Haveleg.dk › 500 havelege for voksne
Den store guide · voksne og hele familien
Lege til havefesten, konfirmationen og den runde fødselsdag, kongespil, petanque og kroket, aftenlege og lege på tværs af generationer – med alder, antal, tid og udstyr.
Legefinderen · 500 havelege for voksne og hele familien
Vælg alder, antal og hvor meget have I har, og tryk på knappen – så trækker legefinderen en leg blandt de 500. Med temaerne finder I lege til festen, efterårslege og gratis lege.
Klik – og klik igen, hvis du vil se nye lege.
500 havelege passer
Legen kræver et Nordic Batgame-spillesæt. Har I ikke et? Se spillesættene – fra 499,- →
Flere forslag
Kort svar: De bedste havelege for voksne samler gæster i alle aldre og kræver ikke, at nogen er gode til sport. Til 356 af de 500 lege skal I kun bruge ting, der allerede ligger i haven eller skuret.
Dansk Leg har skrevet guiden. Den sidste kategori er Nordic Batgame – vores eget spil – og de lege står med brun baggrund.
Lege, der samler voksne og børn på græsplænen, når haven er pyntet til fest – uhøjtidelige, sjove og helt uden alkohol.
Havetip: Saml legene i ét hjørne af plænen, så bordene får ro, og sæt dem på programmet før maden – mætte gæster leger mindre, men hepper mere.
Værterne hænger ti spørgsmål om haven, huset og dagen op med tøjklemmer langs tørresnoren. Gæsterne går rundt to og to med papir og blyant og skriver svarene ned. Ved kaffen læses de rigtige svar op, og parret med flest rigtige vælger første stykke kage. Lav et par spørgsmål, som kun børnene kan svare på.
Bind æblerne i hver sin snor, og hæng dem fra en gren på frugttræet eller fra en kost mellem to havestole. Deltagerne stiller sig ved hvert sit æble med hænderne på ryggen. På »nu« bider alle løs, og første rigtige bid vinder runden. Hæng æblerne i forskellig højde, så både børn og voksne kan nå.
To gæster holder vandslangen stramt i hoftehøjde, og resten stiller sig i kø på græsset. Man går under slangen én ad gangen med overkroppen lænet bagover, mens de andre klapper takten. Efter hver runde sænkes slangen en håndsbredde, og den, der rører, bliver dommer og hepper på resten. Den sidste tilbage vinder og får lov at holde slangen næste gang. De mindste må gerne kravle.
Til hver gæst tegner værterne en plade med ni felter, fx »har plantet et træ« og »kan fløjte på et græsstrå«. Gæsterne går rundt og finder en ny gæst, der passer til hvert felt, og får navnet skrevet på. Når nogen har tre navne på stribe, råber de »bingo«, og vil I fortsætte, spiller I videre til fuld plade. Børn, der ikke kan læse, går med en voksen.
Når gæsterne ankommer, sætter værten en seddel med en kendt person eller et havedyr på deres pande med malertape, uden at de ser den. Mens festen går sin gang, spørger man rundt med ja-nej-spørgsmål, ét spørgsmål pr. gæst ad gangen, til man har gættet, hvem eller hvad man er. Har man gættet rigtigt, flytter sedlen ned på skulderen. Giv børnene havedyr som pindsvin og solsort.
På havebænkene sætter alle sig på én lang række. Gæsten yderst til venstre digter en lang sætning om haven og hvisker den én gang til sidemanden, og sådan vandrer den ned ad bænken. Den sidste siger højt, hvad der nåede frem, og digteren afslører originalen. Så rykker alle en plads, og en ny digter begynder. Til de mindste kan sætningen være kort, fx »solsorten synger på skurets tag«.
Del jer i to lige store hold, og stil jer i to rækker ved siden af hinanden på plænen. Den forreste klemmer æblet fast mellem hage og hals og giver det videre til næste hage helt uden hænder. Falder æblet i græsset, begynder holdet forfra, og vinderen er holdet, hvis æble først når rækkens ende. Er der stor forskel i højde, går den høje bare lidt ned i knæ.
Bind en oppustet ballon om anklen på hver deltager med en halv meter snor. På signal prøver alle at træde de andres balloner itu inde på plænen og samtidig passe på deres egen. Sprænges ens ballon, går man ud og hepper, og den sidste med en hel ballon vinder. Ingen skub – og lad de mindste få deres egen runde.
Parrene stiller sig på to rækker over for hinanden på plænen, tre skridt fra makkeren, og kaster et hårdkogt æg frem og tilbage med et blødt underhåndskast. Efter hvert grebet kast tager begge et skridt baglæns, og taber parret ægget, er det ude. Parret, der står længst fra hinanden til sidst, vinder. Lad de mindste starte to skridt tættere på.
Alle tager skoene af og lægger dem i én stor bunke på plænen, og værten blander dem godt. Deltagerne stiller sig på kanten af terrassen, og på »nu« løber alle efter deres egne sko. Den første med begge sko på og snørebåndene bundet vinder, og den sidste blander bunken til næste runde. Lad børn og bedsteforældre starte nogle skridt tættere på bunken.
Hver familie tager en kage med, som stilles under parasollen med et nummer og et krus i stedet for et navn. Hver gæst får én knap, smager sig igennem og lægger til sidst knappen i kruset ved sin favorit. Efter en time tælles knapperne, og vinderen deler opskriften med resten af festen. Sæt en seddel ved kager med nødder af hensyn til allergikerne.
Hvert hold på tre-fire gæster får en hat, snor og tape. Holdene har et kvarter til at pynte hatten med blomster, grene og blade fra haven – om efteråret de gule og røde. Så går en model fra hvert hold catwalk over plænen, og klapsalverne afgør vinderen. Aftal med værterne, hvilke bede der må plukkes i, og lad gerne de mindste være modeller.
Værten skærer små bidder fra haven og køkkenet – ribs, mynte, rabarber, æble og gulerod – og lægger dem klar på terrassen. Gæsterne skiftes til at sidde med tørklædet for øjnene og smage tre bidder, mens de andre holder tæt. Hvert rigtigt bud noteres som et point, og efter sidste smager vinder den med flest. Spørg til allergier først, og giv de mindste de lette smage.
Stil et græskar eller et stort kålhoved fra køkkenhaven på havebordet sammen med en bunke sedler. Alle må løfte det én gang og skriver så navn og bud i kilo på en seddel. Ved kaffen stiller værten sig på badevægten med og uden græskarret, og forskellen er facit. Det nærmeste bud vinder – gerne selve græskarret. Børnene kan løfte en fyldt vandkande til sammenligning.
Tegn seks baner med ti felter hver på fliserne med kridt. Ved starten af hver bane står en hest – en kogle eller en tom flaske med et nummer fra et til seks. Gæsterne vælger hver en hest at holde med, og værten slår med terningen, så hesten med samme nummer rykker et felt frem. Den første hest over målstregen vinder, og dens heppekor slår terningen i næste løb. De mindste kan være jockeyer og flytte hestene.
Gæsterne finder sammen to og to, og hvert par klemmer en oppustet ballon fast mellem panderne. Når musikken starter fra terrassen, danser parrene rundt på græsset uden at røre ballonen med hænderne. Taber et par ballonen, går parret ud og bliver dommere, og det sidste par på dansegulvet vinder. Skift til hurtigere musik, når der kun er få par tilbage.
Hver deltager får fem tøjklemmer sat fast bag på trøjen, og så aftaler I, hvor legen foregår – fx mellem hækken og terrassen. Når værten siger »nu«, napper alle løs af de andres klemmer og sætter dem på sig selv, mens de passer på deres egne. Efter tre minutter råber værten »stop«, og den med flest klemmer vinder. Kun hænder på klemmer – ingen skub og intet hiv i tøjet.
Saml jer i en kreds på terrassen eller i græsset. Værten begynder og nynner starten af en sommersang eller en gammel slager uden ord, mens de andre gætter titlen. Den, der gætter først, nynner den næste, og står alle helt af, må nynneren synge én linje som hjælp. De mindste kan nynne sange fra børnehaven.
Alle skriver en lille, ukendt ting om sig selv på en seddel, folder den og lægger den i hatten. Værten trækker sedlerne én for én og læser dem højt under parasollen, og gæsterne gætter på skift, hvem hver hemmelighed tilhører. Den, der gætter rigtigt, får sedlen, og flest sedler til sidst vinder. Hold hemmelighederne sjove og harmløse, fx »jeg har sovet i et træhus«.
Publikum sætter sig på terrassen, og den første mimer stiller sig ud på græsset. Uden ord viser mimeren en havesyssel – rive blade, klippe hæk, jage en hveps væk eller slæbe havemøbler – mens resten byder ind. Den, der gætter rigtigt, mimer den næste, og jo mere overdrevet, jo bedre. De mindste kan hviske deres syssel til en voksen og mime den sammen.
En lille ting fra hver gæst ryger i kurven, mens en dommer vender ryggen til. Værten trækker én ting op ad gangen, og dommeren bestemmer en opgave uden at vide, hvis den er. Ejeren får tingen igen ved at løse opgaven – synge et vers eller stå på ét ben i et minut. Hold opgaverne venlige, så alle kan klare dem.
Find en gæst, der kan trinene til en enkel rækkedans, og stil resten i lange rækker på græsset bag danselæreren. Trinene læres langsomt uden musik, mens danselæreren tæller højt. Når alle kan dem, sættes musikken på, og børn, forældre og bedsteforældre danser side om side sangen igennem. Stil de mindste forrest, hvor de kan se trinene.
Deltagerne sætter sig på række på havestolene, læner hovedet bagover og får en kiks lagt på panden. På »nu« prøver alle at få kiksen ned i munden uden hænder, kun ved at vrikke med ansigtet. Falder den, starter man forfra med en ny, og den første med kiksen i munden vinder. Brug små, lette kiks til de yngste.
Blandede hold på fire-fem får hver en mobiltelefon og samme liste med billeder, der skal tages i haven. Det kan være alle på én havebænk, en gæst i hængekøjen eller ti fødder i en rundkreds. Holdene har en halv time, og mindst tre skal være med på hvert billede. Flest klarede billeder vinder, og billederne vises ved kaffen. Lad et barn på hvert hold være fotograf.
Gæsterne stiller sig i rundkreds på plænen med hinanden i hånden, og hulahopringen hænges over et par samlede hænder. Ringen skal hele vejen rundt, og man kommer igennem den ved at træde, bukke og vride sig uden at slippe. En gæst uden for kredsen tager tid, og så prøver festen at slå sin egen rekord. Prøv bagefter med to ringe, der sendes hver sin vej.
Lege, der får konfirmanden, vennerne, fætre, kusiner og bedsteforældre til at blande sig på græsplænen mellem talerne og kaffen.
Havetip: Lad konfirmanden og et par venner stå for legene, så de unge føler sig som værter – og hav et par rolige lege klar til de ældste gæster på terrassen.
Bed gæsterne om et barnebillede på forhånd, og hæng billederne op med tøjklemmer og et nummer på tørresnoren. Alle går rundt og noterer på en seddel, hvem de tror, hvert nummer forestiller. Ved kaffen afslører konfirmanden de rigtige svar, og den med flest rigtige vinder. Hæng snoren i børnehøjde, så også de små kan se billederne.
Forældrene skriver tyve spørgsmål om konfirmanden – første ord, yndlingsret, første cykel, største idol. Gæsterne svarer i hold ved havebordene, mens en voksen læser spørgsmålene op. Konfirmanden giver selv de rigtige svar med egne kommentarer, og bordet med flest rigtige vinder. Sæt venner og bedsteforældre ved samme bord, for de kender hver sin side af konfirmanden.
Konfirmanden og forældrene sætter sig på tre havestole foran gæsterne med hvert sit stykke pap og en tusch. Værten spørger fx »Hvem sover længst om søndagen?«, og alle tre skriver et navn i al hemmelighed. På »vend« viser de papet samtidig, og ens svar giver et point. Efter ti spørgsmål kan søskende eller bedsteforældre tage over.
Spænd snoren fra terrassen til æbletræet, og sæt en klemme med et årstal for hvert af konfirmandens leveår. Gæsterne trækker en seddel med en begivenhed, fx første skoledag, og hænger den ved det år, de tror passer. Til sidst går konfirmanden snoren igennem, og hver seddel på rette år giver et point. Bedsteforældrene kan få et barnebarn til at hænge deres sedler op.
Konfirmandens venner dyster mod forældrenes generation, og bedsteforældrene dømmer. Holdene møder hinanden i tre korte øvelser på plænen: flest træffere i spanden på fem kast, længst hop fra stilstand og hurtigst til at stable seks plastkrus. Hver øvelse giver et point til vinderholdet, og flest point vinder. Små søskende kan være pointtællere.
Først stiller de unge sig forrest på græsplænen og lærer de voksne en kort dans fra de sociale medier. Når de voksne kan den, danser alle den sammen til musikken. Så bytter I, og de voksne lærer de unge en dans fra deres egen ungdom – twist, vals eller disco. Bedsteforældre, der hellere vil sidde, kan være dommere og kåre dagens bedste elev.
Alle får en tøjklemme på blusen, når de ankommer, og ordet »gave« er forbudt resten af eftermiddagen. Hører man nogen sige det, må man tage deres klemme og sætte den på sig selv. Den, der har flest klemmer ved kaffen, vinder. Har man mistet sin klemme, kan man stadig fange andre, så ingen er ude af legen.
Del sedler og blyanter ud ved havebordene, og lad hver gæst skrive en spådom om, hvor konfirmanden er om ti år – bopæl, job, kæledyr og yndlingsret. Sedlerne foldes og samles i en skål. Konfirmanden læser dem op og kårer den mest sandsynlige og den sjoveste, og alle sedler gemmes i en kuvert, der åbnes om ti år. De mindste kan tegne deres spådom.
Gæsterne danner en stor kreds på plænen, og konfirmanden får den sidste plads i rækkefølgen. Den første siger sit navn, hvordan man kender konfirmanden, og laver en bevægelse – fx et hop eller et vink. Den næste gentager alle de foregående navne og bevægelser og lægger sin egen til. Til sidst klarer konfirmanden hele kæden, mens kredsen hjælper med bevægelserne. Er I mange, så del jer i to kredse.
De unge og de voksne danner hvert sit hold og får papir, blyant og en melodi, alle kender. Holdene har tyve minutter til at skrive et nyt vers om konfirmanden i hver sin ende af haven. Så synger de deres vers på terrassen, og konfirmanden vælger vinderen. En forsanger på hvert hold gør det lettere for de generte.
Bedsteforældre, onkler og tanter forbereder hver en kort historie fra konfirmandens barndom – nogle er sande, andre digtet. Fortællerne rejser sig på skift, og vennerne stemmer med tommelfingeren op for sandt eller ned for opspind. Konfirmanden afslører sandheden efter hver historie, og flest rigtige gæt giver første stykke kage. Hold historierne venlige, så ingen bliver flov.
Alle gæster spreder sig på plænen, og konfirmanden slår badebolden op. Den skal holdes i luften med hænder, hoveder og fødder, og ingen må røre den to gange i træk. Hvert slag tælles højt i kor, og når bolden rammer græsset, starter tællingen forfra – målet er konfirmandens alder gange ti. Stil de mindste i midten, hvor bolden kommer oftest.
To havestole fem skridt fra hinanden er mål, og straffepletten ligger elleve skridt ude på plænen. Konfirmanden står på mål, og gæsterne stiller sig i kø og får ét spark hver. En voksen tæller redninger og mål, og flere redninger end mål betyder sejr til konfirmanden. Skyd under hovedhøjde, lad de mindste og de ældste sparke fra halv afstand, og vælg bagefter en ny målmand.
Konfirmanden sidder model under parasollen, og gæsterne sætter sig i en halvcirkel med papir, blyant og skriveunderlag. Alle studerer modellen et øjeblik og tegner derefter med lukkede øjne hele vejen. Tegningerne hænges på tørresnoren, og konfirmanden vælger sit yndlingsportræt. De mindste må gerne kigge med det ene øje.
Fyld vandflasken en tredjedel op, skru låget godt på, og ryd havebordet for kopper og glas. Flasken kastes op med en lille rotation, så den lander stående på bordpladen. Konfirmandens venner dyster mod bedsteforældrene, og hver deltager får ti forsøg, mens de andre tæller. Holdet med flest landinger tilsammen vinder. Bedsteforældre må gerne kaste siddende.
Læg kort, snor og kuglepenne frem på et bord ved æbletræet eller en stor busk. I løbet af festen skriver hver gæst et ønske eller et godt råd til konfirmanden uden navn og binder kortet fast på en gren. Ved kaffen plukker konfirmanden kortene, læser dem højt og gætter, hvem der har skrevet hvad. Lad de mindste tegne et ønske, og gem kortene i en æske til konfirmanden.
Ved havebordet sidder de unge over for bedsteforældrene. Først siger de unge på skift et ord fra deres hverdagssprog, og bedsteforældrene får tre gæt til at forklare det. Så bytter I, og de unge skal gætte gamle ord som »rejsegrammofon« og »vaskebræt«. Holdet med flest rigtige gæt vinder. Forældrene er dommere – de forstår jo lidt af begge sprog.
Gæsterne deles i to hold med højttaleren på havebordet imellem sig. Konfirmanden spiller tre sekunder af en sang fra mobiltelefonen, og holdene dyster om at råbe titlen først. Hver anden sang er ny, hver anden er fra forældrenes ungdom, og første hold til ti rigtige vinder. Lad bedsteforældrene ønske et par sange fra deres egen tid.
På plænen lægger konfirmanden ud og jonglerer med fodbolden, mens gæsterne tæller højt. Fødder, knæ og hoved må bruges, men ikke hænder, og falder bolden, er forsøget slut. Hver gæst får derefter to forsøg på at slå rekorden, og den, der kommer højest, vinder. De ældste og de mindste må lade bolden hoppe én gang mellem hver berøring.
Gudforældrene forbereder tre små udfordringer til konfirmanden – jonglere med tre æbler, sige alfabetet baglæns og gå over plænen med en bog på hovedet. Tre gæster er dommere og får hver et papskilt og en tusch. Efter hver udfordring giver dommerne et til seks point på skiltene. Til sidst får gudforældrene selv én udfordring fra konfirmanden.
Unge og voksne finder sammen i par, og hvert par får et slips. På »nu« binder den ene slipset på makkeren, mens en tredje tager tid, og bagefter bytter de. Den hurtigste pæne knude vinder, og en dommer afgør, hvad der er pænt nok. Den, der ikke kan binde slips, får et lynkursus på terrassen af en, der kan.
Før festen putter forældrene en sammenrullet seddel med et spørgsmål til konfirmanden i hver ballon, inden den pustes op. Gæsterne skiftes til at vælge en ballon og sprænge den ved at sætte sig på den. Konfirmanden læser spørgsmålet op og svarer ærligt – eller synger en strofe i stedet. Saml ballonstumperne op bagefter, så små børn ikke får fat i dem.
Forældre og bedsteforældre medbringer deres konfirmationsbilleder, og værten skriver navn og år på bagsiden. Billederne går rundt ved havebordet, og de unge gætter, hvem der er hvem, og hvilket år billedet er taget. Bagsiden afslører svaret, flest rigtige vinder, og hver ejer fortæller kort om sin egen store dag. Hold kaffekopperne væk fra de gamle billeder.
Langs hækken stiller gæsterne sig på række med konfirmanden forrest. Den første siger et ord om konfirmanden på A, den næste et på B, og sådan går det ned langs rækken. Går man i stå i fem sekunder, løber man en tur rundt om frugttræet, inden man stiller sig bagerst. Når I når Å, begynder I forfra med nye ord. Q, X og Z springer I over, og de mindste må få et hint af sidemanden.
Konfirmandens venner og de voksne lægger sig på række på græsset, og bedsteforældrene holder tid. På »nu« går alle op i planke på underarme og tæer med ryggen lige. Falder man ned, sætter man sig og hepper på dem, der stadig holder. Den sidste i planke vinder. De mindste må gerne støtte på knæene, og ondt i ryggen betyder stop.
Lege til bryllup, sølvbryllup, guldbryllup og andre store havefester, hvor mange gæster i alle aldre skal more sig sammen.
Havetip: Læg legene, hvor gæster i pænt tøj og fine sko kan være med – på fliserne og den nyslåede plæne – og lad en toastmaster styre tiden mellem talerne.
Brudeparret sætter sig ryg mod ryg på to havestole og holder hver én af sine egne sko og én af den andens. Toastmasteren stiller spørgsmål som »Hvem laver bedst mad?«, og begge løfter den sko, der passer. Gæsterne ser straks, om parret er enige, og efter ti spørgsmål tælles de enige svar sammen. Lad gæsterne aflevere ekstra spørgsmål på sedler under middagen.
Ved hver kuvert ligger en bingoplade og en kuglepen. Felterne er ting, der kan ske i løbet af festen – en tale nævner det første møde, nogen tørrer en tåre væk, brudeparret kysser under æbletræet. Gæsterne krydser af, efterhånden som tingene sker, og er en række fyldt, råber man »bingo« og har vundet. Lav pladerne forskellige, så ikke alle får bingo på samme tid.
Del gæsterne i hold på tre eller flere, og giv hvert hold tre ruller toiletpapir og en rulle tape. Holdene vælger en model og har ti minutter til at klæde den ud som brud eller brudgom – med slør, slæb og butterfly. Så går modellerne en tur over plænen, og brudeparret vælger den flotteste kreation. I blæsevejr er carporten et godt modeatelier.
Gæsterne fordeler sig på to hold, der står i lange rækker på terrassen. Hvert hold får ydersiden af en tændstikæske, efter at en voksen har fjernet tændstikkerne. Den forreste sætter æsken på næsen, og den sendes fra næse til næse uden hænder. Falder den på fliserne, starter holdet forfra, og første række, der når enden, vinder. Bøj i knæene ved store højdeforskelle.
Under festteltet ligger der ved hvert bord et ark med ti spørgsmål om brudeparret – hvor de mødtes, hvem der friede, hvad deres første kæledyr hed. Bordene svarer sammen på et kvarter, og toastmasteren læser de rigtige svar op, mens brudeparret fortæller historien bag de sjoveste. Det bord, der kender parret bedst, går først til kagebordet. Sæt et par lette spørgsmål ind til børnene, fx hvilken farve buketten har.
Gæsterne stiller sig på én lang række tværs over plænen efter, hvor længe de har kendt brudeparret – de nyeste ved terrassen, de ældste ved hækken. Man finder sin plads ved at spørge naboerne, hvornår de mødte parret. Når rækken står, fortæller de to yderste, hvordan de mødte brudeparret. Forældre og søskende kan stå for sig selv ved hækken, for de har kendt parret længst.
Til sølv- og guldbryllupper får hvert bord et ark med fem varer, fx et rugbrød, et frimærke og en biografbillet. Bordene gætter, hvad hver vare kostede det år, parret blev gift. Toastmasteren læser de rigtige priser op, og det bord, der samlet kommer tættest på, vinder. Sæt de ældste ved hvert bord – de husker priserne.
Hold på fire-fem gæster får hver snor, en saks og lov til at plukke i ét bestemt bed. Holdene har tyve minutter til at binde en krans af blomster og grønt fra haven – om efteråret med hyben, lyng og farvede blade. Brudeparret vælger den krans, der skal hænge på hoveddøren resten af aftenen. Lad børnene samle, mens de voksne binder, og pas på saksen.
Alle, der har lyst, samles på plænen foran terrassetrappen, og ingen skal føle sig tvunget. Bruden stiller sig øverst på trappen med ryggen til, tæller til tre og kaster buketten over skulderen. Efter gammel overtro bliver den, der griber, den næste, der skal giftes. Stil jer med god afstand, og grib uden at skubbe – fine sko og glatte fliser er en dårlig kombination.
Toastmasteren skriver kendte par på sedler – salt og peber, kongen og dronningen – og klipper dem over. Hver gæst trækker en halvdel og spørger sig frem i haven, til den anden halvdel er fundet. Parrene sætter sig sammen ved kaffen, og de sidste to, der finder hinanden, skænker op. Børnene kan få tegninger i stedet for ord.
Sæt krukken på gavebordet med sedler og kuglepenne ved siden af. Gæsterne skriver i løbet af festen et godt råd til ægteskabet uden navn, folder sedlen og lægger den i krukken. Efter kaffen trækker brudeparret fem råd op, læser dem højt og gætter afsenderen. Børnene kan tegne deres råd, og resten af sedlerne gemmer parret til bryllupsdagen.
Alle gifte og samlevende par danser på plænen, når musikken starter. Efter et stykke tid råber toastmasteren »under fem år«, og de par, der har været sammen kortere, sætter sig. Derefter rykker grænsen ti år ad gangen, til kun ét par står tilbage og deler sit bedste råd med brudeparret. Til sidst kan brudeparret danse videre med vinderparret.
To og to danser gæsterne på græsset, og én ekstra danser alene med kosten som partner. Når musikken stopper, slipper alle hinanden, kostedanseren lader kosten falde, og alle haster efter en ny partner. Den, der står tilbage uden partner, overtager kosten i næste runde. Stop musikken tit, så alle når at danse med mange forskellige.
Slå to søm let i en træstub eller et brædt, ét for hvert hold, og stil holdene i kø ved stubben. Holdene skiftes til at slå ét slag på deres eget søm, og hammeren går videre til næste på holdet efter hvert slag. Det første søm, der er slået helt i, vinder runden. Hold en meters afstand til den, der svinger hammeren.
Deltagerne sætter sig på havestole med et æble og en skrællekniv hver. På »nu« skræller alle deres æble i én lang strimmel, og knækker den, tæller kun det længste stykke. Den længste skræl vinder, og efter gammel skik kastes den over skulderen – det bogstav, den danner på græsset, siges at pege på hjertets udkårne. Sid ned, mens I skræller – det handler om længde, ikke fart.
Toastmasteren samler i forvejen hilsner fra gæster og fraværende venner og læser dem op én ad gangen fra terrassen – uden afsender. Brudeparret får første gæt, og bagefter må gæsterne byde ind. Så afsløres navnet, og hvert rigtigt gæt belønnes med applaus. Bland gerne en hilsen fra et af børnene ind – den er sjældent svær at gætte.
Hvert bord er et hold og får et stort ark, tuscher og en scene fra brudeparrets historie – første date, frieriet eller flytningen. Holdene har et kvarter til at tegne uden ord og bogstaver. Tegningerne vises én ad gangen, de andre gætter scenen, og brudeparret fortæller, hvad der virkelig skete. Sæt børnene til at tegne – de er ofte modigst.
Mens børnene sidder til bords, gemmer en voksen små papirhjerter i hækken, under bænkene og ved blomsterkrukkerne. Når de voksne går i gang med maden, løber børnene ud og leder. Hvert fundne hjerte byttes hos brudeparret til en lille overraskelse, og når alle hjerter er fundet, er jagten slut. Tæl hjerterne, før de gemmes, og giv de mindste nogle i øjenhøjde.
Læg en kurv med flade sten og tuscher frem ved terrassen. Hver gæst skriver et kort minde med brudeparret på en sten og lægger den i et stort hjerte på plænen, som vokser i løbet af eftermiddagen. Til sidst går brudeparret hjertet rundt, læser stenene og gætter afsenderen på de tre bedste. Børnene kan male et hjerte eller en blomst på deres sten.
I stedet for et bordkort får hver gæst et gådekort ved ankomsten – et barnebillede, en sangtitel eller et rim. Hver plads ved langbordet er mærket med svaret på én gåde, og gæsterne finder deres plads ved at løse deres egen. Er man i tvivl, hjælper sidemændene, og når alle sidder, læses et par af gåderne højt. Giv børnene billedgåder, de kan løse selv.
Et stort foto af brudeparret er limet på pap og klippet i lige så mange brikker, som der er gæster. Hver gæst får en brik ved ankomsten, og når toastmasteren kalder, samler hele selskabet billedet på havebordet. Ingen må lægge mere end én brik ad gangen. Lad børnene lægge hjørnerne.
Fem gæster og den ene halvdel af brudeparret stiller sig på række, og den anden får tørklædet for øjnene. Gæsterne bytter plads i stilhed, og den blindede finder sin partner ved kun at føle på hænderne. Tre forsøg er tilladt, og bagefter bytter brudeparret roller. Tag ringene af først, så det ikke bliver for let.
Hvert barn får en ske som mikrofon og papir og blyant til noterne. Børnene går rundt i haven to og to og spørger gæsterne om brudeparret, fx hvordan de mødtes. Til kaffen læser børnene selv de bedste svar op for alle. De yngste kan få en voksen med som sekretær.
På forhånd skriver toastmasteren kendte kærestepar fra film, eventyr og virkeligheden på sedler. To gæster trækker en seddel og mimer parret på græsset foran bordene uden ord. Bordene råber deres gæt, og det bord, der gætter rigtigt først, får et point – flest point vinder. Vælg par, børnene også kender.
Træk ringen på snoren, og bind enderne sammen til en stor løkke. Gæsterne stiller sig i en kreds med begge hænder om snoren, og én gætter står i midten. Ringen sendes skjult fra hånd til hånd, mens alle lader hænderne glide frem og tilbage for at snyde. Når gætteren peger og siger »stop«, åbner den udpegede hænderne, og et rigtigt gæt betyder pladsbytte. Brug en nøglering frem for de rigtige vielsesringe.
Lege til de runde dage – 30, 40, 50, 60 og opefter – og til jubilæer, hvor fødselaren, vennerne og familien fejrer dagen i haven.
Havetip: Lad legene handle om fødselarens år og minder, og læg dem mellem forret og hovedret, så gæsterne får rørt benene og snakket på tværs af bordene.
Hvert bord får ti kort med begivenheder fra fødselarens liv og fra verden – første job, månelandingen, en berømt landskamp. Den lange snor ligger ud over plænen som en tidslinje, og bordene skiftes til at lægge deres kort langs den i den rækkefølge, de tror på. Fødselaren retter efter hver tur, og bordet med flest kort på rette plads vinder. Bland unge og ældre ved bordene, så alle årtier er dækket.
Stil en dåse med låg og en bunke papir frem på havebordet. Hver gæst skriver en hilsen og et gæt på, hvordan fødselaren fejrer næste runde dag, og lægger det i dåsen – gerne med et foto eller en lille ting. Fødselaren graver dåsen ned under æbletræet med skovlen og gæsterne som vidner, og først ved næste runde fødselsdag graves den op og læses højt. Børnene kan tegne, hvordan de selv ser ud til den tid.
Fødselaren vælger én sang fra hvert årti, han eller hun har levet i, og højttaleren stilles på terrassen. For hver sang skriver bordene deres bud på udgivelsesåret, og nærmeste bud giver et point. Fødselaren fortæller et minde til hver sang, og bordet med flest point vinder. Spil kun omkvædet, hvis sangene er lange.
Sæt en havestol ude på plænen, og lad gæsterne slå en halvcirkel omkring den. Fødselaren sætter sig, og gæsterne stiller på skift ét spørgsmål hver – om barndommen, kærligheden eller den værste ferie. To spørgsmål må springes over, resten skal besvares ærligt, til alle har spurgt. Hold spørgsmålene venlige, så alle har det sjovt.
Fra skuret og loftet har fødselaren fundet gamle ting frem – en radio, en legetøjsbil, et kamera, en vinylplade – som står på række på havebordet. Gæsterne skriver på et stykke papir, hvilket år de tror, hver ting er fra. Så afslører fødselaren årstallene og historien bag, og nærmeste bud på hver ting vinder æren. De unge kan gætte, hvad tingene blev brugt til.
Spanden står fem store skridt ude på plænen, og en pind markerer kastelinjen. Fødselaren lægger ud og sætter rekorden – flest træffere med bolden i ti kast. Hver gæst får derefter ét forsøg på at slå den, og den, der kommer højest, vinder første stykke lagkage. Slår ingen rekorden, beholder fødselaren stykket. De mindste og de ældste kaster fra to skridt tættere på.
Ægtefællen eller børnene har skrevet ti spørgsmål om fødselaren – første bil, yndlingsferie, mærkeligste job – og læser dem op ved bordene i haven. Hver gæst svarer på sit eget ark. Fødselaren giver de rigtige svar med en historie til hver, og den med flest rigtige holder dagens næste tale. Lad børnene svare to og to med en voksen.
Ved velkomsten skriver hver gæst på en seddel, hvor og hvornår de første gang mødte fødselaren. Efter maden trækker fødselaren sedlerne én ad gangen fra en skål og gætter, hvem der har skrevet dem. Rammer fødselaren rigtigt, rejser gæsten sig og fortæller lidt mere. Børn og børnebørn må gerne tegne deres første møde.
Mens fødselaren holdes inde i huset, deler gæsterne kridtet og skriver hilsner og tegner på terrassen og i indkørslen. Hver gæst laver én hilsen uden at skrive sit navn. Så kaldes fødselaren ud, går rundt og gætter, hvem der har lavet hvad, og hvert rigtigt gæt giver en klapsalve. Lad børnene tegne fødselaren, mens de voksne skriver.
Gamle klassebilleder og holdbilleder hænges op med tape på skurdøren. Gæsterne går op én ad gangen og peger fødselaren ud, mens en voksen noterer. Den med flest rigtige vinder, og fødselaren fortæller om det sjoveste billede. Lad de mindste gætte sammen med en bedsteforælder.
Gæsterne deler sig efter det årti, de er født i – fx 60'erne, 70'erne og 80'erne – og hver årgang bliver et hold. Hvert hold vælger en leg fra sin barndom, fx sjippetov, hinkeleg med kridt eller bold op ad muren, og lærer de andre den. Alle hold dyster i hver leg, og flest sejre vinder. Er en årgang lille, så slå to årtier sammen.
Tyve fyrfadslys stilles tæt sammen på havebordet, og en voksen tænder dem med tændstikker. Gæsterne stiller sig på skift en armslængde fra bordkanten og får ét pust hver. Lysene tælles, en voksen tænder dem igen, og den, der har slukket flest, vinder. Hold hår, ærmer og servietter væk fra flammerne, og lad de mindste puste fra en halv armslængde.
Først går gæsterne en tur om det store æbletræ og skriver deres bud på en seddel: Hvor mange æbler hænger der? Bagefter plukker børn og voksne træet sammen og lægger æblerne i kurvene, mens en tæller højt. Det nærmeste gæt vinder en pose æbler med hjem. Lad de mindste tage de nederste grene og de høje voksne toppen.
Alle ved bordet får et minut til at finde den ældste ting, de har på sig eller i lommen – et ur, en nøgle, en mønt, en ring. Så lægger alle på skift deres ting frem og fortæller, hvor gammel den er. Den med den ældste ting vinder og fortæller historien bag. Børn med en ny trøje kan vinde prisen for den nyeste.
En overraskelsesgæst gemmer sig bag hækken eller skuret, mens fødselaren sætter sig på en havestol med ryggen til. Fødselaren stiller ja-nej-spørgsmål og må gætte undervejs, mens gæsten svarer med forstillet stemme. Efter ti spørgsmål eller tre forkerte gæt træder gæsten frem til klapsalver. Har I flere overraskelser, så gentag legen med en ny gæst bag hækken.
Mellem forret og hovedret går værten rundt med en skål sedler, og hver gæst trækker én med et nyt bordnummer og et spørgsmål om fødselaren. Gæsterne finder deres nye plads ved bordene i haven og stiller spørgsmålet til sidemanden. Den bedste historie fra hvert bord fortælles højt til desserten. Sørg for, at par og familier ender ved forskellige borde.
Venner, der ikke kan komme, bliver i forvejen bedt om at indtale en kort hilsen uden at sige deres navn. Hilsnerne afspilles én ad gangen fra mobiltelefonen gennem højttaleren på terrassen, og fødselaren gætter, hvem stemmen tilhører. Gæsterne holder point, og et rigtigt gæt i første forsøg giver to point. Fortæl gerne lidt om afsenderen bagefter.
Hver gæst tænker på et fælles minde med fødselaren – en ferie, en flytning eller en campingtur, der regnede væk. På skift mimer gæsterne mindet uden ord på græsset foran bordet, og fødselaren gætter. Til sidst kårer fødselaren den bedste mimer, som får en ekstra klapsalve. Deler to gæster samme minde, mimer de det sammen.
Lav en liste, der starter i fødselarens fødselsårti og springer et årti frem for hver sang. Alle danser på plænen foran højttaleren i årtiets stil – twist, disco, breakdance. Fødselaren er dommer og peger efter hver sang på den, der ramte stilen bedst, og flest udpegninger vinder. Gæster, der hellere vil sidde, kan klappe takten.
Billeder fra fødselarens rejser hænger med klemmer og et nummer på hækken eller hegnet. Gæsterne går rundt med en seddel og skriver, hvilket land eller hvilken by hvert billede er fra. Fødselaren giver svarene med en kort historie, og flest rigtige vinder. Hæng et par lette billeder op, fx fra en dansk strand, så alle får point.
Læg kastanjer, agern og tandstikkere frem i en skål på hvert bord. Bordene har ti minutter til at bygge en figur af fødselaren – gerne med detaljer som briller, hat eller cykel. Figurerne stilles op på havebordet, og fødselaren vælger den, der ligner mest. Børnene kan samle kastanjerne, og de voksne tager sig af tandstikkerne.
Toastmasteren meddeler fra starten, at hver tale højst må vare lige så mange sekunder, som fødselaren fylder år. Med stopuret i hånden ringer toastmasteren med klokken, når tiden er gået – også midt i en sætning. Efter sidste tale stemmer gæsterne med håndsoprækning om dagens bedste korte tale. Fylder fødselaren kun 30, så giv to sekunder pr. år.
Med et tørklæde for øjnene sætter fødselaren sig i en havestol, og gæsterne rækker en gave frem ad gangen. Gaven må kun rystes og føles på, og fødselaren har ét gæt. Gæsterne tæller de rigtige gæt, før papiret ryger af hver gave. Lad børnebørnene aflevere deres gaver selv.
Del gæsterne i hold, og giv dem fem minutter til at samle den største bunke tørre blade på plænen. Fødselaren stiller sig mellem bunkerne, og én gæst gør mobiltelefonen klar. På »tre« kaster alle armfulde af blade op over fødselaren, og det bedste billede bliver til takkekortet. Pil pinde og andet hårdt ud af bunkerne først.
Hver gæst forbereder et lille skjult talent – fløjte på et græsstrå, jonglere, slå en vejrmølle eller nævne tyve hovedstæder på et halvt minut. Toastmasteren kalder gæsterne op på terrassen én ad gangen, og hvert nummer varer højst et minut. Alle får klapsalver, og til sidst kårer fødselaren dagens bedste talent. Generte gæster kan gå sammen to og to.
Lege, hvor børnebørn, forældre og bedsteforældre spiller sammen og mod hinanden – med regler, der giver alle aldre en ærlig chance for at vinde.
Havetip: Stil havestole med armlæn i skyggen tæt ved banen, så de ældste kan sidde ned mellem runderne, og lad de yngste klare de lange løbeture efter bolden.
Bedsteforældrene vælger en leg fra deres skolegård – fx tyv og politi, klink eller en sangleg – og samler familien på plænen. De forklarer reglerne og spiller selv med i første runde. Efter et kvarter bytter I, og børnebørnene lærer de ældste en leg fra deres egen skolegård. Spørg gerne, hvad legen hed dengang – navnene skifter fra egn til egn.
Læg tæpper klar på havebænken en kølig efterårsdag, og lad én fra hver generation sætte sig – et barnebarn, en forælder og en bedsteforælder. Resten af familien sidder i græsset og vælger et emne, fx første cykel, værste uvejr eller bedste fødselsdag. Den yngste på bænken fortæller først, og når alle tre har delt et minde, tager tre nye plads med et nyt emne. De mindste må gerne tegne deres minde i stedet for at fortælle det.
Skriv små handicap på sedler – kast med den forkerte hånd, stå på ét ben, luk det ene øje – og læg dem i en hat ved banen. Før hver runde trækker de stærkeste og vinderen fra sidste runde en seddel hver. Handicappet gælder runden ud, hvorefter sedlen ryger tilbage i hatten. Så har femårige og oldemor en ærlig chance hele dagen, og børnene må gerne finde på nye sedler.
Her er børnebørnene trænere, og bedsteforældrene er elever på plænen. Hver træner vælger ét trick – en dans, et fodboldtrick eller en klappeleg – og øver det med sin elev i fem minutter. Til sidst giver eleverne opvisning, og trænerne deler én til seks stjerner ud. Alle elever får et hjemmetegnet diplom, og bedstefar må gerne øve siddende på en havestol.
Saml familien i en rundkreds på terrassen, og lad bedstemor eller bedstefar synge en sang fra sin barndom. Børnebørnene lytter til første vers og finder på en fagt til hver linje – et vink, en hoppende hare, en sol over hovedet. Så synges sangen igen, og nu skal hele familien lave fagterne, også dem, der synger for. Øv kun omkvædet med de mindste, til fagterne sidder.
Fra skuffer og skur samler bedsteforældrene gamle ting – en strømpestopper, en rulleskøjtenøgle, et kamera med film – under et viskestykke på havebordet. Tingene kommer frem én ad gangen, og børnebørnene gætter på skift, hvad de blev brugt til. Hvert rigtigt bud belønnes med et point, og det sjoveste forkerte gæt får et ekstra. Flest point vinder, når bordet er tomt, og de mindste må gerne holde og dreje på tingene.
Fyld en balje med vand på terrassen, og send én gætter om hjørnet, mens de andre tager skoene af. Hver af dem dypper en bar fod og sætter et aftryk på de tørre fliser. Gætteren skal sætte navn på hvert fodspor, før solen tørrer dem væk – derefter er det næste gætters tur. Er det for let, sætter I kun hælen.
En stak sedler med spørgsmål – fx »Hvad var din første løn?« eller »Hvad legede du i frikvarteret?« – foldes og lægges i en tom urtepotte. Børnebørnene trækker på skift en seddel og spørger en bedsteforælder, som svarer med en lille historie. Når halvdelen er brugt, bytter I, så de ældste spørger børnene. Legen slutter, når potten er tom, og for de mindste læser en voksen sedlen højt.
Del familien i tre hold efter æbletræets etager, og giv hvert hold en kurv. De mindste plukker fra de nederste grene, forældrene tager mellemetagen, og bedsteforældrene klarer toppen med en frugtplukker, hvis I har en – ellers dirigerer de. Når træet er tomt, tæller holdene deres æbler, og vinderne bestemmer, hvilken kage høsten skal blive til. Brug aldrig en vaklende stige – de øverste æbler kan blive til fuglene.
Alle finder et bredt, stift græsstrå i kanten af plænen, hvor græsset står højt. Bedstefar viser, hvordan strået spændes stramt mellem tommelfingrene, så der er en smal sprække, og så blæser man hårdt. Den, der først får en tone frem, vinder runden, og det højeste hvin får en ekstra klapsalve. Kan de mindste ikke få lyd, holder bedstefar strået, mens de blæser.
Find et fladt stykke græs, og stil jer spredt. Den yngste råber »nu«, og alle løfter det ene ben og strækker armene ud som en flamingo. Sætter man foden i jorden, dømmer man resten af runden, og den sidste flamingo vinder og råber »nu« næste gang. Bedsteforældre må holde i en havestol, og de mindste må skifte ben én gang.
Find kridtet frem, og sæt bedstemor eller bedstefar i en havestol ved terrassen. Fortælleren beskriver sit barndomshjem bid for bid – huset, gården, haven – mens børnebørnene tegner det på fliserne. Bagefter går fortælleren rundt i tegningen, retter til og fortæller om det, der mangler. Er der plads, tegner forældrene deres barndomshjem ved siden af.
Ved havebordet er bedsteforældrene ordsprogsmestre for resten af familien. En af de ældste siger første halvdel af et gammelt ordsprog – »Den, der gemmer til natten …« – og børnebørnene gætter på skift resten. Hvert rigtigt svar tæller ét point, det skøreste bud får et grin, og efter ti ordsprog vinder den med flest point. De mindste kan få to bud at vælge imellem.
I skiftes til at trille, så én hulahopring og en kort pind er nok. Sæt ringen i gang ved terrassen med et lille skub, og hold den rullende over græsset med lette slag fra pinden – som bedsteforældrene gjorde med tøndebånd. Den, der kommer længst mod hækken, før ringen vælter, vinder runden. De mindste kan øve på fliserne, hvor den ruller lettere.
Find et gammelt familiebillede, der er taget i haven, og fordel rollerne: Børnebørnene spiller forældrene, forældrene spiller bedsteforældrene, og en af de ældste er fotograf med mobilen. Stil jer på samme sted med samme positurer og miner, og tag billedet. Læg de to billeder side om side, og stem om, hvem der ramte sin rolle bedst. Et par gamle hatte fra skabet gør det ekstra morsomt.
Vælg en dommer, og send resten af familien ud i haven hver for sig. Alle skal finde tre blade: det største, det rødeste og det mest hullede. Efter et kvarter lægges bladene på havebordet, og dommeren giver et point for det bedste i hver kategori. Vinderen dømmer næste runde, og bedsteforældre, der ikke vil bukke sig, kan pege, mens et barnebarn samler op.
En voksen borer et hul gennem to store kastanjer med det lille bor og trækker en snor igennem hver, med en knude i bunden. Den ene spiller holder sin kastanje stille i strakt arm, mens den anden svinger sin og prøver at ramme den. I skiftes til at slå, indtil en af kastanjerne flækker – den hele vinder, og taberen finder en ny kastanje til næste duel. Slå aldrig mod hænderne, og hold ansigtet væk fra svinget.
Læg en pind som kastestreg tre meter fra skurvæggen, og giv hver spiller en mønt eller en flad sten. Man kaster på skift og prøver at få den til at lande så tæt på væggen som muligt. Den, der ender nærmest, vinder runden og kaster først i næste. Ingen står ved væggen, mens der kastes – og bedsteforældrene kan fortælle, hvordan det foregik i skolegården.
Sæt et ur til én time, og byt roller: Nu er det børnebørnene, der bestemmer. De vælger legene og siger, hvornår der er saftevandspause, mens bedsteforældrene skal spørge om lov til alt. Når tiden er gået, fortæller alle, hvad der var sjovest. Aftal på forhånd én regel, der ikke kan laves om, fx at ingen forlader haven.
Om aftenen forklarer bedsteforældrene gamle vejrtegn – lavtflyvende svaler, rød aftenhimmel, kogler, der lukker sig – og familien kigger efter dem i haven. Alle skriver deres spådom for morgendagen på en seddel: sol, regn eller blæst. Næste morgen åbner I sedlerne, og den, der spåede rigtigt, er vejrprofet til næste aften. De mindste kan tegne en sol eller en sky.
Børnebørnene sætter sig med ryggen til på plænen, og bedsteforældrene stiller sig bag dem. En af de ældste efterligner en lyd fra sin barndom – en drejeskivetelefon, en knallert, et mælkebud med klirrende flasker – og børnene gætter på skift. Et rigtigt gæt tæller et point, og efter fem lyde bytter I, så børnene laver lyde fra deres hverdag. Giv de mindste et hint, fx om lyden kom fra køkkenet eller fra vejen.
Stil alle op efter alder, og par den ældste med den yngste, den næstældste med den næstyngste og så videre. Parrene kaster på skift mod en spand ved hækken fra fire meter, fem bolde pr. spiller. Parret med flest bolde i spanden vinder runden, og I spiller bedst af tre. Den yngste i hvert par kaster fra et skridt nærmere.
Tegn en mølleplade med kridt på fliserne – tre firkanter inden i hinanden, forbundet på midten af siderne. Den ene har ni kastanjer, den anden ni agern, og I sætter skiftevis en brik ud og flytter dem bagefter langs stregerne. Tre på stribe koster modstanderen en brik, og den, der kun har to tilbage, har tabt. Bedsteforældre kan tit reglerne udenad.
Plænen er scene, og publikum sidder på terrassetrinet. En bedsteforælder mimer et arbejde fra sin ungdom uden ord – malke en ko, skrive på skrivemaskine, vaske tøj på vaskebræt – og børnebørnene gætter. Den, der gætter rigtigt, mimer derefter noget fra sin egen hverdag, som de ældste skal gætte. Er en ting svær, må mimeren lave én lyd som hint.
Havestolene sættes i en rundkreds på plænen, og bedsteforældrene sidder, mens børn og forældre står imellem dem. En blød bold kastes rundt, og hvert kast skal gå til en fra en anden generation end ens egen. Hele familien tæller højt, og tabes bolden, starter tællingen forfra – kan I slå jeres rekord fra sidste runde? Kast blødt og underhånd til de mindste, og aldrig mod hovedet.
De klassiske plænespil, hvor klodser, sandsække, ringe og bolas skal ramme – med de rigtige regler og nye familievarianter til haven.
Havetip: Kast altid væk fra terrassen og vinduerne, hold tilskuere bag kastelinjen, og flyt banen et par meter mellem spilledagene, så græsset ikke bliver slidt op.
Hvert hold stiller fem klodser på sin baglinje cirka otte meter fra modstandernes, og kongen kommer i midten. Holdene kaster skiftevis seks kastepinde underhånd for at vælte modstanderens klodser. Først når de alle ligger, må kongen væltes – det giver sejren, mens en konge, der vælter før tid, koster kampen. Ingen står i kasteretningen, og pindene hentes først, når holdet er færdigt.
Banen sættes op som til almindeligt kongespil. Spillere op til ti år må kaste fra en streg to meter foran baglinjen, og i første runde får hvert hold en ekstra kastepind. Holdet, der rydder klodserne og vælter kongen, vinder, og alle venter bag kasterne. Så kan en syvårig og en farmor slå de stærke onkler.
Lynudgaven kræver et stopur, som modstanderholdet styrer. Hvert hold har tyve sekunder til at kaste alle sine pinde, så ingen når at fryse på en kølig oktoberdag. Står du med en pind i hånden, når tiden er gået, er kastet tabt. Ellers gælder de kendte regler for klodser og konge, og ingen henter pinde, før uret er stoppet.
Spil kongespil efter de normale regler, men giv hvert hold ét jokerkast pr. kamp. Jokeren må kastes fra midterlinjen i stedet for baglinjen, og holdet melder den højt, før pinden slippes. Holdet vælger selv tidspunktet, og mange gemmer den til kastet, der skal vælte kongen. Mens jokeren kastes, står alle andre bag kasteren.
Kun kongen kommer på banen, og alle samles bag den ene baglinje, så ingen står i kasteretningen. Spillerne kaster på skift tre kastepinde underhånd og tæller, hvor mange kast det tager at vælte kongen – står han endnu, tæller det fire. Færrest kast efter tre runder vinder. Det er fin opvarmning før en rigtig kamp, og de mindste kaster lidt tættere på.
To skrå plader med et hul står seks til otte meter fra hinanden, og hvert hold får fire sandsække i sin egen farve. Spillerne står ved siden af pladen og kaster skiftevis én sæk ad gangen mod den modsatte plade. En sæk gennem hullet tæller tre point, en sæk på pladen én, og første hold til 21 vinder. Børn må kaste fra pladens forkant, og tilskuere holder sig ude til siden.
Pladerne stilles op som til almindelig cornhole, og holdene kaster deres fire sandsække hver på skift. Når alle otte sække er kastet, trækkes holdenes point fra hinanden, så kun forskellen tæller – fem mod tre giver to point til det bedste hold. Første hold til 21 vinder. Lad de store børn regne, så får de hovedregning med i købet.
En voksen skærer et hul på størrelse med en tallerken i en stor papkasse, som lænes op ad en havestol. Fyld gamle sokker med ris, bind knude, og kast på skift fire sokker hver fra en streg. Hullet giver tre point, kassen ét, og første til 15 vinder. Til de mindste rykkes stregen et par skridt frem.
Saml ti kastanjer til hver spiller, og stil cornholepladen eller en papkasse med et hul op for enden af plænen. Spillerne står fire skridt fra målet og kaster på skift, og fordi kastanjerne hopper og ruller, virker bløde, høje kast bedst. Den med flest i hullet efter ti kast vinder. Mellem runderne kan de mindste samle kastanjerne ind igen.
Læg fem sko i en halvcirkel tre-fire meter fra cornholepladen som kastepladser. Spillerne kaster på skift én sæk fra den sko, de er nået til, og rammer man hullet, rykker man videre til næste. Den første, der har ramt fra alle fem pladser, vinder. Tilskuere står bag den, der kaster, og de mindste må tage to sække pr. tur.
Sæt de fem pinde i græsset som femmeren på en terning, og giv hver pind et pointtal – fx fem til midten og et til fire til hjørnerne. Spillerne skiftes til at kaste fire ringe fra kastelinjen, og hver ring om en pind giver pindens point. Første til 25 vinder. Ringene kastes aldrig mod nogen, og de mindste står et skridt nærmere.
Vend en havestol på hovedet ude på plænen, og giv de fire ben hvert sit pointtal fra et til fire. Spillerne står tre meter væk og kaster skiftevis tre ringe af reb eller tykke gummiringe. Hver ring om et ben giver benets point, og fem runder afgør, hvem der vinder. De mindste kaster fra halvvejs.
Store og små græskar stilles spredt på plænen, og en kastestreg lægges med et reb. Spillerne kaster skiftevis tre hulahopringe og prøver at få dem til at lande rundt om et græskar. Det største giver ét point, det mindste fem, og efter fem omgange vinder den højeste sum. Ringene kastes aldrig mod nogen, og græskarrene kan bagefter blive til suppe.
De to stiger af rør stilles fem meter fra hinanden, og hver spiller får tre bolas – en snor med en golfbold i hver ende. Man kaster skiftevis mod stigen over for sig, og en bola på øverste trin giver tre point, midterste to og nederste ét. Præcis 21 vinder, og kommer man over, tæller runden ikke. Ingen står ved stigerne, mens bolaerne flyver.
Til bolaen stikker en voksen hul i to gamle tennisbolde, trækker et snørebånd igennem og binder knuder. Slå tørrestativet op på plænen, og kast bolaen fra fire meter, så den hænger fast på snorene. De inderste snore giver tre point og de yderste ét, og efter fem kast hver vinder den med flest. Bolaen kastes aldrig mod nogen.
Slå de to pinde i græsset otte til ti meter fra hinanden, og giv hver spiller to gummihestesko. Man kaster skiftevis mod den modsatte pind, og når alle har kastet, går I over og kaster tilbage. En sko om pinden giver tre point, en sko inden for en skos bredde ét, og første til 21 vinder. Ingen står ved pinden, før alle har kastet.
Sæt pinden midt i sandkassen, og læg en kastestreg fem meter væk på plænen. Spillerne kaster skiftevis to gummihestesko, som lander blødt og bliver liggende. Tættest på pinden giver et point, en sko om pinden tre, og første til 11 vinder. Ingen står i sandkassen under kastene, og plænen slipper for huller.
Keglerne med tallene 1 til 12 rejses tæt sammen i en klump, og kastestregen ligger fire skridt derfra. Spillerne kaster på skift træpinden underhånd mod keglerne. Falder kun én kegle, scorer du tallet på den, falder flere, får du ét point pr. kegle, og keglerne rejses, hvor de landede. Præcis 50 vinder – kommer du over, ryger du ned på 25. Ingen henter kegler, før kastet er færdigt.
Hæld en håndfuld sand i tolv plastflasker, skriv tallene 1 til 12 på dem med tusch, og stil dem tæt sammen på plænen. Et stykke brænde er kastepind, og spillerne kaster det på skift underhånd fra tre meter. Vælter én flaske, scorer du dens tal; vælter flere, tæller hver ét point, og præcis 50 vinder. Brændet kastes kun, når ingen står ved flaskerne.
Stil trillebøren på plænen, og læg tre streger to, fire og seks meter væk. Spillerne kaster på skift fem nedfaldsæbler fra den streg, de vælger. Jo længere væk stregen er, jo mere tæller et æble i børen – ét til tre point – og højeste sum vinder. De mindste scorer fint forfra, og de brune æbler ryger bagefter i komposten.
Tegn ni felter med kridt på fliserne som en plade til kryds og bolle, og lav en kastestreg tre meter væk. To spillere får fem sandsække eller sokker med ris i hver sin farve og kaster skiftevis én ad gangen. Den, der først har tre på stribe, vinder, og en sæk på stregen tæller ikke. Til de mindste kan felterne tegnes ekstra store.
For enden af terrassen tegnes en skive med tre ringe i kridt, og i den anden ende en startstreg. Spillerne lader på skift deres sok med ris glide hen over fliserne, og man må gerne skubbe andres sokker væk. Den sok, der ligger nærmest midten, når alle har kastet, scorer et point, og første til fem vinder. Bedsteforældre kan sagtens spille fra en havestol.
Gå sammen to og to, og stil en spand fem meter fra kastestregen. Kasteren får tørklædet for øjnene og fem sokker med ris, og makkeren guider kun med ord som »lidt til venstre« og »hårdere«. Efter fem kast bytter I roller, og parret med flest træffere vinder. Alle andre står bag kastestregen, så ingen bliver ramt.
Hver spiller får tre sandsække eller sokker med ris, og en kastestreg lægges foran terrassetrappen. Sækken skal blive liggende på et trin: nederste giver ét point, øverste fem. Lander den i græsset, trækkes et point fra, og efter fem runder vinder den højeste sum. Ingen sidder på trappen under kastene.
Kastestregen lægges ved terrassen, så der kastes ud over plænen, og alle tilskuere står bag kasteren. Hver spiller får tre forsøg med den gamle gummistøvle, og en pind markerer, hvor ens længste kast landede. Den, der har kastet længst, når alle har prøvet, vinder. Mudrede efterårsstøvler flyver lidt skævt – så kast altid væk fra huset og vinduerne.
Petanque, boccia og andre spil, hvor kuglen skal ende nærmest målet – rolige og taktiske spil, hvor børn og oldeforældre er lige gode.
Havetip: Petanque trives bedst på grus eller hård jord, mens boccia ruller fint på kortklippet græs – tegn en kastecirkel, og hold kuglerne langt fra tæer og vinduer.
Tegn en kastecirkel på gruset eller den hårde jord, og lad det ene hold kaste grisen ud, så den lander seks til ti meter væk. Samme hold lægger første kugle tæt på grisen, og derefter kaster det hold, der ligger dårligst, hele tiden næste kugle. Når alle kugler er brugt, scorer vinderholdet et point for hver kugle, der ligger nærmere end modstanderens bedste. Første hold til 13 vinder, og alle venter bag kastecirklen.
To hold får hver deres farve kugler, og det ene hold triller den lille målkugle ud på græsplænen. Holdene triller eller kaster underhånd, og holdet, der ligger længst fra, spiller hele tiden næste kugle. Når alle er brugt, scorer kun holdet med den nærmeste kugle – et point for hver kugle, der slår modstanderens bedste. Vinderne ruller målkuglen ud i næste runde, og ingen står foran kastelinjen.
Hver spiller samler fire kastanjer og mærker dem med en streg eller et bogstav i tusch. Et rødt æble lægges fire-fem meter ude på plænen, og alle kaster underhånd på skift, én kastanje ad gangen. Den, der ligger nærmest æblet efter runden, får et point og lægger æblet ud næste gang. Fem point giver sejren, og de mindste kaster fra halvvejs.
Der tegnes to kastecirkler: den normale og en ekstra halvvejs ude på banen til de yngste. De ældste må sidde på en havestol i den normale cirkel, og alle har tre kugler. Ellers følger I de almindelige petanqueregler, hvor holdet, der ligger dårligst, kaster igen, og første hold til 13 vinder. De yngste kaster kun, når ingen står foran dem.
To hold stiller op med tre spillere og to kugler til hver. Rollerne fordeles: Én lægger kuglerne tæt på grisen, én skyder modstanderens kugler væk, og én kan begge dele. Læggeren kaster som regel først, mens skytten venter, til der er noget at ramme. Første hold til 13 vinder – sådan spilles der også i franske landsbyer. Alle står bag kastecirklen, når skytten sigter.
I indkørslen tegnes tre ringe inden i hinanden med kridt og en kastestreg seks meter væk. Spillerne kaster på skift tre petanquekugler, der skal blive liggende i ringene. Midten giver fem point, mellemringen tre og yderringen ét, og en kugle på stregen tæller den laveste værdi. Efter fem runder tæller I sammen, og flest point vinder. Hold øje med biler, og lad ingen stå i kasteretningen.
Fem petanquekugler lægges på række på gruset seks meter fra kastelinjen. Spillerne kaster skiftevis tre kugler og prøver at ramme de liggende kugler direkte i luften, så de skydes væk – som skytterne gør i petanque. Hver træffer er et point, og flest træffere efter fem runder vinder. Ingen står foran kastelinjen, og kuglerne hentes først, når alle har kastet.
Første runde spilles som almindelig petanque fra terrassen. Så bliver grisen liggende, hvor runden sluttede, og vinderen markerer en ny kastecirkel der og kaster grisen videre – under frugttræet, forbi skuret, langs hækken. Spillet vandrer rundt i hele haven, og det ujævne terræn gør det ekstra taktisk. Første hold til 13 vinder, og der kastes aldrig mod bede, vinduer eller mennesker.
Grav et lille hul på størrelse med en kop i jorden ved kanten af bedet, og rids en startstreg to meter derfra. Hver spiller har sin egen klinkekugle og knipser den på skift mod hullet – næste tur knipser man videre fra der, hvor kuglen ligger. Den, der først får sin kugle i hullet, vinder runden og et point. Mange bedsteforældre kender legen fra skolegården og kan vise det rigtige knips.
En planke eller en gammel tagrende lagt skråt op ad en havestol bliver til en rampe ved kastelinjen. Den, der har svært ved at kaste, bestemmer retningen, og en hjælper drejer rampen efter spillerens anvisninger – »lidt til højre«, »stop«. Så slipper spilleren kuglen, og som i almindelig boccia scorer den, der kommer nærmest målkuglen. Sådan spiller også kørestolsbrugere boccia, og ingen står foran rampen.
Stil en række havestole langs kastelinjen, og lad alle spillere sidde ned – også dem, der sagtens kunne stå. Målkuglen rulles ud, og holdene triller eller kaster skiftevis deres kugler fra stolen. Holdet med nærmeste kugle scorer, og børnene henter kuglerne mellem runderne – aldrig mens der kastes. Så spiller oldeforældre og femårige på lige vilkår.
Tre nedfaldsæbler pr. spiller mærkes med tusch, og en kastanje lægges ud på plænen som mål. Alle triller eller kaster underhånd på skift, og når runden er slut, får æblet nærmest kastanjen et point. Æblerne ruller skævt og standser brat, så fornemmelse og held betyder mere end muskler. Første til fem vinder – her kan en femårig sagtens slå sin morfar.
Saml tre kogler til hver spiller under granen, og læg en hvid sten fem meter væk som gris. Spillerne kaster på skift deres kogler så tæt på stenen som muligt, og nærmeste kogle vinder runden. Koglerne hopper og triller uventet, så kast lavt og blødt. Vinderen lægger stenen et nyt sted, og ingen står i kasteretningen.
Med kridt tegnes en målcirkel et par meter inde på fliserne, og hver spiller får tre kastanjer. Fra terrassekanten knipser man på skift en kastanje mod cirklen med pegefingeren. Når alle har knipset, får den nærmeste midten et point, og skubber du en modstanders kastanje ud af cirklen, får du et ekstra. Første til ti vinder, og driller knæene, kan I flytte spillet op på havebordet.
Læg et bræt skråt fra terrassekanten ned i græsset, og lad hver spiller vælge sin bedste kastanje. Alle holder deres kastanje øverst på brættet, og på »nu« slipper I samtidig. Den kastanje, der triller længst ud på plænen, giver sin ejer et point, og første til fem vinder. Lad de mindste lægge en pind ved hver kastanje, så det er let at se, hvem der vandt.
Knæk en lysstav, og tape den fast på målkuglen, mens mørket falder på en oktoberaften. Holdene triller skiftevis efter de vante bocciaregler, og kun holdet med nærmeste kugle scorer. Kuglerne forsvinder næsten i mørket, indtil de ligger ved det lysende mål. Brug en lommelygte til optællingen, og stå aldrig i kasteretningen.
Banen lægges langs en lav mur eller en kantsten, og målkuglen rulles ud tæt ved kanten. Spillerne triller på skift deres kugler, som gerne må ramme kanten og prelle af – som i billard. Den, der bruger banden klogest og ender nærmest målkuglen, får pointet, og første til syv vinder. Tril i stedet for at kaste, og hold tæerne væk fra kanten.
Find havens skråning, og rul målkuglen ud på tværs af den, så I spiller langs bakken og ikke ned ad den. Holdene triller skiftevis deres kugler, som ruller længere og skævere, end man tror. Regn med hældningen – holdet med nærmeste kugle scorer, og første til syv vinder. Ingen står neden for banen, for en løbsk kugle kan rulle langt.
Lav en bane på fire meter ved siden af de voksnes petanquebane, og giv de mindste lette plastkugler og en farvet gris. En voksen hjælper med at kaste grisen ud, og børnene kaster skiftevis deres kugler efter den. Den, der har nærmeste kugle, vinder runden og kaster grisen næste gang. Hold afstand til de voksnes tunge kugler.
Giv hver spiller to golfbolde, og lad den yngste trille en bordtennisbold ud på terrassen som mål. Spillerne triller skiftevis deres golfbolde så tæt på målet som muligt – kast ikke, for golfbolde hopper højt på fliser. Bordtennisbolden flytter sig ved det mindste stød, så hver runde ender med en overraskelse. Nærmeste golfbold får pointet, og første til fem har vundet.
En lille bold lægges ud som mål på græsset, og alle stiller sig på en streg otte meter væk med hver sin bold. Spillerne sparker på skift blødt med indersiden af foden, så bolden triller mod målet. Nærmeste bold giver et point, vinderen flytter den lille bold, og første til fem vinder. De mindste må gerne trille med hånden.
Fem plastkrus lægges på siden i en vifte på fliserne med åbningen mod jer, og hvert krus får et pointtal fra et til fem. Spillerne triller skiftevis tennisbolden fra en streg tre meter væk. Flest point på fem triller vinder, og vinderen flytter et krus før næste runde. De mindste triller fra halvvejs.
Alle har deres egen bold eller kugle og stiller sig ved husmuren i den modsatte ende af terrassen. Man triller på skift mod terrassekanten, og den bold, der kommer tættest på kanten uden at falde ud i græsset, vinder runden. Vinderen starter næste runde. Et lille spil til ventetiden før kaffen – tril blidt, og ingen står ude i græsset foran kanten.
Ni små mål – en kogle, en sten, en kastanje – lægges spredt rundt i haven, og I aftaler rækkefølgen. Man triller på skift sin bocciakugle fra mål til mål og skal røre hvert mål, før man må fortsætte. Alle tæller deres triller, og den, der klarer de ni mål på færrest, vinder. Ingen står foran den, der triller.
Tegn en cirkel i gruset eller sandkassen med en pind, og læg ti klinkekugler i midten. Spillerne knipser på skift med deres egen skyderkugle fra kanten, og hver kugle, man får ud af cirklen, er ens egen i runden. Når cirklen er tom, tæller I fangsten, og flest kugler vinder. Hold klinkekuglerne væk fra helt små søskende.
Havespil fra Strandspil.dk
Kongespil, kroket, ringspil og cornhole til plænen – fra Dansk Legs egen webshop med klassiske spil til have, park og strand.
Kroket, havegolf og andre spil, hvor det gælder om at ramme præcist – med køller, puttere, frisbees og en god portion tålmodighed.
Havetip: Slå græsset kort dagen før, så kuglerne ruller lige, og læg banen, så ingen slår mod terrassen eller drivhuset – sving aldrig køllen, når nogen står tæt på.
Sæt buerne og de to pinde i græsset efter en fast tegning, og giv hver spiller en kugle i sin farve og en kølle. Man slår skiftevis og skal igennem buerne i fast orden – hver klaret bue udløser et ekstra slag. Træffer du en anden kugle, får du to ekstra slag. Den første, der har rundet banen og rammer slutpinden, vinder. Sving aldrig køllen, når nogen står tæt på.
Spil kroket som normalt, men med krokeringsslaget. Rammer din kugle en modstanders, lægger du din egen kugle tæt op ad den og slår, så begge kugler flytter sig. Med lidt øvelse ryger modstanderens kugle helt ud i bedet, mens din egen bliver på banen – og den første ved slutpinden vinder stadig. Prøver I den gamle udgave med foden på egen kugle, skal der slås forsigtigt, så tæerne går fri.
Fem buer på en lige linje og en pind i hver ende giver en kort bane til de mindste og den lille have. Spillerne slår skiftevis ét slag, og hver bue, man kommer igennem, giver et point. Banen spilles frem til den ene pind og tilbage igen, og flest point vinder. Hold god afstand til den, der svinger køllen.
Bøj tynde pilegrene eller ståltråd til seks små buer, og stik dem i græsset i en bugtet bane. Hver spiller vælger en kastanje og en lige pind at slå med. Man slår skiftevis ét slag, og kommer man gennem en bue, får man et ekstra. Den, der først er gennem alle buerne, vinder. Det er kroket i lommeformat til efterårsferien, og de mindste må gerne skubbe i stedet for at slå.
Havestole og skamler stilles spredt på plænen, og en seddel på hver viser rækkefølgen. Med én bold tager I tur: Hver spiller slår bolden med kosten under stolene i rækkefølge og til sidst mod havebænken. Alle tæller deres slag, og færrest slag vinder. Har I flere bolde, kan alle spille på én gang, og den første ved havebænken vinder.
Grav ni urtepotter ned i plænen, så kanten flugter med græsset, og stik en pind med et nummer ved hver. Spillerne slår skiftevis deres kroketkugle med køllen fra hul til hul, og hvert slag tælles. Hvis du træffer en andens kugle, får du et ekstra slag. Færrest slag på runden vinder, og de mindste må slå fra halvvejs på de lange huller.
Ni huller lægges ud rundt i haven – en spand på siden, en urtepotte, en hulahopring på græsset – og I bestemmer, hvor hvert hul starter. Spillerne slår skiftevis bolden fra hul til hul med kølle eller kost og skriver slagene ned. Et hul er klaret, når bolden ligger i spanden, potten eller ringen. Færrest slag på hele runden vinder, og en kost er nem at ramme med for de mindste.
Slå et hjørne af plænen helt kort, og grav tre plastkrus ned som huller. Spillerne putter på skift fra tre afstande – to, tre og fire meter – og den, der får flest bolde i hul på ti forsøg, vinder. Børn kan holde putteren længere nede på skaftet, så den passer til dem.
Hver i familien bygger ét minigolfhul af brædder, gamle rør, en tagrende eller en vandkande, med et plastkrus på siden som hul. Når banen er klar, spiller alle den i rækkefølge med kølle eller kost og tæller slag. Bygmesteren slår først på sit eget hul, og færrest slag vinder. De mindste kan bygge sammen med en bedsteforælder.
Træk vandslangen ud, og læg den i en bugtet bane over græsset med en spand på siden som mål for enden. Spillerne putter skiftevis bolden langs slangen med kølle eller kost. Rammer bolden slangen, starter man forfra, og den, der når spanden på færrest slag, vinder. Læg flere sving for de store og en lige bane for de mindste.
Vælg fem huller rundt i haven – en spand på siden, et træ, en sten – og giv hver spiller et nedfaldsæble. Med kosten som kølle fejer man på skift sit æble fra hul til hul, mens en makker tæller slagene. Æblet ruller skævt, så det kræver både fingerspidsfornemmelse og tålmodighed. Færrest slag vinder, og går æblet i stykker, får man et nyt uden strafslag.
Stil trillebøren for enden af plænen, og lav en slagstreg ti meter væk. Spillerne skiftes til at chippe fem lette plastgolfbolde op i børen med golfkøllen. Hver bold i børen tæller et point, og efter tre runder kåres vinderen. Der slås kun, når ingen står foran eller tæt på den, der svinger.
Tegn tre cirkler inden i hinanden med tusch på et gammelt lagen, og hæng det på tørresnoren. Fem meter væk slår spillerne skiftevis fem plastgolfbolde mod lagenet med kølle eller kost. Inderste cirkel giver fem point, mellemste tre og yderste ét, og flest point efter tre runder vinder. Brug kun plastbolde – rigtige golfbolde er for hårde.
Æbletræet, gyngestativet og regnvandstønden bliver kurve, og I aftaler en startplads for hvert hul. Spillerne kaster skiftevis frisbeen fra hul til hul, og næste kast tages fra det sted, hvor den landede. Rammer frisbeen målet, er hullet klaret, og færrest kast på hele runden vinder. Kast aldrig, når nogen går foran dig.
Læg en bane på seks huller rundt i haven. Tegn et lille scorekort med et par for hvert hul – tre kast til de korte, fire til de lange. Spillerne kaster på skift fra start til mål, og hver noterer sine kast. Den, der ender med færrest kast over par, vinder. Giv de mindste et ekstra kast på hvert hul.
Riv bladene sammen i fem-seks bunker rundt på plænen, og aftal rækkefølgen. Spillerne kaster skiftevis frisbeen fra bunke til bunke, og den skal lande oven i bunken for at tælle. Den, der klarer alle bunkerne på færrest kast, vinder – og så ligger bladene klar til komposten. De mindste kan hjælpe med at rive bunkerne høje igen.
Bind hulahopringen fast i en gren på æbletræet med snor, så den hænger i hovedhøjde, og læg tre streger på græsset. Spillerne kaster skiftevis frisbeen og vælger selv afstand: forreste streg giver ét point, midterste to og bageste tre. Den med flest point efter ti kast vinder. Ingen står bag ringen, mens der kastes.
Vend fem urtepotter på hovedet i en række, og læg en tennisbold oven på hver. Spillerne står fem meter væk og kaster skiftevis frisbeen eller en blød bold for at få boldene ned. Boldene lægges op igen efter hver tur, og flest boldfald på fem kast vinder. De mindste rykker to skridt frem.
Seks papirclips bøjes til små kroketbuer og sættes fast på havebordet med modellervoks. Spillerne knipser skiftevis klinkekuglen gennem buerne i rækkefølge og tæller knips. Ryger kuglen ud over bordkanten, giver det et strafknips, og færrest knips vinder. Et spil til den regnfulde eftermiddag under parasollen – hold kuglen væk fra helt små søskende.
Læg kruset på siden på græsset eller fliserne, og stil jer tre meter væk. På skift sigter man grundigt, lukker øjnene og putter uden at kigge, mens de andre er helt stille. En pind markerer, hvor bolden stoppede, og den, der kommer nærmest kruset, vinder runden. I næste runde må en makker gerne hviske »lidt kortere«.
Stik et lille flag i græsset ti meter fra slagstregen, og giv hver spiller en plastgolfbold eller en tennisbold. Man slår på skift mod flaget med kølle eller kost – kun ét slag hver. Bolden nærmest flaget tager runden, og første til fem runder vinder. Står der nogen ved flaget, venter man med at slå.
Del jer i to par på en almindelig kroketbane, så hver spiller har sin egen kugle. Parrene slår på skift, makkerne skiftes inden for parret, og man må gerne ramme sin makkers kugle for at få ekstra slag. Parret vinder, når begge kugler har rundet banen og ramt slutpinden. Sæt gerne den stærkeste sammen med den svageste, så de kan hjælpe hinanden igennem.
Havens egne porte – rosebuen, gyngestativet, mellemrummet mellem to krukker – erstatter kroketbuerne, og I aftaler en rækkefølge hele haven rundt. Alle starter ved terrassen og slår skiftevis deres kugle gennem portene. Rammer du en anden kugle, får du et ekstra slag, og første kugle tilbage ved terrassen vinder. Ingen slår i blomsterbedene, og køllen svinges kun med fri plads omkring.
Fire spande lægges på siden i plænens hjørner som lommer. Hver spiller har sin egen kugle, og resten af kroketkuglerne samles i en trekant i midten. Med kroketkøllen støder man sin egen kugle mod de andre for at sende dem i lommerne. Man fortsætter, så længe man får en kugle i, og ellers går turen videre. Flest kugler i lommerne, når trekanten er tom, vinder – og alle står bag den, der slår.
Ryd havebordet for kopper og duge, og læg en startstreg på plænen fem meter fra bordet. Spillerne kaster skiftevis frisbeen og prøver at få den til at lande og blive liggende på bordpladen. Hver frisbee, der bliver liggende, tæller et point, og efter hver træffer går kasteren et skridt længere væk. Flest point efter ti kast vinder, og ingen sidder ved bordet, mens der kastes.
Badminton, bordtennis og andre ketsjerspil til haven – fra lange, rolige dueller en sommeraften til hurtige kampe på fliserne.
Havetip: Spil i læ af huset eller hækken, for fjerbolden er følsom for vind, og flyt løse havemøbler væk fra banen, så ingen snubler i jagten på bolden.
Bind nettet eller snoren fra træ til træ i hovedhøjde, og fordel jer med én eller to på hver banehalvdel. Kast fjerbolden op – den side, korken peger mod, når den lander, server først. Serven slås underhånd, bolden må ikke røre græsset, og vinderen af hver duel får pointet og serven. Første til 21 vinder sættet. Spiller børn mod voksne, kan børnene starte med fem point.
Stil jer fire til fem meter fra hinanden på plænen eller terrassen – er I flere end to, står I i en rundkreds. Den yngste server underhånd, og I sender fjerbolden videre, mens I tæller slagene højt i kor. Rammer bolden jorden, er runden slut, og tallet bliver den rekord, næste runde skal slå. Når bedstemor er med, så send høje, bløde bolde til hende.
Spænd snoren i hagehøjde mellem to havestole – én eller to på hver side. Fjerbolden slås over med den flade hånd, og den yngste server. Lander bolden på din side, får modparten pointet – første til ti vinder. Slagene er så bløde, at selv fireårige kan returnere, og voksne må kun slå med kejthånden.
Ryd havebordet, og stil jer ved hver sin ende – bordet er nettet, og fliserne er banen. Slå plat og krone om serven, og spil fjerbolden over bordet med korte, bløde slag. Lander den på modstanderens fliser, er pointet dit, men bordet og græsset giver point til modstanderen. Første til 11 vinder. Flyt havestolene, så ingen snubler.
Læg en række bøger på tværs af havebordet som net, og stil jer ved hver sin ende – én eller to på hver side. Den ældste server først: Bolden hopper én gang på hver side, og derefter returneres den efter ét hop. Misser du, eller lander bolden uden for bordet, får modstanderen pointet – første til 11 vinder. Stil bordet i læ af huset, så vinden ikke tager den lette bold.
Alle får et bat og deler sig i to køer – én ved hver ende af havebordet. Den forreste i den ene kø server, og efter hvert slag løber man med uret rundt om bordet til den anden kø. Misser du, er du ude, og de to sidste i karrusellen spiller finale – første til fem. Giv gerne alle tre liv, så ingen står længe på sidelinjen.
Med hver sin træketsjer stiller I jer tre-fire skridt fra hinanden på plænen. Den ene begynder med et roligt slag, og I spiller den bløde gummibold frem og tilbage, mens I tæller højt. Rammer bolden græsset, starter I forfra fra nul. Ved hundrede i træk træder I begge et skridt tilbage. Til en seksårig kan målet være 25 slag.
Tegn en lille bane med kridt i indkørslen, og spænd snoren i knæhøjde mellem to havestole på midten. Den yngste server skumbolden underhånd, og bolden må hoppe én gang, før den slås tilbage. Pointene tælles som i rigtig tennis – 15, 30, 40, parti – og første til tre partier vinder. Skift serv efter hvert parti, og spil kun, når indkørslen er fri for biler.
Vælg en garagemur uden vinduer, og stil jer side om side et par meter fra den. Den, der står til venstre, server tennisbolden mod muren, og derefter skiftes I til at slå – bolden må hoppe én gang, før den returneres. Misser du, eller rammer du ved siden af muren, får modstanderen pointet, og første til 11 vinder. Hold en armslængdes afstand, og stå aldrig foran den, der slår.
Først laver I ketsjerne: Tape en ispind fast på bagsiden af hver paptallerken som håndtag. Stil jer tre skridt fra hinanden, lad den yngste serve, og send fjerbolden frem og tilbage med bløde slag. Tæl, hvor mange slag I klarer, før bolden lander, og prøv at slå rekorden bagefter. Fireårige kan gribe om håndtaget med begge hænder.
Stil tre spande i fem, otte og ti skridts afstand fra en havestol, og giv dem ét, to og tre point. Med ketsjeren server I skiftevis ti fjerbolde underhånd mod spandene. En bold tæller kun, hvis den bliver i spanden, og højeste pointtal vinder. Lad de mindste serve to skridt nærmere.
Den ene banehalvdel er kongesiden: Den yngste starter som konge, og alle andre står i kø for at udfordre. Udfordreren server, og I spiller om ét enkelt point. Vinder kongen, går udfordreren bagerst i køen – ellers bliver udfordreren konge, og den gamle konge stiller sig bagerst. Efter et kvarter vinder den, der har holdt tronen længst i ét stræk. Bedstemor kan være dommer og råbe »ny konge«.
Spænd et stykke snor mellem to træer som net, og læg et andet stykke som en lille firkant på børnenes side. Børnene forsvarer kun det lille felt, mens de voksne skal dække hele deres banehalvdel. Børnene server først, og første side til 15 vinder. Vinder børnene, gør I feltet lidt større til næste kamp, så kampene bliver ved med at være jævne.
Tænd lyset på terrassen, ryd plænen for legetøj og haveslanger, og spil over tørresnoren med en lysende fjerbold. Skiftes til at serve, og råb »klar«, før bolden slås, så modtageren ved, at den er på vej. Lander bolden i græsset, får modstanderen pointet, og første til 15 vinder. Spil roligt de første minutter, til øjnene har vænnet sig til mørket.
Find et stort, tørt blad i bladbunken, kast det op, og hold det svævende med ketsjeren. Bladet daler skævt og drejer uventet, så det kræver tålmodighed og lette slag. Er I flere, tæller de andre højt, og når bladet lander, går ketsjeren videre til den næste. Flest slag på tre forsøg vinder. Giv de mindste de største blade – de falder langsomst.
En blæsende dag står I ansigt til ansigt, så den ene har medvind og den anden modvind. Den, der står i modvind, server først, og point vundet mod vinden tæller dobbelt. Efter hver femte bold bytter I side, og første til 21 vinder. Brug de tungeste fjerbolde, I har, så de ikke blæser helt væk.
Find hver jeres plads på plænen med god afstand, eller skiftes, hvis I kun har én ketsjer. På »nu« holder man fjerbolden i luften med ketsjeren og tæller slagene højt – efter hvert tiende skifter man hånd. Rammer bolden jorden, er forsøget slut, og flest slag vinder. De mindste må springe håndskiftet over.
Tamburinketsjere med skind og en let bold giver et blødt, trommende spil, som mange bedsteforældre kender fra stranden. Stil jer fem-seks skridt fra hinanden, og lad den ældste serve. Bolden returneres med et let slag på skindet, og lader man den falde, får modspilleren et point. Første til ti vinder, og taberen server i næste spil. Vil I hellere samarbejde, så tæl slagene sammen.
Dan en rundkreds på plænen eller terrassen med to-tre skridts afstand. Den, der står nærmest huset, sparker den kraftige fjerbold op med indersiden af foden, og ingen må bruge hænderne. Tæl sparkene i træk højt, og når bolden lander, prøver I at slå tallet. De yngste må gribe bolden én gang pr. runde uden at miste tællingen.
Alle har en ketsjer og deler sig i to køer på hver sin side af nettet. Den forreste server, og efter sit slag løber man om på den anden side og stiller sig bagerst. Misser du eller slår ud, er du færdig, og de to sidste afgør det i en kamp til fem point. Løb altid samme vej rundt om nettet, så ingen støder sammen.
Stabl ti tomme dåser i en pyramide på havebænken, og læg en pind som slagstreg fem meter væk. Hver spiller får tre tennisbolde og slår dem én ad gangen mod tårnet med ketsjeren. Tæl de væltede dåser, byg tårnet op igen, og giv ketsjeren videre. Flest væltede dåser vinder, og ingen må stå bag bænken, mens der bliver slået.
Træk lod om, hvem der står alene på sin halvdel, mens de to andre deler den anden. Den, der står alene, server hver gang, og kampen går til 11. Så bytter I, til alle har stået alene, og den bedste enegænger vinder. Er én meget yngre, starter vedkommende med tre point.
Ude på plænen et par meter fra husets gavl skiftes I til at slå. Du slår fjerbolden lodret op, så den flyver højere end tagrenden, og griber den så med den frie hånd. Kommer den over, og griber du den, får du et point, og første til fem vinder. Slå væk fra huset, så bolden ikke havner på taget – til de mindste er legehusets tag et fint mål.
Aftal en bane: fra terrassen ud til frugttræet, én gang rundt om stammen og hjem igen. På skift balancerer I tennisbolden på ketsjeren og går banen, mens de andre tæller sekunderne højt. Ryger bolden ned i græsset, går du tilbage til start, og den hurtigste gennem banen uden tab vinder. Gør banen sværere med en havestol, man skal udenom.
Del jer i to par på hver sin side af nettet, og giv hvert par en fjerbold. På »nu« server begge par samtidig, og begge bolde er i spil på én gang. Hver bold i græsset giver modstanderne et point, og når begge ligger, server I igen. Første par til 15 vinder. Aftal, hvem der dækker højre og venstre side, så ketsjerne ikke støder sammen.
Boldspil, hvor store og små kan spille på samme bane – fra havevolley over snoren til basket i indkørslen og fodbold for tre generationer.
Havetip: Vælg en let bold, når både småbørn og bedsteforældre spiller med, placér målene langt fra drivhus og vinduer, og byt banens ender, så græsset slides jævnt.
Spænd snoren eller nettet i strakt armhøjde fra træ til træ, og del jer i to blandede hold. Det ene hold server fra bagerst på banen, og hvert hold må røre den lette bold tre gange, før den skal over. Lander bolden i græsset, får modstanderne pointet og serven – første hold til 15 vinder. De mindste må gribe bolden og kaste den videre.
Børn og voksne fordeles ligeligt på to hold, og snoren spændes i hovedhøjde. Bolden må ikke slås, men gribes og kastes over snoren – og den, der griber, har tre sekunder til kastet. Tabes bolden, eller går der mere end tre sekunder, får det andet hold et point – første til 15 vinder. Sådan kan både de mindste og bedsteforældre, der ikke vil slå, spille med på lige fod.
Aftal ni »huller« rundt i haven – mellem to buske, ind under havebænken, mod skurdøren – og bestem rækkefølgen. Spillerne går runden efter tur, og de øvrige holder regnskab med sparkene. Færrest spark på hele runden vinder og bestemmer de ni huller næste gang. De mindste må trække ét spark fra på hvert hul.
Stil havebænken på tværs af plænen eller spænd snoren i knæhøjde, og del jer i to hold. Bolden sparkes over, må hoppe én gang på hver side, og holdet må røre den tre gange – aldrig med hænderne. Rammer den bænken eller havner uden for banen, får modstanderne pointet – første til 11 vinder. Luk lidt luft ud af bolden, så er den lettere at styre.
Kurven hænger på garagen eller carporten, og familien dyster i to små hold på asfalten. Holdet med den yngste spiller starter, og efter hver kurv får modstanderne bolden. En almindelig kurv tæller to point, en kurv fra enden af indkørslen tre, og første hold til 21 vinder. De mindste må score i en spand på jorden, og det tæller lige så meget.
Sæt de fire markeringer op som to mål, og bland holdene, så hver generation er med på begge hold. Efter hvert mål får det andet hold bolden. Mål scoret af de yngste og de ældste tæller dobbelt, og flest mål efter en halv time vinder. Ingen må tackle – og bolden holdes nede, når de mindste er tæt på.
I skyder i fast rækkefølge, og den yngste starter fra et selvvalgt sted på asfalten. Rammer skytten, skal de andre ramme fra samme sted, og den, der misser, får et bogstav i ordet KURV. Misser den første, går turen bare videre, og fire bogstaver betyder, at du er ude. Den sidste tilbage vinder – og de mindste kan få ordet KURVEN og dermed to ekstra liv.
Tegn syv kridtkryds i en halvcirkel om kurven, to-tre meter fra den. I skyder på skift fra det første kryds: Rammer du, rykker du videre og skyder igen, men misser du, går bolden til den næste. Den første, der har scoret fra alle syv kryds, vinder. Tegn de mindstes kryds et skridt tættere på kurven.
Alle spiller for sig selv i fast rækkefølge, og den yngste starter fra et aftalt mærke, fx en revne i asfalten. Et skud derfra giver to point, og bagefter tager du et efterskud tæt ved kurven, som giver ét. Den første på præcis 21 vinder – kommer du over, ryger du ned på 11. Sig pointene højt efter hver tur, så stillingen er klar for alle.
Sæt det runde net op på plænen, og stil jer fire om det med makkeren ved siden af. Serveren slår bolden ned i nettet, så den hopper op til modstanderne. Hvert par har tre berøringer til at sende den retur – rammer den græsset eller kanten, er pointet modstandernes. Første par til 21 vinder. Flyt havemøblerne væk – banen har ingen sider.
Saml jer i en rundkreds på græsset med et par skridt mellem hver. Den yngste kaster bolden op, og I holder den i luften med fødder, lår og hoved, men ingen må røre den to gange i træk. Tæl i kor, og når bolden rammer græsset, er tallet jeres nye mål. De mindste må lade bolden hoppe én gang, før de sparker.
Læg en væltet havestol i hver ende af plænen som minimål, og del jer i to hold. Ingen må stå på mål, og der må kun scores fra modstanderens halvdel – så afleveringer slår hårde skud. Efter hvert mål sparker det andet hold bolden i gang fra midten, og ved fem scoringer er kampen afgjort. Variation: Bolden skal forbi alle på holdet, før der må scores.
Alle stikker et viskestykke i bukselinningen, og hvert hold får sin egen baglinje på plænen. Holdet med bolden har fire forsøg på at kaste og løbe den ind bag modstanderens baglinje. Et forsøg stopper, når en forsvarer river viskestykket af den med bolden – ingen tackling, ingen skub. En bold over linjen tæller et point, og efter fire stoppede forsøg overtager modstanderne. De yngste kan få to viskestykker.
Riv to store bladbunker sammen, en ved hækken og en ved terrassen – de er målene – og lav to hold. Bolden skal sparkes helt ind i bunken for at tælle, og ingen må stå på mål. Efter hvert mål river det scorende hold bunken sammen igen, og de andre sparker i gang fra midten. Kampen er vundet ved fem mål. Kig forsigtigt efter pindsvin i bunkerne, før I går i gang.
Ryd plænen for legetøj, haveslanger og alt andet, man kan falde over, og tænd lyset på terrassen. Del jer i to hold, og stil et par sko som målstolper i hver ende. Kampen spilles med den selvlysende bold i gåtempo, og holdet med flest mål efter tyve minutter vinder. Tag lyst tøj på, så I kan se hinanden i mørket.
Gummistøvlerne kommer på, og flokken deles i to hold, der forsvarer hvert sit mål på den våde plæne. De tunge støvler sænker tempoet, så børn og voksne bliver lige hurtige. Et mål tæller kun, hvis skytten stadig har begge støvler på, og flest gyldige mål efter tyve minutter vinder. Hav tørre sokker klar ved terrassedøren.
To havestole tre skridt fra hinanden er målet, og kasteren står et par meter foran. Kasteren sender den lette bold i en blød bue, og den anden nikker den i mål mellem stolene. Efter fem forsøg bytter I roller, og flest mål efter to runder vinder. Nik med panden, ikke issen, og kast lavt og blødt til de mindste.
Del jer i to hold på hver sin side af skuret eller legehuset, så I ikke kan se hinanden. Holdet med bolden råber »over« og kaster den blødt over taget, og modstanderne skal gribe den. Lykkes grebet, får modtagerne pointet og kaster selv; tabes bolden, går pointet til kasterne. Første hold til ti vinder – og sidder bolden fast, henter en voksen den.
En stor rundkreds på plænen er banen, og to går ind i midten som jægere. Kredsen spiller bolden til hinanden langs græsset med højst to berøringer hver, mens jægerne prøver at erobre den. Den, der mister bolden, bytter plads med den jæger, der vandt den, og spillet går straks videre. De mindste må bruge tre berøringer.
Læg en spand på siden i hver ende af indkørslen som mål, og giv alle en gammel kost – halvdelen på hvert hold. Spillet starter med bolden i midten, hvor to spillere banker kostene i asfalten tre gange, før de går efter den. Kostene holdes under knæhøjde, bolden løftes aldrig, og fem mål vinder. Stop, når en bil skal ind eller ud.
To og to holder et lagen i hver sin ende, og det første par slynger badebolden over hækken med et fælles ryk. På den anden side skal parret gribe den i deres lagen og sende den retur. Hver tabt bold giver modstanderne et point – første par til ti vinder. Er I mange, kan flere par stå på hver side og skiftes.
Stil en spand på en havestol under kurven, og lav to hold, der hver har en fra hver generation. De mindste scorer i spanden, de voksne i kurven, og alle kurve tæller to point, uanset højde. Efter hver scoring får det andet hold bolden ved enden af indkørslen, og første hold til 20 vinder. Voksne må aldrig blokere et skud mod spanden.
Bland holdene på tværs af generationer, og spænd snoren i knæhøjde. Bolden må hoppe én gang på hver side, og holdet har tre berøringer. Bedsteforældre må gribe bolden én gang pr. bold, de yngste må lade den hoppe to gange, og de stærkeste spiller kun med deres svage fod. Første hold til 11 vinder. Hvem der er »de stærkeste«, bestemmer børnene.
Spænd snoren i knæhøjde mellem to havestole, og sæt jer på græsset i to hold. Den yngste server, og hvert hold må røre badebolden tre gange. Man skal sidde, når man rører bolden, og lander den i græsset, får modstanderne et point. Første til 15 vinder – og fordi alle sidder ned, er bedsteforældre og småbørn lige gode.
Byg to mål af spande eller sko, og vælg to blandede hold. Ingen må løbe – man skal altid have én fod på jorden, og bolden må ikke komme over hoftehøjde. Løber nogen, får modstanderne et frispark, og efter tyve minutter tæller I målene op. Sådan kan bedstefar spille med børnebørnene uden at miste pusten.
Lege, hvor holdet kun vinder ved at tale sammen, hjælpe hinanden og tænke klogt – til familien, vennerne og firmaets sommerdag i haven.
Havetip: Bland holdene på tværs af alder, så børn og bedsteforældre kæmper på samme side, og læg reb og kridtstreger, hvor græsset kan tåle at blive trådt på.
Læg haveslangen som midterstreg på plænen, og del kræfterne ligeligt på to hold. Holdene griber om det tykke reb på hver side af slangen med fødderne plantet i græsset. På »træk« hiver begge hold, og den side, der trækker modstanderens forreste over slangen, vinder runden. Byt side efter hver runde – bedst af tre vinder. Ingen vikler rebet om hånden eller slipper brat, mens de andre trækker.
Spred spande, sko og urtepotter ud på græsset som miner, og lav to hold ved startlinjen. Den første på hvert hold får tørklædet for øjnene og guides igennem af holdkammeraternes stemmer. Rører man en mine, går man tilbage til start – i mål giver man bindet videre. Holdet, der får alle sikkert over først, vinder. Gør det sværere med kun tre ord: »venstre«, »højre« og »stop«.
Bred picnictæppet ud på græsset, og lad hele holdet stille sig på det. Opgaven er at vende tæppet helt om, så undersiden kommer op, uden at en eneste fod rører græsset. Træder nogen ved siden af, starter I forfra, og lykkes det, folder I tæppet på midten og prøver igen. Hold fast i hinanden, når det vipper.
Hver deltager får et stykke tagrende eller et paprør skåret på langs, og en spand ved skuret er målet. Bolden starter på terrassen og føres fra rør til rør mod spanden. Ingen må gå med bolden i sit rør, så når den er sendt videre, løber man frem og stiller sig forrest. Falder bolden, starter I forfra – og når den triller ned i spanden, stopper uret. Variation: To hold kan dyste på hver sin rute.
Holdet stiller sig i to rækker over for hinanden og lægger kosteskaftet på strakte pegefingre i brysthøjde. Stangen skal sænkes helt ned til græsset, og alle fingre skal røre den hele vejen – ingen må gribe. Slipper en finger, starter I forfra. Stangen stiger ofte i stedet, så vælg én, der giver rolige kommandoer.
Stil jer tæt under frugttræet, ræk begge hænder ind mod midten, og tag fat i to tilfældige hænder – ikke naboens. Uden at slippe vikler I jer ud ved at træde over arme og kravle under hinanden, til I står i én stor ring. To ringe tæller også som løst. Drej i grebet i stedet for at vride armene.
Holdet starter ved hækken, og plænen herfra til terrassen er en flod, som kun må krydses på tre stykker pap. Den forreste lægger pappet ud, og det bagerste stykke sendes frem gennem rækken. Træder nogen i »floden«, starter holdet forfra, og når alle står på terrassen, er I over. Et stykke pap, som ingen rører, driver væk med strømmen.
Hvert hold får ti minutter til at samle urtepotter, pinde, kogler og spande fra haven og bygge et tårn på terrassen. Når tiden er gået, slipper alle, og det højeste tårn, der står af sig selv, mens alle tæller til ti, vinder. Lad de mindste være holdets indsamlere, mens de store bygger.
Tørresnoren er nettet, og to hold tager fat rundt langs kanten af hvert sit lagen. Holdet med bolden kaster den over snoren ved at løfte lagenet brat i takt. Modtagerne griber den i deres lagen og sender den retur, og hver bold i græsset er et point til det andet hold. Ti point vinder – og tæl »en, to, tre« i kor før hvert kast, så alle er med.
Hele holdet stiller sig på en lav havebænk eller en kridtstreg og skal bytte plads, til rækken passer med fødselsdagene fra januar til december. Ingen må sige et ord, så I bruger fingre, mimik og nik, og træder nogen ved siden af, begynder I forfra. Til sidst siger alle deres fødselsdag højt for at tjekke. Næste runde kan være efter skostørrelse.
Hver på holdet dækker øjnene med et tørklæde, og alle tager fat i det lange reb. Uden at se skal I forme en perfekt firkant, og alle skal holde fast. Mener holdet, at den er færdig, lægges rebet på græsset, og bindene kommer af. Bedøm resultatet sammen – næste runde er en trekant. En seende hjælper passer på, at ingen går ind i noget.
En voksen bygger i smug en lille figur af kogler, sten og pinde bag skuret. Efter tur løber man om og kigger i tyve sekunder – og løber tilbage og beskriver figuren. Ved terrassen bygger resten en kopi ud fra beskrivelserne, og til sidst henter I figuren og tæller forskellene. Lad de yngste være løbere.
Hånd i hånd står holdet i rundkreds, og hulahopringen hænger over to sammenholdte hænder. Ringen skal hele vejen rundt, uden at nogen slipper – man kravler gennem den med hoved, arme og ben. Holdene tager tid efter tur, og rekorden skrives med kridt på fliserne. Små børn kan stå mellem to voksne, der hjælper ringen over hovedet.
Bind løkker af reb på to lange brædder, så tre-fire kan stå efter hinanden med en fod i hver løkke. Holdet går på de fælles ski fra hækken til flagstangen. Den forreste tæller »venstre, højre«, og alle løfter samme fod samtidig. Falder nogen af, starter holdet forfra – hurtigste hold vinder. Hold om skuldrene på den foran dig.
Find sammen to og to, og stil jer ryg mod ryg på terrassen med en bold klemt imellem. På »nu« går alle par sidelæns over plænen mod skuret uden at bruge hænderne. Taber et par bolden, starter det forfra ved fliserne, og første par ved skurdøren vinder. Bagefter kan I prøve turen tilbage med bolden mellem skuldrene.
Bind fire snore til en elastik, og hver på holdet tager en snor. Seks plastikkrus står på hovedet på havebordet, og ingen må røre dem med hænderne. Stram snorene, så elastikken udvider sig om et krus – slap af, og den griber fast. Opgaven er løst, når krusene står i en pyramide på tre, to og ét. Sværere: Kun én må tale ad gangen.
Det første hold hvisker sig frem til et bogstav eller tal, de vil forme. Holdet lægger sig på plænen og danner tegnet, mens det andet hold kigger ned fra trappen eller et vindue. Gætter tilskuerne rigtigt, får de et point, og så bytter holdene. Efter fem runder hver vinder holdet med flest point. Sværere: Form et helt kort ord.
Lav to hold på hver sin række fra kastanjetræet til terrassen, alle med en ske i hånden. Den forreste øser en kastanje op og vipper den over i næste ske, hele vejen ned til en skål på terrassen. Tabte kastanjer skal tilbage til start. Holdet med flest kastanjer i skålen efter fem minutter vinder. Giv de mindste en stor serveringsske.
På to lange rækker står holdene klar med ti kogler foran den forreste og en spand bag den bagerste. Koglerne sendes bagud én ad gangen – skiftevis mellem benene og over hovedet. Når alle ti ligger i spanden, råber holdet »færdig« – hurtigste hold vinder. Sæt de mindste i midten af rækken, så de får hjælp fra begge sider.
Den yngste slår badebolden op, mens holdet står i en løs rundkreds på plænen. Bolden skal holdes svævende, og alle skal have rørt den én gang, før nogen må røre den igen. Hver gang alle har været på, er det en runde, og falder bolden, starter tællingen forfra. Sværere: Sig navnet på den, du sender bolden til.
Spænd den lange snor på kryds og tværs mellem to træer, så der bliver huller i forskellig højde – ét pr. deltager. Hele holdet skal igennem uden at røre snoren, og hvert hul må kun bruges én gang. Rører nogen snoren, går vedkommende tilbage og prøver igen. Når den sidste er igennem, er opgaven løst. Løft kun gennem de lave huller, og lad altid to-tre holde om den, der bliver løftet.
Prik en håndfuld huller i en gammel spand, og aftal en streg på indersiden – fx mærket for fem liter. Spanden står på plænen et stykke fra vandslangen, og holdet fylder den med krus, mens fingre og håndflader holder hullerne lukket. Når vandet når stregen, stopper uret, og holdet med den hurtigste tid vinder. Leg det på en varm dag, og hav tørt tøj klar.
Tegn en kridtramme på fliserne til hvert hold, cirka en meter på hver led. Holdene får ti minutter til at samle efterårsblade, kogler og kviste i haven og lægge et billede i rammen. Bagefter går alle en runde og stemmer – men ingen må stemme på sit eget hold. Læg små sten på de letteste blade, hvis det blæser.
Holdene stiller sig hver på en række ved terrassen med spredte ben, så der opstår en lang tunnel. Den bagerste kravler igennem og rejser sig forrest med spredte ben – så er det den næste bagerstes tur. Sådan flytter holdet sig over plænen, og det første hold, hvor alle står ved hækken, vinder. De voksne må sprede benene ekstra bredt.
En voksen samler tyve ting fra haven – en kogle, en klemme, en blomsterpind – og lægger dem under et viskestykke på havebordet. Holdet får ét minut til at kigge – det kloge er at fordele tingene, så hver husker sin del. Så lægges viskestykket over igen, og holdet skriver en fælles liste på papir. Flest rigtige vinder, og næste hold får tyve nye ting.
Rebusser, gåder og quizspørgsmål gemt rundt i haven – lege, hvor viden, snilde og et skarpt blik vejer tungere end hurtige ben.
Havetip: Skriv opgaverne på karton i plastlommer, så duggen ikke ødelægger dem, og lav både lette og svære udgaver, så børn og bedsteforældre kan løse dem sammen.
En voksen tegner seks rebusser, lægger dem i plastlommer og hænger dem rundt om huset – ved postkassen, under frugttræet, på skurdøren. Hver rebus giver ét ord, og holdene starter ved hver sin post og går rundt i samme retning. Alle ordene danner tilsammen en sætning, og første hold, der kommer tilbage med den rigtige, vinder. Nummerér posterne, så ordene kan sættes i rigtig rækkefølge.
Saml ti blade, blomster og krydderurter fra bedene på et fad, og læg en lille nummerseddel ved hver. Holdene sidder ved havebordet og må kigge, dufte og føle, men ikke smage. Hvert hold skriver sine gæt ned, og et rigtigt navn giver to point, den rigtige plantefamilie ét. Bedsteforældre kender ofte de gamle navne – og de tæller også.
Aftal tre svarsteder i haven: Hækken er A, terrassen er B, og skuret er C. Oplæseren står i midten og læser et spørgsmål med tre svarmuligheder, og alle løber hen til deres svar. De, der står rigtigt, får et point, og efter ti spørgsmål bliver vinderen næste oplæser. Bland lette børnespørgsmål med svære til de voksne.
Skriv fem opgaver på papir: hvor lang hækken er, hvor højt æbletræet står, hvor mange skridt der er fra terrassen til skuret, og to mere. Alle skriver deres bud i hemmelighed. Mål så efter med målebåndet – det tætteste bud på hver opgave er et point værd, og flest point vinder. Skridtene tælles med den yngstes ben – det giver flere, end man tror.
Stil havens største græskar på havebordet, og lad alle løfte det én gang og mærke efter. Hver skriver et hemmeligt bud på vægten på en seddel og folder den sammen. Til sidst vejer en voksen sig selv på badevægten, først uden og så med græskarret i favnen – forskellen er græskarrets vægt. Det tætteste bud vinder og får lov at tage græskarret med hjem.
Læg en lille præmie i kassen, og lås den med kodelåsen. Hvert af de fire cifre er svaret på en opgave i haven, fx antallet af trin på trappen eller vinduer ud mod plænen. Første hold, der åbner låsen, vinder præmien. Skriv på hver opgaveseddel, om den giver første, andet, tredje eller fjerde ciffer.
Vælg en flytter, og lad de andre kigge grundigt rundt i haven i to minutter. Så går de ind, mens flytteren ændrer tre ting – vender en havestol, flytter en spand, sætter en krukke et nyt sted. Den, der først opdager alle tre ændringer, vinder og bliver flytter i næste runde. Til de mindste må ændringerne være store.
Hver deltager skriver bogstaverne fra A til Å under hinanden på sit papir. På »start« har alle femten minutter til at finde noget i haven til så mange bogstaver som muligt. Tingene skrives op, men bliver stående, hvor de er. Bagefter læser I listerne højt, og flest bogstaver vinder. De mindste kan gå sammen med en voksen og tegne tingene i stedet for at skrive.
Sæt jer på terrassen, og lad den yngste starte som gådemager. Gådemageren tænker på et havedyr og giver tre ledetråde – fx »Jeg sover under bladbunken hele vinteren«. Et rigtigt gæt efter første ledetråd giver tre point, efter anden to og efter den sidste ét. Den, der gætter, bliver næste gådemager. Gem den letteste ledetråd til sidst, så de mindste altid har en chance.
Knæk en bunke kviste til omtrent samme længde. På skift lægger I en figur på havebordet, fx fire kvadrater, en fisk eller et hus. Opgaven til de andre er at flytte præcis to pinde, så figuren bliver til noget nyt. Den hurtigste til at løse gåden får et point og lægger næste figur – flest point vinder. Til de yngste kan opgaven være at flytte én pind.
Lav et kodehjul pr. hold: Klip den ene papirtallerken lidt mindre, skriv alfabetet med tusch langs begge kanter, og stik en blyant gennem midten. En voksen koder en besked, fx med A drejet over på F, og gemmer den i haven. Holdene leder, og når beskeden er fundet, drejer de hjulet, til den giver mening. Første hold, der læser beskeden højt, vinder.
Klip et stykke snor på en meter til hver deltager, og gå sammen i par. Den første får snoren bundet løst om begge håndled. Makkerens snor bindes på samme måde, men føres ind under den førstes, så I hænger sammen. Uden at løsne knuderne skal parret komme fri, og første par, der klarer det, vinder. Der findes en løsning, og hjælp må kun gives i hvisken.
Alle sidder på terrassen, og den yngste vælger i stilhed en ting i haven, som alle kan se. De andre stiller på skift ja-nej-spørgsmål, fx om den er grøn, eller om man kan sidde på den. Den, der gætter rigtigt, løber hen og rører tingen og vælger den næste. Til de mindste kan vælgeren give et hint om farven.
Skriv tyve quizspørgsmål på sedler, og hæng dem på tørresnoren – lette med én farve klemmer, svære med en anden. Holdene skiftes til at hente en seddel og læse den højt. Et let spørgsmål giver ét point og et svært to, og når snoren er tom, vinder holdet med flest point. Lad børnene vælge de lette og bedsteforældrene de svære.
Kendte ordsprog skrives på sedler, fx »Æblet falder ikke langt fra stammen«. Holdene skiftes til at sende en tegner, der trækker en seddel og tegner ordsproget med kridt på fliserne – uden bogstaver og tal. Holdet har to minutter til at gætte, og flest gættede ordsprog vinder. Fortæl de yngste, hvor mange ord ordsproget har.
En vært skriver på forhånd en seddel til hver gæst med et lille fingerpeg, fx »Jeg sidder med ryggen til hækken«. Sammen skal I finde en bordplan ved havebordet, der passer med alle sedlerne på én gang. Sidder alle rigtigt, er gåden løst – og kaffen klar. Tjek selv på forhånd, at der kun findes én løsning.
To hold stiller sig på række ved terrassen, med en bunke kort med hjernevrid ved hækken. På »start« løber de første til hækken, tager det øverste kort og løser opgaven. Svaret siges til en dommer ved terrassen, og først når det er rigtigt, må den næste løbe. Når alle på et hold har løst et kort, er holdet færdigt – hurtigste hold vinder. Går man i stå, må man hente én hjælper.
Bedsteforældrene finder gamle redskaber frem fra skuret – en kartoffelhakke, en sigte, et ukrudtsjern – og lægger dem under et tæppe. Et redskab afsløres ad gangen, og de andre gætter på skift, hvad det hedder, og hvad det bruges til. Rigtigt navn giver ét point, rigtig brug ét mere, og bagefter fortæller ejeren historien bag. Lad de mindste mime, hvordan de tror, tingen bruges.
Den yngste går først en lille rute rundt i haven og rører tre ting, fx flagstangen, gyngen og havelågen, mens de andre ser efter fra terrassen. Den næste gentager ruten og lægger én ting til, så den vokser for hver tur. Den, der glemmer en ting eller bytter om på rækkefølgen, er ude – den sidste tilbage vinder. De mindste må få en makker, der hvisker.
Tegn et gitter på fire gange fire felter på fliserne, delt i fire små firkanter. Skriv tallene 1 til 4 på seksten små sten – fire af hver. Den ene lægger fem sten ud, og den anden fylder resten, så hver række, kolonne og lille firkant får alle fire tal. Så bytter I, og hurtigste løser vinder. Jo færre sten fra start, jo sværere bliver det.
Find på et langt haveord, fx »tulipanløg« eller »kompostbunke«, og skriv ét bogstav på hvert papskilt. Skiltene stikkes ned mellem planterne i bedene. Holdene leder, skriver bogstaverne op og sætter dem sammen til ordet, og første hold med det rigtige ord vinder. Gå på stierne, så ingen tramper i bedene.
Læg ure og telefoner væk, og gå ud på plænen omkring middag en solskinsdag. Alle studerer skyggen af flagstangen eller et træ og skriver i hemmelighed, hvad de tror, klokken er. En voksen tjekker uret, og den, der kom tættest på, vinder. Bagefter laver I et solur: Stik pinden lodret ned i græsset, og markér skyggens spids med en sten hver hele time resten af dagen.
En voksen skærer små stykker fra køkkenhaven ud på en tallerken – gulerod, æble, ært og rødbede – mens deltagerne venter inde. Efter tur får man tørklædet for øjnene og smager på tre stykker. Et rigtigt gæt tæller et point, og kan man også nævne sorten, får man to – flest point efter to runder vinder. Spørg til allergier, før I går i gang.
Stil jer under æbletræet, og lad alle skrive et hemmeligt bud på, hvor mange æbler der hænger på det. Så plukker I sammen, og hvert æble lægges i kurven, mens den yngste tæller højt. Det tætteste bud vinder retten til at vælge aftenens dessert. En voksen tager de øverste, mens børnene plukker dem, der hænger lavt.
En fotograf går rundt med en mobiltelefon og tager ti nærbilleder af små detaljer – barken på æbletræet, håndtaget på skurdøren. De andre venter på terrassen og får vist ét billede ad gangen. Alle løber hen til stedet, og den første, der rører det, får et point. Flest point vinder og bliver næste fotograf. Tag billederne lidt længere væk til de mindste.
Når mørket falder på, bliver haven en helt ny legeplads – med lommelygter, lanterner, lysstave og en stjernehimmel, man sjældent tager sig tid til at se på.
Havetip: Gå haven igennem i dagslys, flyt river, slanger og havestole væk fra løberuterne, og brug LED-lys i lanternerne, så der ikke står åben ild i græsset.
Mens det endnu er lyst, hænger en voksen lanterner med LED-lys op ved hækken, skuret, frugttræet og legehuset og lægger en opgave under hver. I mørket går holdene på to-tre fra terrassen med et par minutters mellemrum og i hver sin rækkefølge. Svarene skrives på et papir, og første hold tilbage med alle svar rigtige vinder. De mindste kan gå med en bedsteforælder og få billedopgaver.
En voksen hænger refleksbrikker op på pinde, stammer og buske, mens det er lyst, og skriver et bogstav på bagsiden af hver. I mørket fejer I lommelygterne langsomt hen over haven, til brikkerne gløder i lyset. Hvem kan først sætte bogstaverne sammen til det hemmelige ord? Vinderen hænger brikkerne op næste gang, og til de mindste kan ordet være deres eget navn.
Bred tæpperne ud på plænen en klar aften, sluk lyset i huset, og læg jer på ryggen. Efter ti minutter har øjnene vænnet sig til mørket, og stjernerne dukker frem. Den, der først finder Karlsvognen, Nordstjernen eller en satellit, peger den ud og får et point – flest point vinder. Et ekstra tæppe holder de mindste varme, for græsset bliver hurtigt koldt.
To hold stiller sig ved plænens to ender, hver med en lommelygte og en morsetabel. Holdet med den yngste sender det første ord: Et kort blink er en prik, et langt blink en streg, og der holdes pause mellem bogstaverne. Modtagerne skriver blinkene ned, slår op i tabellen og sender et nyt ord tilbage. Første hold med tre rigtige ord vinder – og SOS er et godt øveord.
Én er fyrtårn i midten af plænen med lommelygten, mens de andre stiller sig ved hækken som skibe i mørket. Fyrtårnet drejer langsomt rundt, og skibene lister sig nærmere, når lyset er væk fra dem. Bliver man ramt af lyskeglen, sejler man tilbage til hækken og starter forfra. Den, der først rører fyrtårnet, overtager lygten – og lyset rettes aldrig mod nogens øjne.
Læg lommelygten på havebordet, så lyskeglen rammer husmuren. Den yngste begynder og former et dyr med hænderne i lyset – en hund, en hare eller en fugl, der flyver. De andre gætter, og den, der gætter rigtigt, laver det næste dyr. Bedsteforældre kender ofte et par gamle skyggefigurer, som børnene kan lære.
Knæk lysstavene, og bøj dem til ringe. Fyld vandflaskerne, og stil dem på græsset i tre afstande fra terrassekanten. På skift kaster hver tre ringe: En ring om en nær flaske giver ét point, en i midten to og en af de fjerneste tre. Efter fem omgange kåres den med flest point, og de mindste må kaste et skridt længere fremme.
Alle sætter sig samlet på plænen og lukker øjnene, mens den ældste går rundt og prikker én på skulderen. Den udvalgte lister sig om bag hækken og siger en kort sætning med forstillet stemme – dyb, pibende eller hviskende. Gæt med øjnene stadig lukket, hvem det var: Den, der gætter rigtigt, får lov at prikke næste gang. For de mindste er en dyrelyd lettere end en sætning.
Om eftermiddagen lægger I LED-lys i glas eller lysstave som en labyrint på plænen. I mørket går I igennem én ad gangen, mens de andre holder øje. Kommer man igennem uden at vælte et lys, får man et point og flytter to lys, så labyrinten er ny for den næste. Efter tre runder vinder flest point, og de mindste kan gå i hånden med en voksen.
Stil mobilen på havebordet, og sæt kameraet på lang lukketid. På skift skriver man sit navn eller tegner en figur i luften med lommelygten foran kameraet, mens en anden trykker. Når alle har prøvet, ser I billederne sammen og kårer det flotteste lysbillede. Hjerter og stjerner er nemmest, for bogstaver bliver spejlvendte på billedet.
Læn kikkerten mod ryglænet på en havestol en klar aften, så billedet står stille. På skift kigger hver i et minut og tegner bagefter de kratere og mørke pletter, de så. Læg tegningerne side om side – hvem fik flest detaljer med? Halvmåne er bedst, for så står kraterne skarpest langs skyggekanten.
Hæng et hvidt lagen over tørresnoren en lun og vindstille aften, og lad lampen lyse på det. Sæt jer i havestolene, og vent en halv time, mens natsværmerne finder lyset. Gå så tæt på, og tæl, hvor mange forskellige slags der sidder på stoffet – hvem finder den mindste? Sluk lampen bagefter, så dyrene kan flyve videre i mørket.
Put en lysende lysstav i hver af de ti vandflasker, og byg en trekant af dem – fire, tre, to, én – for enden af fliserne. På skift ruller hver bolden to gange fra den anden ende og tæller de flasker, der vælter. Efter tre runder vinder den med flest væltede flasker. De mindste må rulle fra halvvejs.
Tegn en lille cirkel med to ringe udenom på et papir, og hæng skiven op på skurvæggen. Den ene lyser på spejlet med lommelygten, mens den anden – skytten – vinkler spejlet mod skiven. Midten giver tre point, næste ring to og yderringen ét. Byt roller efter hvert skud – første til ti point vinder, og spejlet vendes aldrig mod nogens ansigt.
Lygtemesteren lægger i hemmelighed ti ting fra haven på havebordet – en kogle, et blad, en klemme. I mørket lyser lygtemesteren et sekund på én ting ad gangen, og de andre skriver ned, hvad de så. Efter ti glimt vinder den med flest rigtige og bliver lygtemester i næste runde. Er de mindste med, hvisker de svaret til en voksen, der skriver.
Bind snoren mellem to træer, så den hænger i hovedhøjde, og del jer i to hold på hver sin side. Holdet med den yngste server først ved at kaste lysbolden over snoren. Lander bolden i græsset, får den anden side point og serv – første til 11 vinder. Kast blødt og i bue, så de mindste kan gribe.
Den yngste er første søger og tæller til 50 på terrassen, mens resten gemmer sig i den mørke have. Med lommelygten går søgeren ud, og hvert andet minut skal alle gemmerne kalde som en ugle. Fundne gemmere hjælper med at lytte, og den sidste, der findes, vinder og bliver næste søger. Aftal på forhånd, hvor langt man må gemme sig.
Sluk lyset på terrassen, sæt musik på, og giv alle en tændt lommelygte. Lederen styrer musikken, og når den stopper, fryser alle i deres stilling. Lederen lyser rundt, og den, der stadig bevæger sig, bliver hjælper og må lyse med. Den sidste danser leder næste runde – og lygterne peger mod jorden, aldrig mod nogens øjne.
Inden mørket gemmer en voksen en lille overraskelse i havens nordligste hjørne. Når stjernerne er kommet frem, finder I Karlsvognen. Følg linjen fra vognens to bageste stjerner fem gange afstanden mellem dem, så rammer I Nordstjernen. Alle peger mod nord, og så går jagten med lommelygten i den retning. Finderen vinder og gemmer overraskelsen næste gang.
Tape et stort papir på husmuren, og stil lommelygten på havebordet et par meter væk. Den første sidder stille i profil ved muren, mens en anden tegner skyggens omrids. Byt, til alle er tegnet, og skriv navnene på bagsiden. Bland tegningerne, og gæt, hvem der er hvem – flest rigtige gæt vinder. Gemmer I dem, kan I næste år se, hvem der er vokset.
Sæt jer i havestolene, sluk alt lys, og hav papir og blyant klar. En voksen holder tiden, og i fem minutter lytter alle helt stille – efter en fjern bil, en fugl eller vinden i hækken. Bagefter skriver hver sine lyde ned, og I sammenligner listerne. Flest forskellige lyde vinder, og de mindste kan tegne i stedet for at skrive.
Stil LED-lyset i midten af plænen, og lad vogteren sidde ved siden af med tørklædet bundet for øjnene. De andre starter i en stor rundkreds og lister sig ind mod lyset. Hører vogteren et skridt, peger vogteren mod lyden, og den, der bliver peget på, starter forfra. Den, der når at slukke lyset, er vogter i næste runde. Tørre blade strøet rundt om lyset gør det sværere at liste.
Sæt jer i rundkreds, og sluk alt andet lys. Den yngste starter med lygten under hagen og fortæller historiens første sætning. Lygten går videre med uret, og efter tre omgange skal den, der sidder med den, finde på en slutning og begynde næste historie. Når de mindste er med, holder I historien mere hyggelig end uhyggelig.
To og to starter I ved terrassen. Den ene fører makkeren, der holder øjnene lukket, langsomt ad en snoet vej hen til et træ. Makkeren mærker bark, grene og stammens tykkelse og føres tilbage ad en ny vej. Nu tænder makkeren lommelygten og skal finde sit træ igen – derefter bytter I. Har haven få træer, kan buske og hækken også bruges.
To hold stiller sig på række ved terrassen med hver sin lanterne. På signal går den første fra hvert hold i rask gang om frugttræet og skuret og giver lanternen videre til den næste. Løber man, eller rører lanternen jorden, skal man gå turen om. Holdet, der bliver færdigt først, vinder, og en voksen kan følge de mindste på deres tur.
Bålfadet og grillen samler hele selskabet, og her er lege til før, under og efter maden – fra snobrød og skumfiduser til gåder, sange og knob.
Havetip: Stil bålfadet på fliser eller grus langt fra hæk og træer, hav en spand vand klar, tjek at bål er tilladt, og lad altid en voksen styre ilden.
En voksen tænder op i bålfadet i god tid, så der er gløder, når dejen er klar. Hver ruller sin dej til en lang pølse og vinder den tæt om en ren pind. Hold brødet en håndsbredde over gløderne, og drej langsomt, til det er gyldent og glider af pinden. Fyld hullet med smør eller syltetøj, og lad de mindste holde pinden sammen med en voksen.
Alle sidder i en kreds om bålfadet, mens en voksen holder ilden ved lige. Den yngste begynder en historie og stopper midt i en spændende sætning, fx »og bag skuret hørte de …«. Den næste tager over, og efter to omgange skal den sidste i kredsen give historien en slutning – og starte den næste. De mindste må gerne bidrage med bare ét ord eller en lyd.
Når en voksen har fået bålet brændt ned til gløder, får hver en lang pind og én skumfidus. Alle rister samtidig og drejer, til skumfidusen er jævnt gylden uden en eneste sort plet. En dommer kårer den flotteste, og vinderen dømmer næste runde. Lad den køle et øjeblik, før den spises, for sukkeret bliver meget varmt.
Før dejen kommer frem, går alle på jagt i haven efter den perfekte snobrødspind. Den skal være lang, lige og helst fra hassel eller et frugttræ, og en voksen skærer spidsen ren. Pindene lægges på havebordet, og ved »nu« peger alle på deres favorit – dog ikke deres egen. Flest stemmer giver første plads ved bålfadet. Taks er giftig og må aldrig bruges.
Skriv ord som »sol«, »båd« og »nat« på kortene, og læg dem i en bunke ved bålfadet, hvor en voksen passer ilden. Den yngste trækker først og starter en sang med ordet i, og alle synger et vers med. Turen går til venstre, og når bunken er tom, vælger kredsen sammen aftenens sidste sang. Bedsteforældrene kender ofte de gamle sange.
Hver skriver i hemmelighed navnet på en kendt person eller figur på en seddel og taper den i panden på sidemanden. Rundt om bålfadet, hvor en voksen styrer ilden, stiller man på skift ja-nej-spørgsmål – er svaret ja, må man spørge igen. Den sidste, der gætter, skriver sedler til næste runde. Vælg figurer, som både børn og bedsteforældre kender.
Hvert hold får en lige stor kartoffel og pakker den tæt ind i sølvpapir. Holdene skriver et bud på, hvor mange minutter kartoflen skal ligge i gløderne, og en voksen lægger dem i bålfadet på samme tid. Den voksne tager hver ud, når holdets tid er gået, og den møreste uden sorte pletter vinder. Giv sølvpapiret en snoet flig eller en knude pr. hold, så kartoflerne ikke bliver byttet om.
En voksen styrer grillen og griller små stykker squash, peberfrugt, ananas og majs, mens de andre kigger væk. Smagerne lukker øjnene ved havebordet og får ét afkølet stykke ad gangen. Rammer man den rigtige råvare, får man et point, og efter fem smagsprøver vinder den med flest. Vinderen bestemmer næste ret på grillen – og spørg om allergier, før I går i gang.
Del jer i to hold ved bålfadet, mens en voksen sørger for bålet, og læg sedlerne i en skål. Skiftevis trækker en fra hvert hold en seddel og mimer opgaven i bålets skær. Gætter holdet det inden for et minut, får det et point, og først til fem point vinder. De mindste kan trække sedler med dyr.
Hvert hold får en lige stor bunke brænde og en plan plet et godt stykke fra bålfadet. På »nu« har holdene to minutter til at bygge det højeste tårn – så slipper alle og går fem skridt væk. Står tårnet stadig, tæller det, og det højeste vinder. Bagefter lægger en voksen brændet på bålet. Hold fingre og tæer fri, når et tårn vælter.
Læg en flad sten ved bålfadet, og pil en lille vattot løs ovenpå. Under opsyn af en voksen prøver én ad gangen at slå gnister fra ildstålet ned i vattet, mens en anden tager tiden. Den, der hurtigst får vattet til at fænge, får lov at tænde aftenens bål sammen med den voksne. En spand vand skal stå klar, og skraberen trækkes hårdt ned ad stålet tæt over vattet.
Sæt jer om bålfadet, hvor en voksen har ansvaret for ilden, og lad den ældste begynde. På skift fortæller hver en kort oplevelse fra en tur eller haven – sand eller skrøne. Tommelfingeren op betyder sand, ned betyder skrøne, og tager flertallet fejl, får fortælleren et point. Efter to runder vinder flest point – og de bedste skrøner gemmer altid en sand detalje.
En voksen styrer varmen på grillen, mens dejen bliver til små pandekager. På skift vender man sin pandekage med et lille kast i luften og griber den i panden igen. Den, der klarer flest vendinger i træk, vinder første pandekage med sukker. Brug en grydelap om håndtaget, og øv gerne først med en kold pande.
Bind rebet mellem to havestole, og stil holdene på række et par meter væk. På signal løber de første hen og slår et råbåndsknob, de næste et halvstik og så videre med pælestik, ottetalsknob og dobbelt halvstik. En dommer tjekker hvert knob – et forkert skal slås om. Hurtigste hold med fem rigtige knob vinder, og en gammel spejder kan vise knobene først.
Pak teltet ud på plænen, og bind tørklæder for øjnene på alle undtagen én, der kun må hjælpe med ord. Sammen rejser I teltet på tid, og den seende må ikke røre noget. Uret stopper, når teltet står stramt, og næste gang er det en anden, der ser. Pløkkerne trykkes kun ned med hænderne, aldrig med en hammer i blinde.
Med en teske udhuler hver sit æble og fylder det i al hemmelighed med kanel, rosiner, marcipan eller havregryn. Æblerne pakkes i sølvpapir, og en voksen lægger dem i gløderne i bålfadet i et kvarters tid. Bagefter smager alle på hinandens æbler, og hvert rigtigt gæt på fyldet giver et point. Spørg om nøddeallergi, før nogen bruger marcipan.
Hvert hold på to får tre hemmelige råvarer og et par grillspyd. På ti minutter skærer og sætter holdene spyddene sammen, og en voksen griller dem. Alle smager og giver op til fem point for smag og fem for udseende – flest point vinder. Skær stykkerne lige store, så de bliver færdige samtidig.
Lav bingoplader med ni felter som »en gnist flyver op«, »nogen nynner« og »en ugle tuder«, og giv hver en plade og en blyant. Hele aftenen ved bålfadet, mens en voksen er bålvagt, krydser man af, når det sker. Tre på stribe giver »bingo«, og så spiller I videre om fuld plade. De mindste kan få plader med små tegninger i stedet for ord.
Find en plet på fliserne et godt stykke fra bålet, som en voksen holder øje med. Den yngste holder en håndfuld tændpinde lodret og slipper, så de spreder sig i et lille virvar. På skift trækker man én pind fri – rokker resten af bunken, er det den næstes tur. Flest pinde vinder, når bunken er tom, og vinderen slipper næste bunke. Gør det sværere med kun én hånd.
I sidder i en kreds om bålfadet, og en voksen er bålmester. Den yngste starter: »Jeg skal på lejrtur og har et tæppe i rygsækken«. Den næste gentager og lægger en ny ting til, og sådan vokser rygsækken kredsen rundt. Den, der glemmer en ting, starter en ny rygsæk, og de mindste må få et hint.
Hver former sin klump dej til en figur, der kan sidde på pinden – en slange, en snegl eller et hjerte. En voksen styrer ilden, og alle bager samtidig over gløderne og drejer langsomt. Den figur, der bedst holder formen, vinder. Hold figurerne små og flade, så de bliver bagt igennem.
Stil jer i rundkreds et godt stykke fra bålfadet, som en voksen passer, og tag hinanden i hænderne. Midt i kredsen står en gnistjæger, og den ældste sender et klem videre – det er gnisten. Klemmet sendes hånd til hånd, og peger jægeren på den, der har gnisten, bytter de to plads. Et dobbeltklem vender retningen og gør det sværere at følge med.
Alle skriver et sommerminde, de aldrig glemmer, på en seddel og lægger den foldet i en skål. Ved bålet, hvor en voksen passer på flammerne, læser den yngste den første seddel højt. Gætter man skribenten, får man et point og læser den næste op. Bedsteforældrenes minder er ofte de sværeste at gætte.
Én er gådemester og har en bunke gåder klar på sedler ved siden af brændet. Hver gang bålet skal have brænde, læses en gåde højt, og den første med svaret rækker stykket til en voksen, der passer ilden. Flest rakte stykker gør en til gådemester næste gang. Hav lette gåder klar til de mindste.
Stil stubbene eller skamlerne en armlængde fra hinanden på plænen, langt fra bålfadet, hvor en voksen holder vagt. To stiller sig op og må kun røre hinandens håndflader – skub, træk og finter er tilladt. Den, der træder ned først, taber, og vinderen tager imod en ny udfordrer. Blødt græs under stubbene gør et fald ufarligt.
Lege til sommerhusgrunden, campingpladsen og ferieugen, hvor der er god tid, nye omgivelser og ofte både børn, forældre og bedsteforældre samlet.
Havetip: Pak en lille legetaske med kridt, reb, bold og kortspil, så I kan gå i gang med det samme, og spørg udlejeren, hvad grunden må bruges til.
Første feriedag vælger I fem discipliner: koglekast, balance på en træstamme, ringkast med en svømmering, sprint til flagstangen og et løb rundt om huset. Klip medaljer af pap, og lad en voksen være dommer, der skriver point på et stykke pap ved terrassedøren. Hver disciplin giver 3, 2 og 1 point, og medaljerne deles ud ved aftensmaden. Giv de mindste og bedsteforældrene et par skridts forspring i løbene.
Den yngste lægger sig først i hængekøjen og begynder en historie, mens en anden gynger stille og roligt. Efter fem minutter bytter I plads. Den nye fortæller samler tråden op, hvor den forrige slap, og efter to runder får den, der ligger i køjen, lov at slutte historien. Hæng køjen lavt, og gyng blidt, så ingen falder ud.
Første aften skriver alle små opgaver på sedler – »byg en sandfigur«, »find fem slags blade«, »lær et nyt kortspil« – og lægger dem i krukken. Hver morgen trækker en ny fra familien dagens seddel, og I klarer opgaven sammen. Sidste dag tæller I de klarede sedler og kårer feriens bedste opgave. Bland nemme og svære opgaver, så alle kan være med.
Hver får en bingoplade med ni ting fra grunden og stranden – en måge, en fyrrekogle, sand i skoen, en snegl, en fjer. Pladerne hænger på terrassen hele ugen, og man krydser af, når man selv har set tingen. Første hele række vinder ugens første is, og bagefter jagter I fuld plade. Til de mindste tegner I tingene.
Halvdelen af familien skriver små beskeder, ruller dem ned i plastflaskerne og gemmer dem rundt på grunden, mens resten venter inde. Hver besked fortæller, hvor næste flaske ligger, og den sidste afslører, hvor dagens kage står. Næste dag bytter I roller. Tæl flaskerne ind igen, så ingen bliver liggende i naturen.
Hver dag i ferien finder en ny i familien på en dyst – kast, balance, gåder eller kortspil – med ting fra huset. Vinderen får 3 point, nummer to 2 og resten 1 i notesbogen. Sidste aften lægges pointene sammen, og ugens mester kåres ved middagen. Skiftes I til at vælge, får både børn og bedsteforældre en dag, hvor de er stærkest.
Stil spanden på græsset, og markér tre kastelinjer med pinde på fire, seks og otte skridts afstand. På skift kaster hver en fyrrekogle fra den linje, man vælger, og i spanden giver den 1, 2 eller 3 point alt efter afstanden. Efter ti kast hver vinder flest point. Kogler hentes først, når alle har kastet.
Læg en seddel med en lille opgave ved hvert af husets hjørner – ti hop, et rim, en kogle i spanden. To hold starter fra terrassen, og de første løber rundt om huset og løser opgaverne. Tilbage på terrassen gives en kogle videre til den næste, og hurtigste hold vinder. Gå ruten igennem først, og flyt cykler og slanger væk.
Køb fire slags is i den lokale kiosk, og lad én være isvært, der i hemmelighed giver dem numre. Dommerne lukker øjnene på terrassen og får en skefuld af hver is efter tur. Hver gætter smagen og giver karakter fra 1 til 6 – vinderisen bliver ugens ferie-is. Brug en ren ske til hver smagsprøve, og hav et glas vand klar imellem.
Stil tomme dåser på en bænk på plænen, og læg en pind som kastelinje fem-seks skridt væk. Udebruseren eller vandslangen er vandpost, og på skift løber en fra hvert hold derhen, fylder sin svamp og kaster den efter dåserne. Efter fem minutter vinder holdet med flest væltede dåser. En voksen holder øje, hvis der er et badebassin, og svampene kastes kun efter dåserne.
Tegn en stor ludoplade med kridt på fliserne med felter på en skridtlængde og et mål i midten. Hvert hold har to familiemedlemmer som brikker, og terningen er en papkasse med prikker. Holdene kaster på skift, og lander man på en modstander, sendes den hjem. Første hold med begge brikker i mål vinder. De mindste kan kaste terningen og råbe tallet.
Første dag hænger I et stort papir og en blyant op på terrassedøren. Hver gang nogen ser et nyt dyr på grunden – en hare, et egern, en sommerfugl eller en snegl – skrives arten på med finderens navn. Kun den første får sit navn på, og sidste dag tæller I, hvem der står flest gange. Kig på småkrybene, men lad dem være i fred på grunden.
En halv time før solnedgang sætter alle sig på terrassen, og én slår i hemmelighed det nøjagtige tidspunkt op. Hver skriver sit bud på det minut, hvor solen forsvinder helt bag træerne eller horisonten. Så ser I det ske sammen, og det nærmeste bud vinder og vælger aftenens dessert. De mindste kan i stedet gætte, hvilket træ eller hus solen går ned bag.
To lige store hold stiller sig på række på plænen, og den forreste i hver række får et vådt badehåndklæde. På signal sendes det bagud, skiftevis over hovedet og mellem benene, til den bagerste. Den bagerste løber frem og starter forfra, og holdet er færdigt, når den oprindelige forreste står forrest igen. Hurtigste hold vinder, og på varme dage kan håndklædet dyppes i en spand vand før hver runde.
Læg to sæt alt for stort regntøj klar ved terrassen – jakke, bukser, sydvest og gummistøvler – og del jer i to hold. På signal tager den første på hvert hold det hele på, løber til flagstangen eller et træ og tilbage og klæder om til den næste. Holdet er færdigt, når alle har løbet, og hurtigste hold vinder. De mindste må nøjes med jakke og sydvest.
Når vinden er jævn, stiller I jer på den åbne del af grunden med ryggen til vinden. En hjælper holder dragen, mens ejeren går baglæns med snoren og trækker, når hjælperen slipper. Hvem kan holde sin drage længst i luften, og hvem kan få den til at stå helt stille over klitten? Hold god afstand til elledninger og veje.
Hver samler fund fra stranden, skoven og grunden – sten, skaller, fjer, kogler – og lægger dem på terrassebordet med små skilte. Skiltene vender nedad, til alle har udstillet. Så går alle rundt som museumsgæster og gætter, hvor hvert fund kommer fra – et point pr. rigtigt gæt. Tag kun ting, der ligger løst, og lad levende dyr blive.
Spænd slacklinen mellem to solide træer, højst i knæhøjde og over blødt græs. På skift går hver så langt som muligt, mens en voksen går ved siden af de første gange. Længst vinder, og i næste runde skal man også vende sig på linen. Et håndklæde om stammerne skåner barken.
Hver finder et fladt stykke bark og stikker en lille pind i med et blad som sejl. Fyld baljen på terrassen, og læg to både ved den ene kant. På »nu« puster de to ejere, og den første båd over til den anden kant vinder og møder næste udfordrer. Selv ved en balje holder en voksen øje med vandet.
Hele ugen samler alle spørgsmål om egnen – hvad hedder stranden, hvilken farve har fyret, hvor ligger bageren. Sidste aften læser en voksen dem op på terrassen, og holdene skriver svarene ned. Flest rigtige svar vinder. Lad børnene lave spørgsmål til de voksne – de lægger mærke til andre ting.
Giv hver en teltpløk, og find en plet med fast græs på pladsen. På skift banker man sin pløk i med gummihammeren, mens de andre tæller slagene højt. Færrest slag uden en bøjet pløk gør en til pløkkemester. Slip pløkken, så snart den står selv, og hold de andre et skridt tilbage.
Hver aften skriver hver i familien én linje om dagens bedste oplevelse på papiret på terrassebordet. Linjerne skal rime parvis, så den næste skal finde et rim på den forrige linje. Sidste aften læses hele digtet højt på terrassen, før det skrives ind i sommerhusets gæstebog. Sidder et rim fast, kommer resten med forslag.
Hver familie eller teltgruppe på pladsen får stof og tusser og en time til at lave et flag og finde på et kort råb. Flaget bindes på en pind ved teltet, og til sidst går alle fra telt til telt og hører råbene. Så stemmer alle om det flotteste flag og det sjoveste råb, dog ikke på deres eget. Lad de mindste tegne og de større skrive navnet.
Del jer i hold, og find udklædning i husets skabe – hatte, tæpper, solbriller og regntøj. Hvert hold øver en kort sketch om noget sjovt, I oplevede sammen i ferien. Efter aftensmaden er terrassen scene, og holdene spiller efter tur. Alle får en pris – for bedste replik, sjoveste kostume eller flotteste lydeffekt. De mindste kan stå for lydeffekterne med en gryde og en ske.
Hængekøjen er feriens mest eftertragtede plads, så hver eftermiddag afgøres den ved en kort dyst. Taberen fra i går vælger dagens disciplin – sten, saks, papir, koglekast eller en gåde. Vinderen får hængekøjen den næste time, og så er der ny dyst. Koglerne kastes kun efter et mål, aldrig mod nogen.
Påske, sankthans, høstfest, halloween og jul – lege, der flytter årets højtider ud i haven, så alle får frisk luft og fælles minder.
Havetip: Gem udstyret fra år til år i en kasse pr. højtid, og tilpas legene til vejret – i december kan en kort leg i haven og varm kakao bagefter være nok.
En voksen gemmer påskeæggene, mens resten venter inde – de mindstes lige synligt på plænen, de ældres i hækken og mellem bedene. Hver deltager får sin farve og samler kun æg i den, så alle finder lige mange. Den, der først har alle sine, hjælper de andre med »varmt« og »koldt«. Skriv antallet ned, mens æggene gemmes, så I ved, om der mangler nogen til sidst.
Hver pynter sit hårdkogte æg, så det er let at kende, og planken lægges skråt op ad en havestol. Den yngste starter og slipper ægget øverst uden at skubbe. Hvor ægget stopper, sættes en pind, og efter tre runder vinder det æg, der har trillet længst uden at revne. De knuste æg bliver til æggesalat, så intet går til spilde.
Hver vælger et hårdkogt æg, og I mødes to og to ved havebordet. Den ene holder sit æg stille med spidsen op, og den anden banker sin spids ned mod det. Det æg, der holder, går videre til næste runde, til familiens stærkeste påskeæg er fundet. Et æg med revnet spids må kæmpe videre med den butte ende.
En voksen tegner små harespor med kridt fra hækken over fliserne og rundt om skuret, med en påskegåde hist og her. Følg sporet, og løs gåderne – først med svaret må I gå videre. For enden står kurven med noget sødt, som deles ligeligt. Næste år kan de største tegne sporet til de mindste.
Hver laver et gækkebrev til en anden i familien med et lille vers og skriver sit navn som prikker – én prik pr. bogstav. Brevene hænges på tørresnoren med klemmer, og hver finder sit eget. Modtageren har tre gæt – gætter man rigtigt, skylder gækkeren et påskeæg, ellers er det omvendt. De mindste klipper selv mønstret, mens en voksen hjælper med verset.
Sankthansaften, længe før en voksen tænder bålet, stiller to hold sig ved terrassen med hver sin kost. På signal rider de første på kosteskaftet ud omkring frugttræet og hjem igen, mens resten hepper med heksehyl. Kosten går videre til næste rytter, og hurtigste hold får lov at vælge aftenens første sang ved bålet. De mindste kan ride sammen med en større heks.
Læg sedlerne med emner i en hat – sommeren, haven, myggene, den bedste is – og saml jer ved bålet, som en voksen passer. Den yngste trækker først og holder en båltale på højst et halvt minut, mens en anden tager tiden. Når alle har talt, kårer I den mest overraskende tale ved at klappe. Er man genert, må man holde talen sammen med en makker.
På årets lyseste aften går hele familien ud efter aftensmaden og leger, så længe solen er oppe. Den yngste vælger første leg, og hver halve time er det en ny, der vælger en leg, I ikke har leget endnu. Ved solnedgang tæller I legene, og tallet skrives ned som rekord til næste år. Bedsteforældrene kan vise en leg, de selv legede som børn.
Gammel skik siger, at syv forskellige blomster under hovedpuden sankthansaften giver drømme om fremtiden. På »nu« går alle ud i haven og leder – mælkebøtter, kløver og tusindfryd tæller også. Den, der først har syv slags, vinder, og de andre leder videre, til alle har en buket. Spørg, før I plukker i bedene.
Spørgsmålene handler om sommer og midsommer – hvornår er dagen længst, hvem var Sankt Hans, hvorfor tænder vi bål. Holdene sidder på terrassen, imens en voksen bygger bålet op. En quizmaster læser op, holdene skriver svar, og hvert rigtigt tæller ét point. Vinderne går forrest ned til bålet, og et par lette spørgsmål holder de yngste med.
Fordel fem høstposter i haven: kartoffelløb, æblestabling, gæt kurvens vægt, koglekast og en lille høstquiz. Holdene tager posterne én ad gangen og samler op til ti point ved hver. Når alle hold har været hele vejen rundt, vinder holdet med flest point og bærer høstkransen ind. Sæt gerne bedsteforældrene som dommere ved posterne.
Alle stiller sig på række ved skuret med en kartoffel foran sig og en pind i hånden. På »nu« skubber man kartoflen over plænen til terrassekanten – kun med pinden, aldrig med hænder eller fødder. Den første kartoffel i mål vinder og giver startsignal til næste heat. De mindste kan starte halvvejs.
Hver får et æble og en skræller ved havebordet, og på »nu« skræller alle samtidig. Skrællen skal hænge sammen i én lang strimmel – knækker den, tæller kun det længste stykke. Den længste strimmel vinder, og æblerne bliver bagefter til æblegrød. Gammel skik: Kast skrællen over skulderen – hvilket bogstav danner den?
Lad bedsteforældrene vise, hvordan neg blev bundet i gamle dage. Tag et bundt halm eller højt græs, sno et tyndt bånd af strå, og bind det stramt om midten. Når negene kan stå selv, stilles de i hobe på plænen med toppene lænet mod hinanden – en lille høstmark. De mindste kan holde bundtet, mens en voksen snor båndet.
Hver henter noget fra haven – en squash, en pose æbler, et bundt persille – og lægger det på havebordet. Alle får 20 knapper som penge, og en auktionarius sælger varerne én ad gangen til højeste bud. Når alt er solgt, vinder den med flest varer, og høsten bliver til aftensmad. Auktionarius kan skiftes efter hver tredje vare, så alle prøver.
Hvert hold får et græskar og en time til at lave det mest uhyggelige eller sjove ansigt. En voksen skærer låget af og hjælper med alle snit, mens holdet skraber kernerne ud med skeen og tegner ansigtet. Når mørket falder på, tændes LED-lys i græskarrene, og alle stemmer på et andet hold end deres eget. Kernerne kan gemmes og ristes på en bageplade bagefter.
Før det bliver mørkt, sætter en voksen lanterner med LED-lys, lagner og fem flagermus af pap op langs en kort rute i haven. I mørket går I ruten i små hold med en lanterne og leder efter flagermusene. Tilbage på terrassen siger hvert hold, hvor de fem hang – flest rigtige vinder. Gå ruten i dagslys først med de mindste.
Stil en stor gryde på plænen som heksegryde, og læg tre pinde i græsset som kastelinjer – den nærmeste tre skridt væk, den fjerneste ti. Hver får ti kastanjer og kaster på skift én ad gangen fra den linje, man tør. En kastanje i gryden giver 1, 2 eller 3 point alt efter linjen, og flest point gør en til aftenens heks eller troldmand. Ingen står ved gryden, mens der kastes.
En voksen styrer musikken og dømmer første runde, mens resten spøger rundt på terrassen. Stopper musikken, fryser alle som spøgelser – med armene ud, på ét ben eller med en grimasse. Den, der bevæger sig først, er dommer i næste runde. Hold musikken mere fjollet end uhyggelig, når de mindste er med.
Alle lægger sig på plænen som sovende spøgelser, og én er vækker. Vækkeren går rundt og fortæller vittigheder og laver fjollede lyde, men må aldrig røre nogen. Den, der fniser eller bevæger sig, rejser sig og hjælper med at vække de andre. Det sidste sovende spøgelse vinder og er vækker i næste runde. Sæt en grænse på to minutter, når de mindste er med.
Nissen har gemt sin grødskål i haven, og små sedler med rim viser vej fra postkassen til skuret og videre. Alle følger sporet sammen og læser rimene højt. Den, der først ser grødskålen, får lov at stille grød op til nissen på loftet. Til de mindste kan sedlerne have små tegninger i stedet for rim.
Skær æblerne i tykke ringe, træk en snor gennem midten af hver, og bind snor om fedtkuglerne, så det hele kan hænge. Pynt et træ eller en busk tæt på huset – æbleringene på de lave grene, fedtkuglerne højere oppe. Bagefter holder I øje fra vinduet og tæller, hvor mange slags fugle der kommer til julefest. Fjern nettet om fedtkuglerne, så fuglene ikke hænger fast.
Hvert hold får en gran eller busk i haven og en kasse uknuselig julepynt på terrassen. På signal løber den første fra hvert hold ud med én pyntegenstand, hænger den på træet og spurter hjem, hvor den næste står klar. Når kasserne er tomme, kårer bedstemor eller bedstefar det flotteste træ – ikke det hurtigste. Er fliserne glatte af frost, går I i stedet for at løbe.
Tænd lyskæden på havens gran, når mørket falder på, og tag hinanden i hænderne i en kreds om træet. Den yngste vælger første julesang, og I går rundt, mens I synger et vers. Så vælger den næste, og ingen sang må synges to gange – hvor mange når I? Brug en lyskæde, der er lavet til udendørs brug.
Del jer i to lige store hold, der står over for hinanden på plænen med god afstand, og giv alle på hvert hold et nummer. En voksen lægger nissehuen i midten og råber et tal – så spurter de to, der har det tal. Kommer man hjem med huen uden at blive rørt, får holdet et point – første til fem vinder. Et let tryk på armen er nok, og ingen skubber.
Lege, der får naboerne til at tale sammen – til vejfesten, på fællesarealet og når børn og voksne fra hele kvarteret mødes.
Havetip: Aftal med kommunen og naboerne, hvis vejen skal lukkes, og fordel legene, så hver have eller indkørsel får sin post, og ingen plæne bliver slidt op.
Hver husstand står for én disciplin i sin forhave eller indkørsel – fx ringkast, balancegang eller koglekast i en spand. Blandede hold på fire til seks går fra have til have, og værterne skriver holdets point på et kort. Til sidst mødes alle i vejens sidste have, hvor pointene lægges sammen og medaljerne deles ud. Fordel børn og bedsteforældre jævnt på holdene, så alle aldre er med.
Én nabo er quizmaster og har skrevet 15 spørgsmål om vejen på papir – fx hvor mange hunde der bor her, og hvem der har det ældste æbletræ. Del jer i hold på tværs af husstandene, og skriv svarene ned ved havebordet. Efter sidste spørgsmål læses facit op, og vinderholdet passer på vandrepræmien til næste år. Læg et par spørgsmål ind, som kun børnene kan svare på.
Lav bingoplader med ting fra kvarteret: en rød postkasse, en trampolin, et æbletræ, en kat i et vindue og en havenisse. To og to – helst et barn med en voksen – går I rundt med en plade og en blyant og krydser af, hvad I ser fra fortovet. Det første par, der er tilbage med fuld plade, vinder. Tegn tingene som små billeder, så de mindste også kan læse pladen.
Til vejfesten bager hver husstand en kage, og kagerne stilles på det lange bord med numre i stedet for navne. Alle smager et stykke af hver og skriver favorittens nummer på en stemmeseddel. Stemmerne tælles op, og vinderen afsløres ved kaffen. Lad børnene stemme for sig, så der også kåres en børnefavorit.
Husstandene laver hver en lille opgave ved deres låge – et rim, et kast eller en gåde. Holdene får et kort over vejen og tager lågerne i den rækkefølge, kortet viser. Den sidste opgave afslører, hvor præmien er gemt. Send holdene af sted med fem minutters mellemrum, og lad de mindste bære kortet.
Inden festen går én nabo en tur med sin mobiltelefon og tager nærbilleder af små ting fra hver have – en speciel låge, en fuglekasse eller en havenisse. På festen vises billederne ét ad gangen, og naboerne skriver deres gæt på papir. Hvert rigtigt gæt tæller ét point, og flest point vinder. Fotografér kun det, der kan ses fra fortovet.
Vejen deles i to hold efter husnummer: lige numre mod ulige numre. Holdene dyster i tovtrækning på plænen, en stafet og en lille quiz, og hver vunden dyst giver et point. Det tabende hold står for oprydningen efter festen. Er holdene skæve, flytter et par naboer over.
Alle stiller sig i en rundkreds på fællesarealet eller i en indkørsel. Den første siger sit navn, sit husnummer og sin yndlingsplante, og den næste gentager det hele og lægger sit eget til. Sådan går det rundt, til den sidste har remset alle op – og så kender man pludselig halvdelen af vejen. Hvisk gerne hjælp til de mindste.
Fra hver have kommer en stikling, en potteplante eller en pose frø med til festen. Planterne stilles på et bord med hver sit nummer, og numrene lægges som lodder i en skål. På skift trækker naboerne et lod og tager planten med hjem, og til næste vejfest viser alle, hvordan den har klaret sig. Sæt en seddel med navn og pasningsråd i hver potte.
Med kridt tegner I en ramme til hver husstand på fortovet eller i indkørslen, så rammerne ligger på række ned ad vejen. Den første tegner et billede, og de næste fører naboens streger videre i deres egen ramme – en vej, en flod eller en lang hale. Til sidst går hele vejen langs billedet og ser, hvordan det hænger sammen. De mindste kan farvelægge, mens de større tegner.
En gammel havehandske er stafetstav, og der står en løber klar ved lågen i hver have ned ad vejen. På startsignalet løber den første med handsken til næste låge og giver den videre – hele vejen ned til den sidste have. En nabo med stopur tager tiden, som skrives op, så I kan prøve at slå den næste år. Løb på fortovet, hvis vejen ikke er lukket.
Synligt fra vejen stiller hver husstand en havenisse eller en lille figur i forhaven og skriver husnummeret på en fælles liste. Børn og voksne går rundt i små hold med listen og noterer, hvor hver nisse står. Det første hold, der er tilbage med en fuld liste, vinder. Stil nogle nisser lavt, så de mindste kan få øje på dem først.
Ved det lange bord på vejfesten er én nabo vært med uret i øje. Hvert kvarter råber værten en regel som »alle med en hund rykker tre pladser til venstre«. Tallerken og glas tages med, og inden aftenen er omme, har alle siddet ved nye naboer. Lad børnene finde på hver anden regel, fx om sko eller kæledyr.
Ryd en carport, stil havestole op foran den, og sæt musik på mellem numrene. Naboerne skriver sig på en liste med et lille nummer – en sang, et trylletrick, en vittighed eller en dans – og en vært kalder dem frem efter tur. Alle optrædende får en blomst fra haverne som tak, og ingen bliver bedømt. Lad børnene åbne showet.
To nabohaver med en lav hæk imellem sig stiller hver fem tomme dåser op på række et par meter fra hækken. Holdene står på hver sin side, skyder med vandpistoler og kaster med våde svampe efter naboens dåser – aldrig efter ansigter. Den side, der først har væltet alle modstanderens dåser, vinder, og så stilles de op igen. En voksen fylder vand på, og de mindste må gå helt hen til hækken.
Gæsterne får hver en blyant og en plade med felter som »har boet her i over 20 år«, »har en kolonihave« eller »kan spille et instrument«. Spørg jer frem, og få en nabo, der passer, til at skrive sit navn i feltet – hver nabo må kun stå én gang på pladen. Den første med fuld plade vinder. Lav et par felter, som kun børnene kan opfylde, fx »har mistet en tand i år«.
Børnene er dommere og sidder på en række havestole ved vejen. Hund og ejer går en lille runde forbi dommerne, ét par ad gangen, og viser gerne et trick. Til sidst giver børnene hver hund sin egen pris – bedste trick, flotteste pels, roligste gæst eller hurtigste til at sætte sig. Hold hundene i snor og med god afstand.
Et kosteskaft lagt over to spande bliver til en hæk i hver forhave – en lav til børn og en højere til voksne. Løberne starter én ad gangen ved den første have og springer over hækkene hele vejen ned. En nabo tager tid, og den bedste tid i hver aldersgruppe vinder. Falder et skaft ned, lægges det bare på igen.
Værterne hænger et nummereret spørgsmål på hver postkasse ned ad vejen. Holdene får en blyant og et svarark og sendes af sted med et par minutters mellemrum, så ingen står i kø. Ved den sidste postkasse venter værterne med facitlisten, og flest rigtige vinder. Tegn nogle af spørgsmålene, så de mindste kan svare.
I efterårsferien skærer hver husstand et græskar ud og stiller det med et LED-lys indeni ved lågen. Når det bliver mørkt, mødes naboerne for enden af vejen og går ruten sammen fra låge til låge. Til sidst stemmer alle om det sjoveste og det mest uhyggelige græskar. En voksen klarer kniven, mens børnene tegner ansigtet og skraber græskarret ud.
River og trillebøre tages med, når vejen mødes på fællesarealet en lørdag i oktober. Arealet deles i felter, og hver gruppe river sit felt og samler bladene i én stor bunke. Efter en time kåres den største bunke, og bagefter er der kakao til alle. De mindste kan køre trillebøren til komposten, mens en voksen går med.
På terrassen fortæller én husstand ad gangen lidt om sit hus – hvem der boede der før, og hvad der er bygget om. De andre gætter byggeåret højt, og husstanden afslører svaret. Det tætteste bud får et point, og flest point efter sidste hus vinder. Tag gerne gamle billeder af husene med.
Når mørket falder på en aften i oktober, sætter hver husstand lanterner med LED-lys ud ved hækken, og ved hver tredje lanterne hænger en lille gåde. Naboerne går ruten sammen og løser gåderne i fællesskab. Turen slutter ved den sidste lanterne, hvor svarene afsløres. Hold de små i hånden, og gå på fortovet.
Af gammelt tøj, halm og to pinde bundet i kryds bygger hver husstand et fugleskræmsel og stiller det i forhaven. På vejfesten går alle rundt sammen og stemmer på deres favorit – dog ikke på deres eget. Vinderen bestemmer næste års tema. Lad børnene finde på navn og ansigt, mens de voksne binder pindene.
Jeres vej udfordrer nabovejen til fem discipliner på fællesarealet: tovtrækning, stafet, quiz, boldkast og fællessang. Hver vej stiller et blandet hold, og en dommer fra hver vej deler point ud efter hver disciplin. Taberne inviterer på kaffe og kage næste gang. Sæt både børn og bedsteforældre i hver disciplin.
Når river, kurve, frø og kompost bliver til konkurrencer, går havearbejdet dobbelt så hurtigt – og både børn og bedsteforældre hjælper gerne til.
Havetip: Giv alle redskaber i deres egen størrelse og et par havehandsker, og del haven op i små felter, så opgaven føles overskuelig, og ingen tramper i de nysåede bede.
Del jer i hold, og giv hvert hold sit eget bed, en spand og et håndredskab. På signal luger holdene i ti minutter, og alt ukrudt med hele roden tæller ét point. Mælkebøtter med en rod over en håndsbredde er tre point værd, og når tiden er gået, tælles spandene op på fliserne. Flest point vinder, og bedstemor er dommer og afgør, hvad der er ukrudt.
Fire pinde markerer en firkant på plænen til hvert hold, og holdene får en rive og et par sække hver. På signal har holdene fem minutter til at rive bladene sammen og fylde så mange sække som muligt. Bagefter tælles sækkene, og flest vinder, før alle blade ryger på komposten. Den mindste på holdet holder sækken åben.
På sit eget stykke plæne drysser hvert hold et bogstav, et hjerte eller et årstal med sand. Med løgplanteren stikker holdet huller langs stregen og sætter et krokusløg i hvert, spidsen opad. Proppen med græs sættes tilbage, og mønstret venter under jorden hele vinteren. Til foråret stemmer familien om det flotteste blomsterbillede. De mindste kan lægge løgene i hullerne.
Giv alle et ukrudtsjern og ti minutter på plænen. Find en mælkebøtte, stik jernet ned langs roden, vip forsigtigt, og træk hele roden op uden at knække den. Til sidst lægges rødderne side om side på fliserne, og tommestokken afgør, hvis der er længst. Vand plænen dagen før – i blød jord glider rødderne lettere op.
Læg æbleskrog, en sølvpapirkugle, kaffegrums, en plastikpose og visne blomster i en bunke på terrassen ved to spande: kompost og skrald. Holdene skiftes til at tage én ting og lægge den i den spand, de tror er den rigtige. En voksen siger straks, om det var rigtigt, og til sidst vinder holdet med flest rigtige. De mindste bærer bagefter kompostspanden ud.
I hemmelighed vælger hver et frø – bønne, ært, solsikke eller karse – og sår det i sin egen potte med jord. Skriv navnet under potten, stil potterne på række på terrassen, og vand dem lige meget. Den, hvis frø først stikker hovedet op, vinder, og så gætter I de andres frø. Giv de mindste en bønne – den er nem at holde på.
Stil en spand til hvert hold ved bedet, og giv holdene hver en lille vandkande. På signal fylder den første kanden ved vandtønden, løber hen og hælder i spanden og giver kanden videre. Det første hold med en halvfuld spand vinder, og vandet går bagefter til blomsterne. En voksen står ved tønden og fylder kanderne for de mindste.
Under æbletræet får hvert hold en kurv, og ved stammen står en fælles spand til de rådne. På signal har holdene fem minutter til at samle nedfaldsæbler: Hele æbler tæller to point, æbler med hak ét. De rådne skal i spanden til komposten, og flest point vinder. Kig efter hvepse, før I griber.
Før bladene samles, aftaler I et kæmpe mønster på plænen – en spiral, en labyrint eller et smil. Alle river stier i bladtæppet, så græsset kommer frem i stregerne. Gå rundt i det færdige mønster, og tag et billede fra et vindue ovenpå. Til sidst rives bladene sammen til komposten, men de mindste må løbe labyrinten igennem først.
Find et roligt hjørne af haven til hvert hold, gerne under en busk eller ved hækken. Byg en hule af grene og kvas med en lille indgang, og fyld den med tørre blade. Efter tre kvarter kårer bedstefar det hus, et pindsvin helst ville flytte ind i, men alle husene bliver stående vinteren over. De mindste kan samle tørre blade, mens de større bygger taget.
Pluk det sidste fra køkkenhaven og bærbuskene – hver med sin kurv og en halv time til rådighed. Bagefter lægges høsten i en regnbue på havebordet – rødt, orange, gult, grønt og lilla. Den, der har fundet flest farver, vinder, og så snakker I om, hvilken farve der mangler i haven i år. En voksen viser de mindste, hvad der er modent og må plukkes.
Stenene skal ud, før et nyt bed bliver sået, og hvert hold får en spand og halvdelen af bedet. På signal samler holdene sten i ti minutter. Der er ét point for flest sten og ét for den største sten. Stenene lægges i spanden og kastes aldrig, så de mindste trygt kan være med.
Hynder, legetøj, urtepotter og havestole skal ind i skuret, og holdene stiller sig i kø på terrassen. På signal bærer den første på hvert hold én ting ind, løber tilbage og klapper den næste i hånden. Hurtigste hold får ét point, og den pæneste stabel får ét, så alt kan findes igen til foråret. Tunge ting bæres af to sammen, og de mindste tager hynderne.
Tegn en kridtcirkel for enden af terrassen og en startstreg fem meter derfra. Hver spiller fejer tre kastanjer én ad gangen hen over fliserne med gårdkosten. Den kastanje, der ligger tættest på midten, når alle har fejet, vinder runden. De mindste må starte to skridt nærmere, og bladene ryger med i fejningen.
Hvert hold får en krukke, jord og lige mange stedmoderblomster. Holdene skiftes til at sætte én plante ad gangen, så alle på holdet får hænderne i jorden. Når krukkerne er fyldt, giver bedstemor point for det flotteste arrangement, det bedste jordarbejde og det reneste bord bagefter – flest point vinder. De mindste kan fylde jorden i med hænderne.
Hver får en bingoplade med ting, der dukker op under oprydningen: et tomt sneglehus, en glemt bold, en kogle, en regnorm og en tabt handske. Ryd op, og kryds af med blyanten, hver gang I finder en ting fra pladen. Den første med fuld række råber »Bingo«, og så spiller I videre om fuld plade. Regnorme og småkryb sættes forsigtigt tilbage i bedet.
Med papirposer og en blyant leder alle i bedene efter afblomstrede morgenfruer, solsikker, valmuer og stokroser. Pil frøene ned i posen, og skriv navnet på med det samme. Efter en halv time vinder den med flest slags og vælger, hvad der skal sås først til foråret. De mindste kan ryste valmuekapsler ned i posen.
Rundt om en kartoffelplante i køkkenhaven gætter alle, hvor mange kartofler der gemmer sig i jorden. En voksen graver planten op med greben, og børnene samler kartoflerne i spanden og tæller højt. Det tætteste bud vinder og peger på næste plante. Stik greben ned et stykke fra stænglen, så kartoflerne ikke bliver spiddet.
Sæt musik på terrassen, og giv alle en spand og hvert sit stykke bed at luge. En voksen er DJ og stopper musikken, når det passer, og så fryser alle med det, de har i hænderne. Den, der holder det største stykke ukrudt, vælger næste sang og bliver ny DJ. De mindste må danse rundt mellem spandene og tømme dem på komposten.
Ved hver sin bærbusk med ribs, solbær eller stikkelsbær står alle klar med et krus. På signal plukker alle løs, og ingen må spise af bærrene undervejs. Det første fulde krus vinder, og bærrene bliver bagefter til saft eller grød. En voksen viser de mindste, hvilke bær der er modne.
Om efteråret tømmer I fuglekasserne med handsker på og lægger den gamle rede på havebordet. Mos, hår, fjer eller strå – alle gætter, hvilken fugl der har boet der. Slå svaret op i fuglebogen, og den, der gættede rigtigt, tømmer næste kasse. En voksen tager kassen ned, og alle vasker hænder bagefter.
Terrassen deles i strimler, og hver deltager får en strimmel og et fugejern. I et kvarter kradser alle mos og ukrudt op af fugerne. Bagefter bedømmer familien, hvilken strimmel der er pænest, og vinderen slipper for at feje op. Bær handsker, og kras væk fra kroppen, så jernet ikke smutter.
Havemøblerne skal vaskes, før de går i vinterhi, så hvert hold får en stol, et bord, en børste og en spand sæbevand på plænen. Holdene skrubber i et kvarter, og en voksen skyller efter. Den reneste stol kåres, og vinderholdet får retten til at sidde først i den til foråret. De mindste kan skrubbe stoleben, mens bedsteforældrene tager bordpladen.
Spænd en snor mellem to pinde i køkkenhaven til hver, og træk en rille langs snoren med en finger. Hver sår sin række radiser eller ærter, dækker frøene og skriver navnet på en pind for enden. Når frøene spirer, ser I, hvis række blev mest lige. De mindste kan lægge ærterne én og én i rillen.
Inden frosten trækkes haveslangen ud i fuld længde, så vandet løber ud. Hver prøver efter tur at rulle den op så hurtigt og pænt som muligt, mens en anden tager tid. Slår slangen knude, lægges ti sekunder til, og den hurtigste tid vinder. De mindste kan rulle sammen med en voksen og tælle sekunderne højt.
Havens egne mesterskaber – med OL, tikamp, liga, rekordbog og turneringsformer, der holder spændingen i en dag, en ferie eller en hel sommer.
Havetip: Vælg discipliner, hvor både de yngste og de ældste har en chance, skriv resultaterne på en tavle ved skuret, og flyt kast og løb rundt, så plænen ikke slides i samme spor.
Klip medaljer af pap, og bind rødt silkepapir på et kosteskaft som »fakkel« – uden ild. Legene åbnes med en indmarch rundt om plænen, og så afvikles fem discipliner i løbet af dagen, fx koglekast og balance. En voksen skriver resultaterne op, og ved præmieoverrækkelsen på terrassen får de tre bedste i hver disciplin en medalje. Lad hver vælge én disciplin, så alle har en, de er gode til.
Tegn en tabel med alle familiens navne på skurdøren – på en tavle eller på papir. Hver søndag hele sommeren spilles én havedyst – kast, løb, gåder eller balance – som sidste uges vinder vælger. Vinderen får tre point og andenpladsen to, mens alle andre får ét for at være med. Når sommerferien slutter, kåres familiens ligamester.
Ti korte discipliner skrives på papir: hop på ét ben, kogle i spand, kast med gummistøvle, balance på kantsten, en huskeleg og fem, I selv finder på. Alle prøver hver disciplin efter tur, og en dommer giver fra 1 til 10 point. Til sidst lægges pointene sammen, og flest point i alt vinder. Hold pause med saftevand efter fem discipliner, så bedsteforældrene kan holde hele eftermiddagen.
Ved terrassen tegnes en kridtstreg, og tilskuerne står bag den. Efter tur kaster hver deltager en gammel gummistøvle ud over plænen – forlæns, baglæns eller mellem benene, alle vælger selv stil. Hvert kast markeres med en pind, og bedste af tre kast tæller. Længste kast vinder mesterskabet. Ingen går ud efter støvlen, før alle har kastet, og de mindste må kaste fra to skridt foran stregen.
Læg en notesbog i skuret, og giv hver side en rekord: flest hop på ét ben, længst balance på en planke, flest kogler i spanden på et minut. Alle kan prøve når som helst, men der skal være et vidne. Slår man en rekord, skrives navn, dato og resultat ind under den gamle. Lav egne sider til de mindste, så de også har rekorder at jagte.
Navnene skrives på sedler og trækkes parvis fra en hat ind i et turneringsskema på skurdøren. Vælg en dyst, fx storkestand eller koglekast i en spand, og spil kampene én ad gangen. Vinderen af hver kamp går videre, og taberne bliver dommere eller heppekor, indtil finalen spilles med alle som publikum. Går tallet ikke op, går den yngste direkte videre.
Vælg et par dyster, fx koglekast i en spand, og skriv alle navne på et papir. De yngste og de ældste får forspring: tre point foran, et skridt tættere på målet eller et ekstra forsøg. Efter hver runde justeres forspringet: vinderen giver et skridt fra sig, og den sidste får et mere. Flest sejre efter fem runder vinder.
Brug et havespil, I har, og skriv alle navne på et papir med plads til fem runder. I første runde trækkes kampene tilfældigt, og derefter mødes spillere med samme antal sejre – fx to sejre mod to sejre. Ingen ryger ud, og den med flest sejre efter fem runder vinder. Er I et ulige antal, holder en ny spiller pause hver runde og får en sejr for den.
Familiens navne skrives under hinanden på papir og tapes på skurdøren – gerne med den yngste øverst. Man må udfordre den, der står én eller to pladser over en selv, i en dyst, den udfordrede vælger. Vinder udfordreren, bytter de to plads. Den, der står øverst, når sommeren er slut, er mester.
Mal en gammel urtepotte med guldmaling – den er familiens vandrepokal. Hver sommer aftaler familien én stor dyst, og vinderen får navn og årstal skrevet på potten. Vinderen passer på pokalen og forsvarer den næste sommer. Skift mellem dyster, hvor de unge og de ældre har fordelen, så pokalen kommer rundt.
Fire af familiens havespil får hver sin store turnering i løbet af sommeren, fx et kastespil, et kuglespil, et boldspil og et kortspil på terrassen. Hver turnering får sin weekend, og vinderens navn skrives på en liste i skuret. Vinder man alle fire, er man havens ubestridte mester – ellers kåres den, der har vundet flest. Ved kaste- og kuglespil står ingen i kasteretningen.
Alle stiller sig på en række på plænen, løfter det ene ben og lægger armene over kors. Sætter man foden ned eller slipper armene, er man ude og hjælper med at tælle højt. Når der er to tilbage, lukker de øjnene i finalen, og den, der står længst, er storkemester. De mindste må holde en finger på en havestol.
En voksen borer et hul i hver kastanje, som trækkes på en snor med en knude for enden. To spillere står over for hinanden: Den ene holder sin kastanje stille, og den anden slår med sin. Så byttes der, og man slår på skift, indtil én kastanje knækker. Ejeren af den hele kastanje vinder og møder næste udfordrer. Slå kun på kastanjen og aldrig mod hænder eller ansigt.
På en blæsende oktoberdag stiller familien sig under det største træ i haven med god plads imellem. Når bladene drysser ned, prøver alle at gribe dem i luften, før de rammer jorden. Hvert grebet blad er et point, alle tæller højt for sig selv, og flest efter ti minutter vinder. De mindste får dobbelt point for hvert blad.
Syv dyster kommer på en liste på køleskabet – fx koglekast, bladfangning, en kastanjequiz og et løb rundt om huset. Hver dag i efterårsferien afgøres én dyst i haven, og vinderen får tre point, andenpladsen to og resten ét. Pointene lægges sammen hver aften, og den samlede vinder vælger feriens sidste aftensmad. Den yngste trækker dagens dyst hver morgen.
Del jer i to lige store grupper, og skriv dem ind i turneringsskemaet. Hver gruppe spiller alle mod alle i sit eget hjørne af haven med sit eget havespil. De to bedste fra hver gruppe går videre til semifinaler og finale på plænen, hvor alle ser med. Bland børn og bedsteforældre i begge grupper.
I en hat ligger alle navne på hver sin seddel. Før hver runde trækker den yngste nye makkerpar, så ingen ved, om næste makker bliver bedstefar eller lillesøster. Parrene dyster mod hinanden i et havespil, I vælger, og vinderparret får et point hver. Pointene tælles for hver enkelt, og den med flest efter fem runder er mester.
Skridt en bane af fra hækken til terrassen, og sæt en havestol ved start og mål. Tidtageren står ved målet med stopuret og råber »Klar, parat, start«. Aldersgrupperne løber hver for sig med tre forsøg, og hver persons bedste tid skrives på rekordtavlen. Løb på tørt græs og i sko, så ingen glider.
Resultatlisten deles i fire kolonner – under 10, 10–17, 18–59 og over 60 – og alle skrives ind i deres klasse. Alle deltager i de samme dyster, fx koglekast og storkestand. Til sidst får hver klasse sin vinder, så alle har noget at kæmpe for. Vil I have én samlet mester, mødes klassevinderne i en ekstra finale.
Fra frugttræet går deltagerne efter tur mod terrassen med et æble på hovedet og armene ned langs siden. Hvor æblet falder, sættes en pind. Den, der kommer længst, vinder, og klarer flere hele vejen, skal de gå den to gange i træk. Giv de mindste en lille klud under æblet.
Tre dommere får hver et sæt karakterkort fra 1 til 10. Efter tur laver deltagerne et spring over rebet, en dans eller en kolbøtte på plænen, og dommerne holder kortene op på samme tid. Højeste og laveste karakter strøges, den midterste skrives op, og flotteste stil vinder. Kolbøtter laves kun på blødt græs, og de mindste må nøjes med at hoppe over rebet.
Sidste weekend i sommerferien er finaledag, og bedsteforældre og naboer inviteres til at se på. Hver af sommerens dyster får en finale mellem de to bedste, og finalerne spilles én ad gangen. Publikum følger med fra havestolene, og hver vinder får sit navn på skurdøren. Lav også en finale for de mindste, så alle børn kommer på banen.
Hvert par består af et barn og en voksen, og parrene skrives på et papir. Parrene møder hinanden i en række korte dyster med havespillene, og barnet starter hver gang. Pointene tælles for parret, og vinderparret får navnene skrevet på vandrepokalen. Er der flere voksne end børn, kan bedstemor og far danne par.
Korte dyster som storkestand og koglekast skrives på sedler og lægges i en hat. To deltagere mødes, og hver vælger én dyst. Står det 1–1, trækkes den tredje fra hatten. Den, der vinder to af tre, går videre til næste modstander, og taberen bliver dommer. Lad de mindste vælge deres dyst først.
Deltagerne stiller sig i kø ved havespillet, og de to første spiller. Vinderen bliver på banen, taberen går bagerst i køen, og den næste træder ind. Den, der vinder flest dyster i træk, bliver dagens mester. Hold dysterne korte, så køen hele tiden bevæger sig.
Nordic Batgame er årets haveleg: et dansk batspil fra Dansk Leg, hvor bolden skal gennem nettets firkantede åbning – og hvor seksårige og bedsteforældre spiller på samme bane.
Havetip: Find et fladt stykke plæne på mindst 6 × 2,5 meter, spænd nettet stramt med pløkkerne, og gem fjerbolden til de vindstille dage.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Et barnebarn og en bedsteforælder udgør det ene par, forældrene det andet. Spil double til 11 med fjerbolden en vindstille dag, og serv altid underhånd – de bløde, lange slag giver alle tid til at nå frem. Spil bedst af tre kampe, og byt banehalvdel efter hver kamp. Når barnebarnet server, må det rykke et skridt frem mod nettet.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Når dagens kampe er spillet, mødes de to bedste – eller de to bedste par – i en finale på plænen. Resten af familien sætter havestolene op langs banen som publikum, og pointtavlen står ved nettet. Der serves underhånd, og første til 11 vinder finalen. Vinderne får æren af at pakke sættet ned i tasken. Lad den yngste tilskuer styre pointtavlen.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Læg den pakkede taske ved kanten af plænen, og del jer i par. Parrene skiftes til at sætte nettet op med metalramme og pløkker og pakke det ned igen, mens de andre tager tid. To personer bruger normalt 5–10 minutter, og står nettet skævt, lægges et minut til. Hurtigste par vinder, og det sidste par lader nettet stå, så I kan spille bagefter.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Inden første kamp stiller I jer på begge sider af nettet og varmer op i fem minutter. Start med et minuts luftslag uden bold, så skuldrene bliver varme. Spil så rolige slag med gummibolden frem og tilbage gennem åbningen – den må gerne hoppe én gang. Til sidst slår hver tre underhåndsserv, og så er skuldre og øjne klar fra første point. På kølige dage kan bedsteforældrene tage et par minutter mere.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Tager vinden fat, lægger I fjerbolden væk og spiller med gummibolden, som må hoppe én gang før returen. Spil korte kampe, single eller double, og flest vundne kampe vinder. Byt side efter hver kamp, så ingen har medvinden hele tiden. Tjek pløkkerne først – et stramt net står bedst i blæsten.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Vent på en vindstille dag – ofte tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen – og tag fjerbolden frem. Spil single eller double med underhåndsserv, og send fjerbolden direkte gennem åbningen uden hop. Første til 11 vinder kampen. De rolige slag gør kampene lange og tekniske, så bedsteforældrene kan være med på lige fod.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Én mod én stiller I jer på hver sin side af nettet, og den yngste server først. Serv underhånd, og send bolden gennem den firkantede åbning – med gummibolden er ét hop tilladt, mens fjerbolden tages direkte i luften. Kommer bolden ikke tilbage igennem, får modstanderen pointet, og første til 11 vinder. Byt side efter hver kamp, og spil bedst af tre.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Børnene spiller double mod mor og far, og de vælger selv, om der spilles med gummibolden eller fjerbolden. De yngste server underhånd fra et skridt nærmere nettet. Kampen går til 11, og taberne pakker sættet ned. Vinder forældrene for let, må også det ældste barn rykke et skridt frem.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Seks eller flere spillere stiller sig i kø på begge sider af nettet, og de forreste spiller. Efter hvert point roterer alle én plads med uret, så man skiftevis spiller på den ene og den anden side. Runden slutter, når alle har været hele vejen rundt to gange. Vælg gummibolden – med ét hop tilladt når også de mindste at returnere.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Tegn et skema med alle navne, og læg det på havebordet. Hver spiller én kort kamp til 11 mod hver af de andre, og de, der holder pause, dømmer og styrer pointtavlen. Resultaterne skrives i skemaet, flest sejre vinder, og står to lige, afgør deres indbyrdes kamp. De yngste må gå et skridt frem mod nettet, når de server.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Træk kampene fra en hat, så navnene står parvis i et lille skema. Vinderen af hver kamp går videre, og taberen bliver linjedommer og holder øje med, om bolden går gennem åbningen. Finalen spilles til 11 med fuldt publikum på terrassen, og pokalen er en malet urtepotte. De mindste kan være linjedommere sammen med en voksen.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Fire til otte spillere skiftes til at spille double ved nettet, og de, der venter, dømmer. Efter hver kamp bytter alle makker, så man spiller både med og mod alle de andre. Hver spiller samler sine egne sejre på pointtavlen, og den med flest, når alle har spillet med alle, vinder. Spil korte kampe, når I er mange, så ingen venter for længe.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Stil pointtavlen ved siden af nettet, og lad den, der holder pause, være dommer. Dommeren råber stillingen højt efter hvert point, afgør, om bolden kom gennem åbningen, og har det sidste ord – også over for bedstefar. Efter hver kamp bytter taberen og dommeren plads. Selv en seksårig kan dømme, hvis en voksen hjælper med tallene.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Del familien i et gult og et blåt hold med tørklæder eller kasketter i de to farver. Holdene sender skiftevis et nyt doublepar ind ved nettet, så alle får spillet. Hver vunden kamp giver holdet et point på pointtavlen, og holdet med flest point efter en time vinder. Bland aldrene, så børn og bedsteforældre står sammen i parrene.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Find fire forskellige bolde frem, med gummibolden og fjerbolden iblandt, og spil fire korte kampe – én med hver bold. Alle serv slås underhånd, og hver bold har sine regler: Fjerbolden tages direkte i luften, og gummibolden må hoppe én enkelt gang. Den, der vinder flest af de fire kampe, er familiens allround-mester. Gem fjerboldkampen, til vinden har lagt sig.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Her er de to på hver side af nettet makkere og ikke modstandere. Serv underhånd, og tæl i kor hvert slag, der når gennem åbningen, indtil rallyet går i stå. Den bedste serie stilles på pointtavlen, og næste par prøver at slå den – eller I prøver selv igen. Brug gummibolden, som må hoppe én gang, når de mindste er med, så rallyet holder længere.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Bedsteforældrene spiller double mod hinanden med fjerbolden en vindstille dag og god tid mellem slagene. Børnebørnene henter bolde og dømmer, om fjerbolden kom gennem åbningen. Kampen går til 11, og bagefter bytter generationerne roller. Sæt havestole ved banen, så de, der venter, kan sidde ned.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Spillet passer fra omkring seks år til langt over 90, så oldefar, bedstemor, far og barnebarnet kan være med samme eftermiddag. Lav doublepar på tværs af generationerne, fx oldefar med barnebarnet, og spil korte kampe på skift. Byt makkere efter hver kamp, til alle har spillet med alle. Ved serven rykker barnebarnet et skridt frem, og en vindstille dag giver fjerbolden alle lidt mere tid.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Alt til spillet kan være i én taske, som let kommer med i sommerhuset eller på campingpladsen. Find et fladt stykke græs på 6 × 2,5 meter den første feriedag, og sæt nettet op med pløkkerne. Spil en kamp til 11 hver dag, og kår en feriemester sidste dag. Spørg naboerne, om de vil være med.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
I efterårsferien er der ofte blæst, så ugens turnering spilles med gummibolden, der må hoppe én gang. Riv bladene væk fra banen, før nettet sættes op, så bolden hopper ens overalt. Spil korte kampe i løbet af dagen, og afslut hver dag med en finale til 11, før mørket falder på. Den, der har vundet flest dagsfinaler, når ferien er slut, er efterårets mester.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Sæt nettet op langs hækken, før gæsterne kommer, så banen står klar hele festen. Gæsterne spiller korte kampe til 5, og vinderen bliver på banen, mens den næste i køen træder ind. Pointtavlen viser stillingen, og dagens vindere skrives på et papir. Læg et lille skilt ved banen: Serv underhånd, og bolden skal gennem åbningen.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
To kolleger sætter nettet op på 5–10 minutter, mens resten trækker makkere fra en skål, så afdelingerne blandes. Parrene spiller double i puljer med korte kampe og underhåndsserv, og stillingen føres på pointtavlen. De to bedste par går videre til en finale til 11 med hele firmaet som publikum. Ingen behøver at have spillet før – reglerne forklares på et minut.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Udfordr nabofamilien til to kampe: én i jeres have og én i deres. Hver familie stiller med et doublepar med blandede aldre, fx en voksen og et barn. Begge kampe går til 11, og pointene fra de to kampe lægges sammen. Taberne byder på kage til returkampen, og de mindste må rykke et skridt tættere på nettet, når de server.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Gør kampen lige ved at lade de yngste serve fra et skridt nærmere nettet. Spil til 11 som normalt – single eller double – med underhåndsserv, og bolden skal gennem åbningen. Vinder en spiller tre point i træk, rykker vedkommende et skridt tilbage igen, så kampen hele tiden udligner sig selv. Det virker lige så godt for bedsteforældre som for seksårige.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Makkerne står på hver sin side af nettet. Den ene server ti underhåndsserv, og den anden prøver at sende hver eneste bold tilbage gennem åbningen. Tæl de gode returneringer højt, byt roller efter ti, og læg jeres to tal sammen. Næste gang prøver I at slå jeres eget tal, og de mindste kan returnere gummibolden efter ét hop.
Havefest-quizzen, Æbleleg i snor, Limbo under vandslangen og Ægget over plænen – alle uden alkohol. Brug filteret »Til festen«.
Gæt barnebilledet, Konfirmandquizzen, Venner mod voksne og Sandt eller opspind samler både de unge og de ældste gæster.
Kongespil, Petanque, Kroket, Cornhole og Havevolley – og Nordic Batgame, hvor bedsteforældre og børnebørn kan stå på samme hold.
Bedstes barndomsleg, Fortællebænken, Siddeboccia og Generationsdouble. Brug filteret »Med bedsteforældre«.
Lanterneløbet, Lommelygte-skattejagt, Stjernekig fra græsplænen og Skyggedyr på husmuren – brug LED-lys i lanternerne.
Det er Dansk Legs eget batspil: Et hvidt net med en firkantet åbning, som bolden skal igennem. Den sidste kategori har 25 måder at spille det på i haven – fra generationsdouble til havefinale.
Den anden guide
500 havelege for børn
Fangelege, gemmelege, vandlege, stafetter og lege til børnefødselsdagen.
Efterårsferien 2026
9 dage i haven
Tre havelege om dagen – til børnene, til hele familien og til den mørke aftenstund.
Billeder fra guiderne · 6 havelege
Seks havelege fra de to guides – fra de mindstes plask i vandpytten til fuglekassen, der bliver sømmet sammen på havebordet. Tryk på en leg, og se, hvordan I leger den.
