt på noget gult«, og når den er fundet, er det den lilles tur til at gemme bamsen. Til toårige kan bamsen sidde helt synligt de første gange.
Stil spande og kopper på et lavt bord på terrassen, og fyld én spand halvt med vand. Den lille hælder med en kop over i den tomme spand, mens den voksne tæller kopperne højt. Når spanden er fuld, hælder I vandet tilbage og starter forfra – prøv også med en si fra køkkenet. En voksen bliver ved bordet hele legen, og spandene tømmes bagefter.
Læg en stor papkasse på siden som mål, og sæt den lille et par meter væk med bolden. Den lille ruller eller sparker, og den voksne henter bolden, hvis den triller forbi. Ryger bolden ind, råber alle »mål« og klapper, og skytten rykker et skridt længere væk. Kan den lille endnu ikke gå, ruller den bolden siddende med begge hænder.
Tæppet, dynen, bobleplasten og en bakke sand lægges i række på plænen som en sti. Den lille kravler eller går barfodet hen over, mens en voksen sidder for enden og venter med åbne arme. Sig ordene højt undervejs – blødt, knasende, kildrende – og vend om, når den lille er fremme. Hold øje med, at bobleplasten ikke kommer i munden.
Fyld den lille vandkande halvt, og gå sammen rundt i haven. Den lille vander de tørstige blomster, mens den voksne tæller dem og siger farverne højt. Når kanden er tom, fylder I den igen, til alle krukker har fået vand. Kig efter bier og sommerfugle undervejs – og hold lidt afstand til bierne.
Store skaller og små legetøjsdyr gemmes i sandkassen, mens den lille kigger væk. Med skovlen fyldes sand i sien, som rystes, indtil skatten ligger tilbage. Hver skat får et hul i en æggebakke, og når den er fuld, er det den lilles tur til at gemme. Brug store skatte, så intet kan sluges.
Sæt tøjklemmerne rundt langs kanten af spanden, og sæt jer på fliserne. Den lille tager én klemme af ad gangen og putter den i spanden, mens I tæller højt sammen. Når kanten er tom, hælder I klemmerne ud og sætter dem på igen – først de røde, så de blå. De mindste trækker bare af, mens den voksne sætter på.
Med et tæppe i bunden bliver trillebøren til en blød bus, og den lille sidder med ryggen mod enden. Den voksne kører langsomt rundt til havens stoppesteder: æbletræet, sandkassen og blomsterbedet. Ved hvert stop siger I hej til et blad, en sten eller en snegl, og sidste stop er terrassen. Kør i skridtgang, og hold en hånd på den lille på ujævnt græs.
Saml en stor bunke tørre blade under træet sammen med den lille. Den voksne drysser en håndfuld ud over den lilles hoved, så de daler ned som regn. Den lille prøver at fange et blad i luften, og til sidst sparker I bunken højt op. Er barnet helt lille, kan det ligge på et tæppe og kigge op på bladregnen.
Lunkent vand og en dråbe sæbe kommer i baljen, og dukker og plastikdyr står klar ved siden af. Den lille klæder dukkerne af og vasker dem én ad gangen med svampen, mens den voksne holder håndklædet klar. Når alle er rene, tørres de, og tøjet hænges til tørre på en havestol. Den voksne bliver ved baljen hele tiden – også selv om der kun er lidt vand i.
Ællingerne stiller sig i række bag andemor, som er en voksen. Andemor vralter rundt – under grene, rundt om træerne og hen over et tæppe – og ællingerne gør præcis det samme. Ved hvert stop siger andemor »rap«, og ællingerne svarer, før turen går videre til reden på terrassen. Der overtager den største ælling, og andemor går bagest og passer på de mindste.
Træk regntøj og gummistøvler på efter et regnskyl, og gå på jagt efter havens største vandpyt. Den voksne viser, hvordan man hopper, stamper og lister, og den lille gør det efter. Hvem laver de største ringe i vandet? Bagefter tømmes støvlerne, og alle får tørre sokker på.
To spande står klar under træet: én til kogler og én til blade. Den lille samler og putter i den rigtige spand, mens I tæller højt sammen. Den spand, der bliver fuld først, har vundet, og den lille prøver at bære den hen til terrassen. Kogler kan stikke, så de helt små kan starte med bladene.
Havestolene stilles på række som et tog, og de små finder en plads med bamser og tasker. En voksen er lokomotivfører på forreste stol, og konduktøren klipper billetter af blade. Toget kører til stranden, skoven og bedstemor med et »tut« ved hvert stop. Ved endestationen bytter konduktør og passager plads. De helt små kan sidde på skødet i forreste vogn.
Vend plastikurtepotter og spande på hovedet på terrassen, og giv den lille to træskeer. Først trommer den lille løs og hører, hvordan hver potte lyder. Så klapper den voksne en rytme – hurtig, langsom, høj eller lav – og den lille spiller den efter, før I bytter. Brug kun plastikpotter, så intet går i stykker.
Bløde bolde, sammenrullede sokker og bamser lægges i en bunke et par skridt fra vasketøjskurven. Den lille kaster tingene en for en mod kurven, og den voksne tæller dem, der lander i. Det, der ryger forbi, henter den lille selv og prøver igen et skridt tættere på. Er bunken tom, tæller I fangsten sammen, og så får den voksne en tur.
Når den lille sidder godt i gyngen, stiller den voksne sig foran, så I kan se hinanden. Skub blidt, og tæl højt til ti sammen – ét tal for hvert skub. På ti holder den voksne gyngen fast, alle siger »bum«, og i næste runde tæller den lille selv – hurtigt eller langsomt. De helt små gynger i en babygynge med sele og kun i små udsving.
Alle stiller sig på række ved kanten af plænen, og en voksen råber dyrene. Ved »snegl« kryber de små langsomt, ved »hare« hopper de hurtigt, og ved »elefant« tramper de tungt hen over græsset. Ved »sov« lægger alle sig ned i græsset og er helt stille, til næste dyr bliver råbt. Når de små kender dyrene, må de selv skiftes til at råbe.
Bind båndet fast i enden af den korte pind, og giv den lille pinden. Den voksne viser først, hvordan båndet kan lave cirkler, bølger og slanger i luften, og den lille gør efter. Så løber den lille rundt på plænen med båndet flagrende bagefter og slutter med en stor cirkel over hovedet. På en blæsende dag i oktober kan den lille bare stå stille og holde fast.
Spænd snoren i knæhøjde mellem to havestole, og stil en kurv med klude, sokker og dukketøj ved siden af. Den lille hænger én ting op ad gangen med en klemme, mens den voksne holder snoren stram. Når kurven er tom, tages det hele ned igen og lægges tilbage. Er klemmerne for svære, hænges kludene bare over snoren.
Ved rutsjebanen samler I bamser, bolde og biler og gætter, hvem der kommer længst ud på græsset. Den voksne sender tingene ned én ad gangen, og den lille henter dem og bærer dem op igen. Når alt har været nede, er det den lilles tur til at sende afsted – med en voksen tæt ved trappen.
Find en lille, blød skråning i haven, og fjern kviste og sten fra græsset. Den lille lægger sig på tværs øverst med armene over hovedet og ruller ned som en rullepølse. En voksen står forneden og griber, og så går turen op igen. Er der ingen bakke, kan den lille rulle hen over et tæppe på plænen.
Start ved terrassen, hvor den voksne peger og råber: »Kram æbletræet« eller »kram den store busk«. Den lille løber hen og giver et stort kram, og så går I videre til næste. Efter en hel tur rundt i haven tæller I, hvor mange kram der blev delt ud. Næste tur må den lille selv bestemme, hvad den voksne skal kramme.
Gør en plet i sandkassen våd med vandkanden, og klap sandet glat med hænderne. Alle tager skoene af og trykker en fod og en hånd ned, så der bliver tydelige aftryk. Den lille sammenligner sin fod med fars og mors, og bagefter gætter I, hvem der har sat hvilket spor. Glat sandet ud igen, og lad den lille lave en sti af fodspor til den voksne.
Når fødselsdagen rykker ud i haven, er der plads til både de klassiske lege og et par nye, der holder gæsterne i gang til afhentning.
Havetip: Planlæg en rolig leg efter kagen og en vild leg før afhentning, og hav en kurv med små præmier klar, så alle får noget med hjem.
Bind en klemme på fiskestangens snor, og lad en voksen gemme sig med gaverne bag hækken eller et lagen på tørresnoren. Børnene stiller sig i kø og svinger snoren over én ad gangen. Den voksne sætter en pakke i klemmen og rykker to gange i snoren, og så hiver fiskeren fangsten hjem. Alle får præcis én fangst, så læg en ekstra gave i reserve til sene gæster.
Hæng det tegnede æsel i børnehøjde på skurvæggen eller hegnet, og sæt tape på hver garnhale. Med tørklædet bundet for øjnene bliver hvert barn vendt rundt tre gange og skal så sætte halen fast. Skriv navnet ved hver hale, og når alle har prøvet, vinder den, der kom tættest på. Til de yngste rækker det med en enkelt omgang.
Stil havestolene i en række på græsset med ryggene mod hinanden – én stol færre, end der er børn. En voksen styrer musikken, og mens den spiller, går alle rundt om stolene. Stopper musikken, skal alle finde en stol – den, der står tilbage, hjælper med musikken, og en stol fjernes. Den sidste på den sidste stol vinder, og ingen må skubbe.
En solid gren i æbletræet holder piñataen, og en snor på græsset viser, hvor publikum skal stå. Børnene slår med pinden én ad gangen – den yngste først – og hver får tre slag, før pinden går videre. Når piñataen går i stykker, samler alle op og deler, så ingen går tomhændet. En voksen styrer køen og sørger for, at ingen står inden for snoren.
Læg de små pakker i en bunke midt på havebordet, og sæt jer rundt om bordet. På skift slår I med terningen, og den, der slår en sekser, tager en pakke fra bunken. Er bunken tom, stiller en voksen uret på ti minutter, og nu giver en sekser lov til at stjæle en pakke fra en anden. Ved alarmen åbner alle det, de har – og står nogen tomhændet, giver den med flest en pakke væk.
Midt på havebordet ligger en plade chokolade, en smørekniv, en gaffel, en hat og handsker. Terningen går rundt fra barn til barn, og den, der slår en sekser, skynder sig at tage hat og handsker på. Med kniv og gaffel spiser sekseren ét stykke chokolade ad gangen, indtil en anden slår seks og overtager. Legen slutter, når pladen er spist, og de mindste må nøjes med hatten.
Indpak en lille gave i lige så mange lag papir, som der er børn, og saml børnene i en kreds på græsset eller fliserne. Mens musikken spiller, går pakken fra hånd til hånd. Hver gang den voksne stopper musikken, pakker barnet med gaven ét lag af, og gaven tilhører den, der fjerner det allersidste lag. Stop musikken, så alle når at pakke et lag af.
Alle stiller sig med god plads omkring sig og får en hulahopring om livet. En voksen starter musikken, og på »nu« sætter alle ringen i gang og holder den svingende så længe som muligt. Falder ringen, sætter man sig på græsset og hepper på de andre. Den sidste med ringen i gang vinder og vælger musikken til næste runde. De voksne må gerne være med, og de mindste må hjælpe ringen med én hånd.
Fødselaren starter med ét klap, når alle står i en rundkreds på plænen eller terrassen. Naboen til højre klapper, lige så snart klappet er hørt, og sådan går det hele vejen rundt. Runden slutter, når klappet er tilbage hos fødselaren, og en voksen tager tid – næste runde skal gå hurtigere. Når I har fart på, kan I sende to klap afsted i hver sin retning.
To kopper i hver ende af havebordet er målene, og hver spiller får et sugerør. Bordtennisbolden lægges på midten, og på »nu« puster begge spillere den mod modstanderens mål med hænderne på ryggen. Ryger bolden ud over kanten, starter den igen på midten, og første til fem mål vinder. Ved fire spillere spiller I to mod to.
Giv hvert barn en papirtallerken og en tus, og sæt jer i græsset eller ved havebordet. Alle holder tallerkenen oven på hovedet og tegner det, fødselaren siger – først et hus, så en sol og til sidst en kat. Ingen må kigge, før tegningen er færdig. Bagefter hænges tallerkenerne op på hegnet, og alle stemmer om den skøreste. Til de mindste er en sol alene udfordring nok.
Klip en stor billedramme af pap, hæng den i æbletræet i børnehøjde, og læg hatte, briller og tørklæder i en kasse ved siden af. Fødselaren bestemmer temaet – pirater, dyr eller superhelte – og gæsterne finder kostumer i kassen. Parvis stiller de sig bag rammen, mens en voksen fotograferer med telefonen. Til sidst tager I et fællesbillede med fødselaren i midten, og billederne kan sendes med hjem som tak for i dag.
Børnene går sammen to og to, og hvert par får en rulle toiletpapir. Den ene står stille som mumie, og den anden vikler fra top til tå – ansigtet holdes fri. Når alle ruller er brugt, går mumierne en tur på plænen, og fødselaren kårer den flotteste. Så bytter I roller, og papiret samles bagefter i en affaldspose.
Tomme plastikflasker stilles op på græsset, og hvert barn får en pind med snor og en ring i enden. På »nu« fisker alle samtidig: Ringen skal ned om halsen, så flasken kan løftes over i fiskerens spand. Når den sidste flaske er fisket, vinder den med flest, og vinderen stiller op til næste runde. Små fiskere må gerne sidde på knæ tæt ved flaskerne.
Gæsterne sætter sig i rundkreds, og fødselaren er frue i midten. Fruen stiller snedige spørgsmål, og den spurgte skal svare uden at sige ja, nej, sort eller hvid. Siger man et af ordene, afleverer man et pant, fx en sko, og bliver frue. Til sidst indløses alle pant med et kunststykke på plænen. Gør det lettere for de mindste ved kun at forbyde ja og nej.
Ti ting fra haven lægges på bakken – en kogle, en fjer, en blomst – og alle kigger i et minut. Så dækkes bakken med viskestykket, og alle skriver eller tegner det, de husker. Den, der husker flest, vinder, og i næste runde fjernes én ting – hvad mangler? Kan man ikke skrive endnu, siger man tingene højt til en voksen.
Rundkredsen står klar på plænen, og fødselaren starter med den sjove hat på. Når musikken spiller, sætter man hatten på naboens hoved, og sådan vandrer den rundt. Stopper musikken, skal den med hatten løse en lille opgave: hoppe som en frø, synge en strofe eller løbe en tur om æbletræet. Bagefter går hatten videre, og de yngste må selv vælge deres opgave.
Mens en voksen styrer musikken, danser gæsterne frit rundt på plænen. Når musikken stopper, råber fødselaren en ting, som alle skal forme sammen med kroppene – et skib, en elefant eller et hus. Den voksne tæller ned fra ti, figuren fryser, og de voksne gætter, hvad den forestiller – næste gang råber en ny gæst. Den mindste gæst kan være elefantens snabel eller skibets flag.
Tæl bolsjerne i hemmelighed, mens de kommer i det store glas, og skriv tallet ned. Ved havebordet studerer hvert barn glasset og skriver navnet og sit bedste bud på en seddel. Når alle har gættet, læser fødselaren sedlerne op, og den, der kommer tættest på, vinder glasset og deler med de andre. En voksen skriver tallet for de mindste.
Hver deltager får en flødebolle på en tallerken ved havebordet, og vådservietterne ligger klar. Alle lægger hænderne bag ryggen, og fødselaren råber »nu«. Den første, der har spist det hele og kan sige sit navn tydeligt, vinder. Lad de voksne spille med – det er mindst lige så sjovt at se dem prøve.
Pres mel godt sammen i skålen, vend den ud på en bakke på havebordet, og læg chokoladeknappen øverst på bjerget. Gæsterne skærer på skift en tynd skive af med smørekniven. Den, der får knappen til at falde, skal hente den op af melet med munden – og så bygger I et nyt bjerg. Hold håret væk fra ansigtet, og læg et viskestykke klar.
Sæbevandet hældes i en balje på plænen, og en lang snor bindes mellem to pinde. På skift dypper hver boblemager snoren, løfter den op og går langsomt baglæns, så boblen vokser. Resten er dommere og holder øje med, hvis boble bliver størst, før den brister, og vinderen dypper først i næste runde. En dag næsten uden vind giver de største bobler.
Del gæsterne i hold på to eller tre, og giv hvert hold lige mange skumfiduser og tandstikker. På »nu« har holdene ti minutter til at bygge det højeste tårn på havebordet. Når tiden er gået, slipper alle, og tårnet skal kunne stå selv i ti sekunder for at tælle med. Det højeste vinder, og bagefter må tårnet spises – når tandstikkerne er samlet ind.
Saml gaverne på havebordet under parasollen, og sæt gæsterne i en kreds omkring fødselaren. Pakkerne bliver rystet, vejet i hånden og lyttet til én ad gangen, og alle siger deres gæt højt, før fødselaren river papiret af. Hvert rigtigt gæt tæller ét point, og den med flest point åbner den sidste gave sammen med fødselaren. Den, der har givet gaven, må ikke gætte – men gerne give et lille hint.
Tegn dyr på sedlerne, to af hvert, og lad hvert barn trække én i hemmelighed. Alle lukker øjnene, strækker armene frem og går langsomt rundt på plænen, mens de kun siger deres dyrs lyd. Når to ens dyr finder hinanden, sætter de sig sammen, og legen slutter, når alle par er fundet. Er I et ulige antal, er en voksen med som det sidste dyr.
Ikke alle havelege skal gå stærkt – her er stille lege, hvor børnene lytter, dufter, mærker og kigger, og hvor der er tid til en pause i græsset.
Havetip: Læg et par gamle tæpper og en pude i skyggen under et træ, og sluk for musik og telefoner, så havens egne lyde får plads.
Bred et tæppe ud på plænen en dag med hvide skyer, og læg jer på ryggen, hoved ved hoved. Den yngste peger først på en sky og siger, hvad den ligner – en drage, en kanin eller et ansigt. Så går turen videre, og alle ser figuren ændre sig, når vinden tager fat. Når hver har fundet tre, er legen slut. Kig aldrig direkte op i solen.
Lav en sti på plænen af små felter med sand, glatte sten, kogler, en våd svamp og lidt græs imellem. Den første går stien barfodet og med lukkede øjne, mens en makker holder i hånden. Ved hvert felt gætter den barfodede, hvad fødderne står på, og bagefter bytter I og flytter rundt på felterne. Kogler stikker, så lad de mindste selv bestemme, om de vil træde på dem.
Sæt jer hver for sig i haven – på trappen, i græsset eller ved frugttræet – og luk øjnene. Hver gang du hører en ny lyd, bøjer du en finger: en fugl, en bil, raslende blade eller naboens hund. Den første med ti bøjede fingre rækker hånden op, og så fortæller alle, hvad de hørte. For de mindste er fem lyde på den ene hånd rigeligt.
Pluk et blad fra hver af fem krydderurter i bedet – fx mynte, timian, rosmarin, purløg og citronmelisse. En af jer får tørklædet om øjnene, og en anden holder bladene op under næsen ét ad gangen. Når alle har prøvet, vinder den, der genkendte flest. Gnid bladene let mellem fingrene – så er duften lettere at kende for de mindste.
Gå to og to rundt i haven, og find hver én blød, én ru og én glat ting – fx mos, bark og en sten. Sæt jer over for hinanden i græsset, luk øjnene, og byt fundene. Mærk makkerens tre ting, og gæt, hvad det er, og hvor i haven det er fundet. Til sidst leder alle sammen efter havens blødeste ting. De mindste kan nøjes med blødt og hårdt.
Stil tre spande på række på terrassen, og lad en voksen fylde dem med koldt, lunkent og varmt vand – aldrig skoldhedt. Barnet holder den ene hånd i den kolde og den anden i den varme spand, mens den voksne tæller til 60. Så skal begge hænder over i det lunkne vand i midten: Hvad siger hver hånd nu? Når alle har prøvet, kan forsøget gentages med fødderne.
Bind et bånd i toppen af en pind, og stil jer på plænen med lukkede øjne. Mærk vinden på kinderne, og peg på »nu« derhen, hvor I tror, den kommer fra. Så løfter én pinden: Vinden kommer fra den side, båndet blafrer væk fra. Den, der pegede tættest på, holder pinden næste gang – og en stille dag mærker I efter med en våd finger.
En solskinsdag samler I fem sten fra terrassen og fem fra skyggen under buskene. En voksen blander dem på fliserne, mens barnet kigger væk. Med lukkede øjne sorterer barnet stenene i varme og kolde, og bagefter gætter det, hvor hver sten har ligget. Byt roller hurtigt – efter få minutter har stenene næsten samme temperatur.
Læg en spand, et grydelåg og en bunke blade klar ved terrassen, og fyld vandkanden. Barnet vender ryggen til og lukker øjnene, mens en voksen hælder vand over én ting ad gangen. Hvad rammer vandet: fliserne, græsset, spanden, låget eller bladene? Når kanden er tom, tæller I de rigtige gæt og bytter roller. En tom urtepotte gør det sværere.
Hold et lille spejl vandret lige under næsen med spejlsiden opad, så du kun ser trækronerne og himlen. En makker tager dig i hånden og fører dig langsomt over plænen – det føles, som om du går på skyerne. Når I når hækken, bytter I roller, og den nye fører vælger en anden rute. Gå kun på jævnt græs – for de yngste er en voksen den bedste fører.
Hver finder et stort blad i haven og lægger sig på ryggen i græsset med bladet på maven. Træk vejret langsomt ind og ud, så bladet løfter sig og synker igen som en båd på bølger. En voksen tæller stille ti åndedrag, og den, hvis blad stadig ligger roligt på maven, vinder. De mindste kan bruge en lille bamse i stedet.
Vælg fire steder i haven, der ser bløde ud – fx mosset under træet, det lange græs, en bladbunke og en pude på terrassen. Alle ligger et minut på hvert sted, mens en voksen tæller tiden. Til sidst stiller hver sig på sin favorit, og stedet med flest stemmer bliver havens officielle hvilested. Bedsteforældre kan mærke efter med hånden og stemme med.
Alle sætter sig i en rundkreds på plænen og lukker øjnene, undtagen ringeren. Ringeren går stille rundt, stopper et sted og ringer med klokken. Når klokken tier, peger alle derhen, hvor lyden kom fra, og åbner øjnene. Den, der pegede rigtigst, ringer næste gang. De mindste kan lytte med hænderne bag ørerne.
På fem minutter samler hver så mange grønne nuancer som muligt: blade, græs, mos, knopper og nåle. Læg fundene i én lang række på terrassen fra lysest til mørkest. Hvem fandt den mest gule grøn, og hvem den mest blå? De to vælger farven til næste runde, og for de mindste er det nok at finde én lys og én mørk.
Skru haveslangen af hanen, lad vandet løbe ud, og sæt en tragt i hver ende. Træk slangen ud fra skuret til terrassen, så I ikke kan se hinanden. Den ene hvisker en hemmelighed i sin tragt, og den anden holder øret til sin og gentager beskeden højt. Var den rigtig, bytter I – ellers prøver I igen. De mindste kan hviske dyrelyde, som makkeren skal gætte.
Under et træ med tæt løv lægger I jer på ryggen i græsset en solrig dag. Prøv på skift at fange en solplet i hånden, før vinden flytter den. Tæl højt, hvor mange pletter der danser på armene, og slut med et stille minut, hvor I bare ser på lyset. De mindste kan fange pletterne på et hvidt papir.
En voksen spænder rebet i hoftehøjde fra træ til træ, så ruten går over græs, fliser, blade og sand. Den første får tørklædet for øjnene og følger rebet med hånden. Undervejs fortæller vandreren, hvad fødderne mærker, og ved enden gætter man, hvor i haven man står. Så er det næstes tur – små vandrere må gerne have en voksen i den frie hånd.
Hvert barn vælger et blad og mærker det grundigt med lukkede øjne: kanten, stilken og nerverne. Bladene kommer i en kurv, som en voksen ryster. På skift leder børnene efter deres eget blad i kurven uden at kigge. Den, der finder sit i første forsøg, ryster kurven næste gang. Blade fra samme træ gør det sværere.
Den ene lukker øjnene, og makkeren fører langsomt rundt i haven, hånd i hånd. Ruten skal have mange lyde: knas i tørre blade, plask i en vandpyt, sus i det lange græs og klik på fliserne. Ved hver ny lyd gætter den, der har øjnene lukket, hvor I står, og efter fem gæt bytter I. Gummistøvler giver det bedste plask.
Tape to papruller sammen side om side til en kikkert, og pynt den gerne med tusch. Gå så på jagt efter havens mindste ting: en mariehøne, en dråbe på et blad eller et hul i barken. Efter ti minutter samles alle på terrassen, og den, der fandt den mindste ting, vælger næste jagt. De mindste kan få én opgave ad gangen, fx »find noget rødt«.
Med hagen helt nede ved jorden ligger I på maven i græsset og ser haven, som en myre ser den. På skift fortæller I, hvad I ser: græsstrå som træer, en mælkebøtte som et tårn og en sten som et bjerg. Kravl en armslængde frem, og find en ny ting – når alle har fortalt tre, er runden slut. Ser I en rigtig myre, så lad den gå i fred.
Find en stor busk eller et hjørne i læ af hækken, og læg et tæppe, en pude og et par bøger derind. Aftal, at krogen er et pusterum, hvor man må trække sig tilbage, når legen bliver for vild – og ingen må forstyrre. Vil man have selskab, kan man vinke en anden ind. Tag tæppet ind om aftenen, så det ikke bliver vådt af dug.
Saml et grønt og et gult blad, og hold dem op, så de dækker solen helt. Se lyset skinne gennem nerverne som et kort over floder, og find små huller fra sultne larver. Hvilket blad er mest gennemsigtigt? Vinderbladet kommer i pres i en tyk bog, og næste runde finder I nye blade. Kig aldrig direkte ind i solen.
Én er lytter og lægger sig på plænen med det ene øre mod græsset og øjnene lukket. Makkeren starter i den anden ende af haven og lister langsomt nærmere. Lytteren løfter hånden, så snart skridtene kan høres eller mærkes, og makkeren tæller de sidste skridt hen til lytteren. Byt roller – hvem kan liste tættest på uden at blive hørt? Prøv også med bare tæer.
Fem ting skal findes i haven: noget at lytte til, dufte til og mærke på, noget smukt at se og noget at smage. Smagen skal en voksen altid sige god for – fx et blad citronmelisse eller et æble fra træet. Efter et kvarter samles alle på terrassen, viser fundene og fortæller, hvilken sans der var sværest. De mindste kan gå på jagt sammen med en ældre søskende.
Haven er også en legeplads, når de første spirer titter frem, og når frost og sne lægger sig over plænen – her er lege til forår og vinter.
Havetip: Hold vinterlegene på plænen og væk fra glatte fliser, og flyt forårslegene rundt, så det bløde græs ikke bliver trådt op ét sted.
Skriv eller tegn en liste til hvert barn med ti tegn på forår – fx vintergækker, en krokus, en humlebi, en syngende solsort og en regnorm. Gå på jagt i bedene og langs hækken, og sæt kryds, hver gang du finder et tegn. Første barn med ti kryds har vundet. De yngste får en liste med små tegninger i stedet for ord.
Når æbletræet blomstrer i maj, vælger I en gren, I kan nå, og binder en snor om den. Tæl blomsterne højt, og lad alle gætte, hvor mange æbler grenen giver. Skriv gættene på et stykke papir, og tæl æblerne i september – den, der kom tættest på, vinder. Lad bedsteforældrene gemme sedlen til høsten.
Uldtotter, tørt græs, halm og lidt hundehår kommer i et net, som hænges i en busk, I kan se fra vinduet. Gør det i marts, når fuglene begynder at bygge reder. Sæt en streg på et papir, hver gang en fugl henter byggemateriale, og tæl stregerne efter en uge. Brug kun naturlige materialer – aldrig plastiktråde, som fugle kan vikle sig ind i.
En voksen prikker et lille hul i hver ende af nogle rå æg, og børnene puster indholdet ud i en skål. Skyl skallerne, og mal dem i påskefarver med prikker, striber eller små ansigter. Bind tråden om en halv tandstik, og stik den ind gennem hullet, så ægget kan hænge. Hæng æggene i en busk ved terrassen, og vask hænder bagefter – der har været rå æg på fingrene.
Om foråret sidder trætte humlebidronninger nogle gange stille på jorden eller på terrassen. Bland en teskefuld sukker i lidt lunkent vand, og læg forsigtigt en dråbe på en teske lige foran humlebien. Sæt jer på hug et stykke væk, og se den rulle tungen ud og drikke, før den flyver videre. Rør aldrig humlebien, og lad de små se med fra et skød.
Sidst i februar klipper barnet og en voksen en gren med knopper fra en busk. Sæt grenen i en vase med vand i vindueskarmen, og tegn den samme dag. Tegn den igen hver uge, og skift vandet, mens knopperne springer ud længe før dem i haven. Til sidst har I en serie tegninger af forårets første uger. Små børn kan tælle knopperne i stedet for at tegne.
Stil to havestole ved hækken – det er folden. En voksen er hyrde i første runde, og børnene er nyfødte lam, der hopper, springer og bræger i græsset. Når hyrden kalder »fold«, løber alle lam ind mellem stolene, før hyrden har talt til fem. Det sidste lam bliver hyrde næste gang, og de yngste lam må starte tæt ved folden.
Mariehønerne vågner en lun dag i april eller maj og kravler op på roser og brændenælder. Gå langsomt langs bedene og hækken, og find så mange mariehøner som muligt på ti minutter. Den, der finder flest, vinder, men tæl også prikkerne: Er der en med to, syv eller hele fjorten? Lad hver mariehøne kravle på en finger og flyve videre selv.
I maj stikker I seks til otte lange stokke ned i en cirkel i et solrigt bed. En voksen binder dem sammen i toppen med snor, og et bredere mellemrum bliver dør. Læg to bønnefrø ved hver stok, vand, når jorden er tør, og se bønnerne klatre op. Til sommer er hytten grøn og tæt og et hemmeligt sted at sidde – men bønnerne skal koges, før de spises.
Saften stiger i pilegrenene i maj, og så kan en voksen snitte en fløjte af et fingertykt stykke gren. Mens den voksne skærer et hak til lyden, banker børnene barken løs med skaftet af en træske. Træk barken af, skær en rille til luften, og skub barken på igen. Hvem får den højeste tone ud? Kniven er kun til den voksne.
Den 1. april gemmer de voksne ti tossede ting i haven, mens børnene spiser morgenmad. Det kan være en sok i æbletræet, en tandbørste i bedet eller en bamse i fuglebadet. Børnene leder efter alt det, der ikke hører til i en have, og råber »aprilsnar« ved hvert fund. Til sidst bytter I, og børnene gemmer for de voksne. Gem tingene i øjenhøjde til de mindste.
Find et solrigt hjørne af bedet eller en stor spand jord, og lad hvert barn grave sine egne huller med skovlen. Læg en spiret kartoffel i hvert hul med spirerne opad, dæk den til, og sæt en pind med barnets navn. Til sommer graver hvert barn sine kartofler op: Hvem fik flest ud af én? Plantens små grønne bær er giftige, så en voksen plukker dem af.
Læg et par tæpper på plænen som en rede, og lad børnene krølle sig sammen som små æg. En voksen er hønen, der kagler og ruger rundt om reden. Når hønen siger »pip«, bryder kyllingerne ud af skallen, ryster fjerene og øver sig i at gå og flakse. Når hønen kalder »rede«, kryber alle sammen til æg igen, og en kylling er høne i næste runde. De mindste æg må ligge ind til en voksen.
Del familien i hold, når sneen er klæbrig, og giv hvert hold et hjørne af plænen, en gulerod og en gammel hue. Rul kuglerne, stab dem, og giv snemanden øjne af småsten og arme af pinde. Efter en time går alle rundt og stemmer om den højeste, den sjoveste og den mest uhyggelige snemand. De mindste kan lave en snebaby til holdets snemand.
Fyld balloner med vand og et par dråber farve, bind dem, og læg dem ud på terrassen en aften med frost. Næste morgen klipper en voksen ballonerne op, og børnene pynter haven med iskugler i rødt, blåt og gult. Hvilken kugle holder længst, før den smelter? Saml ballonstumperne op bagefter – fugle og pindsvin kan tro, de er mad.
Saml bær, grankviste og blade, og læg dem i en dyb tallerken med vand og en snorløkke i kanten. Stil den ud på havebordet en frostaften, så vandet fryser i løbet af natten. Næste morgen løsner I isskiven med lidt lunkent vand og hænger den i æbletræet, hvor den glimter til tøvejret. Lav et ophæng til hvert barn, og se, hvis der holder længst.
Ny sne på plænen er et kæmpe stykke hvidt papir, som ingen må træde på, før alle har valgt et motiv. Hver tramper sit billede med små skridt – en stjerne, et hjerte eller sit navn. Bagefter kigger alle på værkerne fra et vindue ovenpå og gætter hinandens motiver. Små kunstnere kan træde i en voksens fodspor.
En frostklar vintermorgen hænger der istapper fra carporten, skuret og legehuset. Hvert barn peger på den istap, det tror er længst, og en voksen slår dem ned med et kosteskaft. Mål dem med målebåndet på havebordet – den længste vinder, og vinderen leder først næste frostmorgen. Stå aldrig selv under tagkanten – istapper kan falde.
Bind rebet foran på kælken, og sæt en bamse eller en lillebror på som passager. To-tre børn er slædehunde, og føreren går bagved og råber »fremad«, »venstre«, »højre« og »stop«. Holdet skal rundt om æbletræet og hjem til terrassen uden at vælte passageren. Skift, til alle har været fører – og når et barn sidder på kælken, følger en voksen altid med.
Alt glitrer, når haven en klar, kold morgen er dækket af rimfrost. Tag varmt tøj på, og led efter de flotteste iskrystaller på blade, spindelvæv, hækken og havestolene. Hver viser de andre sit bedste fund, og familien stemmer om morgenens flotteste krystal. Skynd jer, før solen smelter dem – og giv de mindste en paprulle at kigge igennem.
Byg en snemand på plænen, og sæt en plastikspand på hovedet af ham som hat. Tegn en streg i sneen fem store skridt væk, og lav en bunke snebolde. På skift kaster alle én bold fra stregen, og den, der skyder hatten af, bygger næste snemand. Små skytter må rykke to skridt frem, og ingen står bag snemanden, mens der kastes.
Hvert barn vælger en bamse og en bakke eller et låg som kælk. Byg en bane med hop og sving på en snedækket skråning, og send bamserne ned én ad gangen. Hvis bamse glider længst, og hvem vælter? Vinderens ejer bygger næste hop, og en lav skråning passer til de mindste.
Sandkassens forme fyldes med våd sne, trykkes godt og vendes ud på kanten som kager og lagkager. Pynt dem med grankviste, kogler og hyben fra haven. Et barn er bager og sælger kagerne til de voksne, der betaler med småsten, og når alt er solgt, bliver en anden bager. Varme vanter gør det sjovere for de mindste.
Fire kopper fyldes med lige meget vand en frostaften. Stil dem i skyggen, under hækken, på havebordet og ved husmuren. Hver skriver sit gæt på et papir: Hvilken kop har mest is i morgen? Næste morgen mærker I efter – den, der gættede rigtigt, vælger stederne næste gang. Brug gamle kopper – is kan få dem til at revne.
Hver starter med en lille snebold i hånden og et hjørne af plænen. På »nu« ruller alle deres bold gennem sneen, mens en voksen tager tid. Efter fem minutter vinder den største kugle – mål gerne med armene. Bagefter kan kuglerne stables til en borg eller en kæmpe snemand, men løft sammen, og bøj i knæene.
Oktober giver haven blade at rive sammen, kastanjer at samle og tidlige mørke aftener – her er lege til efterårsferien og de kølige dage.
Havetip: Riv bladene sammen ét sted, så de ikke kvæler græsset hele vinteren, og læg de vilde lege midt på dagen – mørket kommer tidligt i oktober.
Riv alle bladene sammen i én stor, blød bunke på plænen – alle får en tur med riven. Før nogen springer, går en voksen bunken igennem for grene, sten og sovende pindsvin. Så tager børnene på skift tilløb fra terrassen og dykker ned i bladene. Når alle har sprunget, river I bunken sammen igen. Hop med fødderne først, aldrig med hovedet.
Giv hvert barn en pose, og gå hen under kastanjetræet – i haven, på vejen eller i parken. På »nu« har alle ti minutter til at samle så mange blanke kastanjer som muligt. Tæl dem på terrassen: Den med flest vinder, og den største kastanje får en hædersplads. Har I ikke et træ, kan en voksen gemme kastanjer i haven først.
To hold får hver sin rive og hvert sit hjørne af plænen fyldt med blade. Holdene stiller sig i kø ved hjørnet, og på »start« river den første i ti sekunder, mens holdet tæller. Så går riven videre – altid med tænderne nedad – og efter fem minutter vinder holdet med den største bunke. Bedsteforældre kan være dommere og tælle sekunderne.
Tegn ens symboler to og to med tusch på den flade side af tyve kastanjer – fx sol, hjerte og kat. Læg dem med symbolet nedad i rækker på fliserne. Den yngste starter og vender to: Er de ens, er parret dit, og du prøver igen – ellers vendes de om, og turen går videre. Når alle par er fundet, vinder den med flest – og ti kastanjer er rigeligt for de mindste.
Saml en stor bunke farvestrålende blade, og giv hvert barn en håndfuld klemmer. På skift hænger I bladene op på tørresnoren side om side, så de bliver til et gardin fra gult til rødt og brunt. Når vinden tager fat, rasler gardinet: Hvis blade holder længst, før de flyver af? Hæng en snor lavt mellem to havestole til de mindste.
Hvert barn tegner et ansigt med tusch på et lille græskar – en sur trold, en glad heks eller en baby med én tand. Stil hele familien på trappen ved hoveddøren, og giv hvert græskar et navn og en lille historie. Så byder græskarfamilien gæster velkommen hele efterårsferien. Der skal ingen kniv til, så også treårige kan tegne med.
Find det største blad i haven – gerne et kastanje- eller ahornblad – og lad en voksen klippe øjenhuller med saksen. Hold masken i stilken, så den sidder lige foran ansigtet. Alle går i optog over plænen, mens en gætter på terrassen prøver at se, hvem der er hvem. Den, der bliver gættet sidst, er gætter i næste runde. Sig »bøh« med fordrejet stemme, så bliver det sværere.
Dæk havebordet med avispapir, og hæld maling op på et par gamle tallerkener. En voksen skærer æblerne over på tværs, så kernehuset danner en lille stjerne midt i hver halvdel. Børnene dypper den flade side i malingen og trykker stjerner på papir eller en gammel stofpose. Prøv også et æble skåret på langs – så bliver aftrykket et helt æble.
Læg rebet tværs over en plæne fuld af blade, og del jer i to lige store hold på hver sin side. På »nu« kaster begge hold så mange blade over rebet som muligt, mens en voksen tager tid. Efter to minutter stopper alle, og holdet med færrest blade på sin side vinder. Byt sider i næste runde – og kun blade må flyve, aldrig pinde, sten eller kastanjer.
Vælg sammen et træ i haven i starten af oktober, gerne et, I kan se fra køkkenvinduet. Hver skriver sit gæt på, hvilken dag det sidste blad falder, og sedlen hænges på køleskabet. Kig på træet hver morgen, og når det sidste blad er faldet, vinder den, der kom tættest på. Bedsteforældre kan gætte med over telefonen.
Stil familiens gummistøvler på række på fliserne – fra fars store til lillesøsters små. Tag en støvle ad gangen: Alle gætter, hvor mange kastanjer den kan rumme, og så fyldes den. Hæld kastanjerne ud, og tæl højt sammen. Den, der gættede tættest på, vælger næste støvle, og de mindste tæller med på fingrene.
Et tomt syltetøjsglas stilles på fliserne, og hver deltager får ti kastanjer. Den første stiller sig rank lige over glasset og slipper kastanjerne én ad gangen fra næsehøjde, mens de andre tæller dem, der bliver i glasset. Så tømmes glasset, og turen går videre – efter tre runder vinder den med flest i alt. De mindste må slippe fra brysthøjde.
Med riven trækker I bladene sammen i lange striber til vægge i et hus med stue, køkken og soveværelse. Husk døråbninger, og byt riven, så alle får lov at bygge. Når huset står, leger I, at I bor der – med kogleboller i køkkenet – til mørket kommer. Byg gerne en hel gade med et hus til hvert barn.
Tag havehandsker på, og saml de piggede kastanjeskaller under træet i en spand. På havebordet bliver de til en familie af pindsvin: Skallen er ryggen, en lille kastanje er hovedet, og to prikker med tusch bliver øjne. Byg en rede af visne blade, og giv hvert pindsvin et navn – far, mor og en flok unger. Til de mindste er det nok at lægge en kastanje i hver skal.
Under egetræet – i haven eller i parken – finder I agernskåle, og hver vælger en, der er hel. Hold skålen med hulningen ind mod dig, og klem den under begge tommelfingre, så der er en smal sprække imellem. Pust skarpt ned i sprækken, og flyt tommelfingrene en smule, til det fløjter. Hvem får den højeste tone frem? Mange bedsteforældre kender tricket fra deres egen barndom.
En spand og en grilltang til hver – eller to pinde som spisepinde – er alt, I skal bruge. Stil spandene på plænen, og spred blade rundt om dem. På »nu« har alle ét minut til at samle blade i spanden med den frie hånd på ryggen. Blade, der lander ved siden af, tæller ikke, og den med flest vinder. En voksen tager tid, og små deltagere må holde tangen med to hænder.
Sylen er kun til den voksne, som prikker hul i kastanjerne, mens børnene sidder et stykke væk. Hvert barn får en snor med en knude i enden og trækker kastanjerne på én ad gangen. Når bunken er tom, lægges kæderne ud på fliserne, og den længste vinder. Vinderkæden hænges over legehusets dør. Friske kastanjer er nemmest at prikke hul i.
Hver spiller får en tom æggebakke, og midt på havebordet ligger en bunke kastanjer og en terning. Den yngste slår først og lægger lige så mange kastanjer i sin bakke, som terningen viser, og så går turen videre. Viser den flere end de tomme huller, fylder du bare op. Den første med en kastanje i hvert hul vinder, og de mindste kan bruge en bakke til seks æg.
Strikhuen er fangnettet: Hver får en hue og fem kastanjer og stiller sig med god plads på plænen. Kast en kastanje op i luften, og grib den i huen – først med huen foran dig og så holdt over hovedet. Den, der først griber ti i træk, vinder. De mindste må holde huen med begge hænder.
Fyld baljen halvt med vand på terrassen, og læg et æble i til hver deltager. På skift knæler I ved baljen med hænderne på ryggen og prøver at fange et æble med munden. De andre tæller til 30: Klarer du det, er æblet dit, og ellers prøver du igen næste runde. En voksen står altid ved baljen, og hver får sit eget æble bagefter.
Børnene får hver en tynd pind og fem minutter til at spidde så mange forskellige blade som muligt. Stik pinden gennem midten af hvert blad, og skub det ned mod enden. Når tiden er gået, lægger I spyddene på terrassen: Hvem har flest farver, og hvem har fundet det allermindste blad? Gå, og hold pinden med spidsen nedad.
Bind en snor fra hvert af de fire hjørner af en serviet, og saml snorene om en lille figur. Stil jer på terrassen en blæsende dag, og kast faldskærmene op i luften på skift. Hvis faldskærm svæver længst, og hvis lander længst væk? Vinderen kaster først i næste runde, og en voksen binder knuderne for de mindste.
Alle er egern og gemmer fem kastanjer hver til vinteren – under en busk, i en urtepotte eller bag skuret. Egernene gemmer én ad gangen, mens de andre kigger væk. Leg så noget helt andet i ti minutter, og lad bagefter hvert egern finde sine gemmesteder igen. Den, der finder flest, vinder – og glemte kastanjer kan spire til foråret. Små egern gemmer kun tre.
Efter en efterårsbyge spejler himlen og træerne sig i vandpytterne på fliserne og i indkørslen. Gå rundt sammen, og find den pyt med det flotteste spejlbillede. Et barn ad gangen lader et blad falde i pytten, og alle tæller ringene: Hvem kan tælle flest? Prøv også med en pind og en lille sten – og hav gummistøvler på, så I må hoppe i pytten til sidst.
Bladene samles til en tyk, flad bunke på plænen, stor nok til at ligge i. Læg dig på ryggen, og fej med armene op og ned og med benene ud og ind, ligesom en engel i sneen. Rejs dig forsigtigt med et hop, så aftrykket holder, og lad de andre se englen. Hvem laver den største? Tjek bunken for grene og sten, før nogen lægger sig.
Spillet med det hvide net og den firkantede åbning – her er 25 lege, der lærer børn Nordic Batgame trin for trin, fra første serv til første kamp.
Havetip: Med 6 × 2,5 meter passer banen på en almindelig plæne, og stellet er samlet af to personer på 5–10 minutter.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Med et bat og gummibolden stiller barnet sig på sin banehalvdel, og en voksen står klar på den modsatte halvdel. Vis, hvordan man server underhånd: Bolden slippes foran kroppen og slås roligt op gennem den firkantede åbning. Hver serv, der går igennem, fejres med et klap, og efter fem gode serv bytter I. Er barnet lille, rykker I servepladsen et skridt frem, til det går let.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
To spillere stiller sig på hver sin side af nettet – I spiller med hinanden, ikke mod. Brug gummibolden, som må hoppe én gang i græsset, før den slås tilbage. Tæl højt, hver gang bolden går gennem åbningen, og start forfra, når en bold går forbi. Når I når ti i træk, har I vundet – en vindstille dag kan I prøve med fjerbolden.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Barnet står på sin banehalvdel med battet klar, og en voksen står tæt ved nettet over for barnet. Den voksne kaster bolden blødt gennem den firkantede åbning, så barnet bare skal ramme den. Hver gang det lykkes tre gange i træk, tager den voksne et skridt tilbage, til I spiller rigtigt frem og tilbage. Brug gummibolden – et hop i græsset giver barnet ekstra tid.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Tag gummibolden frem, og stil jer på hver jeres side af nettet. Reglen er enkel: Bolden må hoppe én gang i græsset, og så skal den slås tilbage gennem åbningen. Råb »hop«, når den rammer jorden, og »slag«, når battet rammer, så rytmen sidder i kroppen. Efter ti slag med råb prøver I uden – en voksen kan klappe rytmen for de mindste.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Stå på hver side af nettet: Hvem kan sende gummibolden gennem åbningen med det blødeste slag? Bolden skal lige akkurat nå over, og makkeren dømmer, om den kom igennem. Hver får fem forsøg, og den med flest bløde slag igennem vinder runden. Næste runde spilles med fjerbolden en vindstille dag – den kræver endnu mere fingerspidsfornemmelse.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Læg en gul og en blå kasket i hver sit hjørne af modstanderens banehalvdel. Serveren råber en farve og server underhånd gennem åbningen – bolden skal lande tættest på den kasket, der blev råbt. Rammer du rigtigt, får du et point, og efter fem serv er det makkerens tur. Først til tre rigtige i træk vinder – og to huer i forskellige farver kan også bruges.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
På et lille tæppe på din banehalvdel sætter du dig på knæ og server underhånd gennem åbningen. Det kræver, at bolden sendes lidt højere end normalt. Tæl, hvor mange der går igennem i træk, og giv battet videre, når en serv går forbi. Den, der først kommer igennem fem gange i træk, vinder – og så skal de voksne prøve.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Mens to spiller en kamp til 11, sidder det barn, der venter på tur, ved pointtavlen ved banen. Efter hver bold flytter regnemesteren tallene og siger højt, hvor mange point hver spiller mangler til 11. Er svaret forkert, hjælper spillerne, og når kampen er slut, bytter regnemesteren plads med en af spillerne. De mindste kan tælle på fingrene i stedet for at regne.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Tegn dyr på små sedler – fx en elefant, en kat og en frø – og læg dem i en skål. Før hver serv trækker spilleren en seddel og server underhånd som dyret: elefanten tungt, katten lydløst, frøen med et hop. Bolden skal stadig gennem åbningen, og de andre gætter dyret. Et rigtigt gæt tæller et point, og efter ti sedler vinder den med flest. Med tegninger kan de yngste trække uden at læse.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Fire spillere deler sig i to makkerpar og spiller double med to på hver side af nettet. Den, der vil tage bolden, råber »min« – så bliver makkeren stående, og ingen bats støder sammen. Spil en rolig kamp til 11, og giv parret et klap for hver bold, hvor de var enige. Byt makkere i næste kamp, og start gerne med gummibolden, der giver mere tid til at råbe.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Har familien flere slags bats, kan barnet teste, hvilket der ligger bedst i hånden. Serv ti gange underhånd med det første bat, mens en voksen tæller, hvor mange der går gennem åbningen. Gør det samme med det næste bat, og skriv resultaterne på et stykke papir. Battet med flest serv igennem er dagens favorit – og en vindstille dag kan I teste med fjerbolden.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Alle skriver deres navn med store bogstaver på et papir ved banen. På skift server alle underhånd, og hver gang en serv går gennem den firkantede åbning, får man det næste bogstav i sit navn. Den, der først har stavet hele sit navn, vinder, og lange navne må forkortes til kaldenavnet. Som altid må de mindste gå et skridt tættere på.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Den første, der vågner en weekendmorgen, vækker en bror eller søster til en kamp på den duggede plæne – i pyjamas og gummistøvler. Spil til 11 med gummibolden, der må hoppe én gang i det våde græs. Taberen dækker morgenbordet, og vinderen bestemmer pålægget. Stil nettet op aftenen før.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Fem tomme plastikflasker stilles op som kegler på modstanderens banehalvdel – lidt vand i bunden holder dem oprejst. Hver spiller server ti bolde underhånd gennem åbningen og prøver at vælte så mange flasker som muligt. En makker rejser flaskerne igen efter hvert træf, og den, der vælter flest, vinder. Kan nogen ramme den samme flaske to gange i træk?
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Klæd jer ud som hekse, spøgelser og skeletter, og stil nettet op på plænen en eftermiddag i efterårsferien. Spil en kamp til 11 – single eller double – og slut, før mørket falder på. Vinderen bestemmer, hvilket ansigt græskarret på trappen skal have. Lad masker og lange kapper ligge under kampen, så I kan se bolden.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Stil nettet op på plænen, inden gæsterne kommer – to voksne klarer det på 5–10 minutter. Når alle er der, prøver hvert barn at serve underhånd gennem åbningen, mens de andre hepper. Bagefter spilles double: Fødselaren vælger sin makker til første kamp, og vinderne bliver på banen. Er der mange gæster, kan flere spille rundt om nettet på én gang.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Nu er det barnet, der lærer en voksen Nordic Batgame – og den voksne gør, som træneren siger. Træneren forklarer én regel ad gangen: Serv underhånd, og gummibolden må hoppe én gang. Den, der ikke får bolden igennem åbningen, giver pointet til den anden. Spil så en kamp til 11, hvor træneren roser hver god serv og giver et råd, når bolden går forbi. Bagefter bytter I roller, eller bedsteforældrene bliver de næste elever.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Start et skridt foran din normale plads på banehalvdelen, og serv underhånd gennem åbningen. Går en serv igennem, tager du et skridt tilbage – ellers prøver du igen fra samme sted. Hvem når først helt tilbage til baglinjen? Er I flere, server I på skift, og vinderen afslutter med at prøve ti igennem i træk. De mindste kan starte helt oppe ved nettet.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Find på navne til tre slag – fx raketten, der går højt, sneglen, der går langsomt, og regnbuen i en stor bue. Råb navnet, før du slår bolden gennem åbningen, og lad makkeren dømme, om slaget passede. Hvert slag, der både kommer igennem og ligner navnet, tæller et point. Hvem rammer flest i træk – og kan I finde på et fjerde slag?
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Bolden går frem og tilbage mellem to spillere gennem åbningen, og ved hvert slag siger den, der slår, et dyr. Først et på A, så et på B og videre gennem alfabetet. Går bolden forbi, eller går hjernen i stå, starter I forfra ved A – hvor langt når I? Brug gummibolden, så I får mere tid til at tænke, og prøv med frugter i stedet for dyr næste gang.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Spil en kamp til 11, og aftal tre sejrsdanse: kyllingedansen, robotten og slowmotion. Hver gang nogen vinder et point, vælger modstanderen, hvilken dans vinderen skal lave ved nettet. Publikum på havestolene giver karakterer, og efter kampen kåres både vinderen og dagens bedste danser. Legen passer godt til en havefest, hvor de ventende også bliver underholdt.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Hver spiller tegner en plade med ni felter og skriver en lille opgave i hvert. Det kan være en serv gennem åbningen, et point med fjerbolden eller hjælp til at sætte nettet op. Spil som normalt, og sæt kryds, når en opgave er klaret. Har du tre kryds i en række, råber du »bingo« og har vundet. Til de mindste kan felterne være tegninger.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
En voksen er quizmaster ved nettet med en lomme fuld af kastanjer, mens børnene spiller. Mellem boldene stiller quizmasteren et spørgsmål – fx hvor mange gange gummibolden må hoppe, eller hvor lang banen er. Den, der først svarer rigtigt, får en kastanje. Efter kampen tæller alle deres kastanjer, og den med flest vinder quizzen. De mindste kan få lettere spørgsmål, fx hvilken farve nettet har.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Dagens banemester er barnet, der hjælper en voksen med at tage nettet op af tasken og stille det op. Skridt banen af sammen – omkring 6 meter fra ende til ende og 2,5 meter på tværs med nettet i midten. To personer klarer det hele på 5–10 minutter, og til sidst lægger banemesteren banemarkøren ud og server den første bold. Bank pløkkerne helt ned, så ingen snubler over dem.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Vælg en vindstille dag, og stil jer over for hinanden ved nettet med fjerbolden. Den ene server den underhånd gennem åbningen, og den anden prøver at gribe den med hånden i stedet for at slå. Det lærer de mindste at se, hvor bolden flyver hen, og efter fem forsøg bytter I. Tæl, hvor mange I griber hver, og prøv bagefter at gribe med den anden hånd.
Tagfat, Dåseskjul, Sækkeløb, Sprinklerløb og Skattekortet – lege, der kræver lidt plads og næsten intet udstyr.
Fiskedammen over hækken, Sæt halen på æslet, Stoledans på græsset og Toiletpapirmumien. Brug filteret »Til festen«.
Sæbeboblejagt, Find bamsen, Gummistøvleplasket og Bjørnen sover passer fra 2–3 år. Brug filteret »2–5 år«.
Kridtlege som Kridtvejen og Hinkerude kræver kun fliser, og Sjip og tæl kræver bare et tov. Brug filteret »Lille have«.
Spring i bladbunken, Kastanjejagten, Rivestafetten og Tusmørkeskjul. Brug filteret »Efterår«.
Det er Dansk Legs eget batspil: Et hvidt net med en firkantet åbning, som bolden skal igennem. Guidens sidste kategori har 25 måder, børn kan lære og lege det på.
Den anden guide
500 havelege for voksne
Havefest, konfirmation, havespil og lege på tværs af generationer.
Efterårsferien 2026
9 dage i haven
Tre havelege om dagen – til børnene, til hele familien og til den mørke aftenstund.
Billeder fra guiderne · 6 havelege
Seks havelege fra de to guides – fra de mindstes plask i vandpytten til fuglekassen, der bliver sømmet sammen på havebordet. Tryk på en leg, og se, hvordan I leger den.
